Stjerne time

Stjernens time ( port. A Hora da Estrela ) er en modernistisk roman (novelle) af den brasilianske forfatter Clarisi Lispector , udgivet i 1977 efter hendes død. I 1978 blev han tildelt den brasilianske litterære pris " Jabuti " i nomineringen "roman" [1] .

I 1985 lavede Suzana Amaral en film af samme navn baseret på romanen , som modtog en række priser på filmfestivalen i Berlin . En russisk oversættelse af romanen blev udgivet i 2000.

Plot

Historien er fortalt i første person , fortælleren er forfatteren Rodrigo S. M. Han siger, at denne historie er "almindelig, uden undertekst ", dens hovedperson er "en pige fra nordøst ", og at han selv stadig ikke ved, hvad alt vil ende. Fortællerens filosofiske ræsonnement udgør en væsentlig del af fortællingen.

Macabea er en 19-årig pige fra staten Alagoas , hvis forældre er døde og blev opdraget af sin tante. Hun er "en af ​​de millioner" af piger, der "bor i favelaerne eller lejer en seng et sted i et værelse til fire og arbejder til udmattelsespunktet. De er ikke engang klar over, at de let kan erstattes af andre, og ingen vil bemærke det." Macabea lærte at skrive på en skrivemaskine, og i Rio de Janeiro , hvor de flyttede fra Maceio sammen med deres tante (som derefter døde), fik de et job som maskinskriver. Hun "manglede evnen til at tilpasse sig", hun "blev ikke født under en heldig stjerne og levede med luften, som om hun undskyldte for at tage nogens plads." Macabea vidste ikke meget, talte ikke meget, kommunikerede ikke med andre end sin chef på arbejdet og hendes veninde Gloria. Hun boede i et værelse, som hun lejede sammen med fire andre piger, butiksassistenter. Hun kunne godt lide at gale en hane uden for sit vindue ved daggry, og hun lyttede ofte til Radio Clock-programmet, som udsender "præcise tids- og kulturnyheder" såvel som reklamer. Hun samlede reklamer, som hun klippede ud af gamle aviser og klistrede ind i et album. Hun elskede gyserfilm og musicals.

Engang mødte Makabea en fyr ved navn Olimpico, en arbejder i et stålværk fra samme område som hende. De begyndte at date, selvom Olimpico ikke kunne lide, at det altid regner, når de dater Macabei. Over tid holdt Olimpico op med at komme på dates, og Macabea fandt ud af, at han begyndte at date hendes veninde Gloria. Gloria inviterede hende hjem til søndagsmiddag, hvor Macabea, der normalt kun spiste pølser, spiste for meget chokolade. Lægen, hun gik til kort efter på grund af mavesmerter, tog et røntgenbillede og sagde, at hun var ved at udvikle tuberkulose . Gloria rådede Macabee til at gå til en spåkone - Madame Carlota, som fjerner skader fra folk. Spåkonen fortalte Macabee en udenlandsk forlovede ved navn Hans, som ville elske hende og tage hende som sin kone. Macabea forlader spåkonen og føler, at hun er blevet anderledes, og at et nyt lykkeligt liv åbner sig foran hende. Men da hun krydser gaden, flyver en "enorm, som en ocean liner, gul Mercedes " rundt om hjørnet og vælter pigen. Macabea dør på vejen og siger før sin død sætningen: "Men hvad med fremtiden." Tidligere i teksten til romanen om heltinden blev det sagt: "...hun vil helt sikkert dø en dag, som den filmstjerne, hvis farvefotografi hun kunne lide at se på. Når alt kommer til alt, i dødens time bliver en person en strålende stjerne på skærmen, dette er et øjeblik af herlighed for hver af os, som om en separat lyd bryder opad fra et fælles kor.

Kunstneriske træk

I sit interview på brasiliansk tv, givet i februar 1977 kort før hendes død, sagde Lispector, at hun havde afsluttet historien ( port. novela ), som er "historien ... om en pige ... så fattig at ... hun spiser kun hotdogs ( port. cachorro-quente )”, “en historie om nedtrampet uskyld ( port. inocência pisada ), om en anonym ulykke ( port. miséria anônima )” [2] [3] .

Da han blev spurgt om navnet på heltinden, svarede Lispector ikke og sagde, at det var en hemmelighed, og da han blev spurgt om titlen på historien, svarede forfatteren: "Tretten navne, tretten titler ( port. Treze nomes, treze títulos ) . Disse tretten navne, opført i bogens titel gennem konjunktionen "eller", er som følger [4] :

• A culpa é minha - "Min skyld"
• A Hora da Estrela - Stjernens time
• Ela que se arranje - "Lad hende ordne sig"
• O direito ao grito - "Retten til at græde"
• Quanto ao futuro - "Hvad med fremtiden"
• Lamento de um blue  - "Blues Complaint"
• Ela não sabe Gritar - "Hun kan ikke skrige"
• Uma sensação de perda - "Følelse af tab"
• Assovio ao vento escuro - "Vindens fløjte om natten"
• Eu não posso fazer nada - "Jeg kan ikke gøre noget"
• Registro dos fatos antecedentes - "Beskrivelse af tidligere begivenheder"
• História lacrimogênica de cordel - "En tårevædet tabloidroman"
• Saída discreta pela porta dos fundos - "Flug gennem bagdøren"

Nadezhda Muravyova skriver, at romanen er påvirket af Dostojevskij, mens han læser Lispectors roman, "drevet til fortvivlelse af en historie, der ikke kan begynde på nogen måde, vil den russiske læser helt sikkert huske Kharms": "Verdens absurditet, dens karnevalsfarvande, siver med vilje ind i hendes sprog og fylder rummet i hendes historier” [5] .

Romanen begynder med ordene:

I begyndelsen var ordet. Og ordet var ja. Et molekyle sagde "ja" til et andet molekyle, og liv dukkede op på Jorden. Men denne historie havde en forhistorie, og forhistorien havde en forhistorie, og før det var der ingenting, og der var ja.

Det sidste ord i romanen (i et separat afsnit) er også "Ja".

Russisk oversættelse

Den russiske oversættelse af romanen blev lavet af Elena Belyakova, som i 1998 vandt med denne oversættelse i konkurrencen af ​​oversættere "Modern Foreign Fiction" afholdt af Soros Foundation [6] .

I 2000 udkom oversættelsen på Moskva-forlaget "Agraf" [7] , og samme år udkom endnu en roman af Lispector "Den belejrede by" på russisk. Ifølge Elena Belyakova vakte hendes bøger ikke opsigt i os - ja, en læser opdraget i traditionel russisk kultur kan ikke acceptere dem. Lispectors selve sproget, stilen og kreative måde forhindrer opfattelsen af ​​hendes værker af Pushkins og Dostojevskijs modersmål” [8] .

Noter

1. ↑ Jabuti: Premiados 1978
2. ↑ Lerner, Julio. Entrevista com Clarice Lispector , tv-udgivet originalt på TV Cultura, film i feber i 1977.
3. ↑ Mota, MS (2020). Clarice em Performance: A Analise da entrevista de 1977. Revista Cerrados, 29(54), 207–225. Recuperado de https://periodicos.unb.br/index.php/cerrados/article/view/30905
4. ↑ Heber Junio ​​​​Pereira Brasão, Priscilla Amaral Lima Vilela, Denise Dias Alves Cocco, Cristina Soares de Sousa (2020). UM JEITO CLARICE DE SER: analyse af livro "A hora da Estrela", af Clarice Lispector. Cadernos da Fucamp, v.19, n.40, s.184–199. Recuperado de http://www.fucamp.edu.br/editora/index.php/cadernos/article/view/2224
5. ↑ Nadezhda Muravyova. Prosanotater af Clarice Lispector
6. ↑ Belyakova Elena Ivanovna
7. ↑ Clarice Lispector. Stjernens time / Per. fra portugisisk. E. Belyakova. Jose Rodriguez Migeis . Nicholas! Nicholas! Roman. Historier / Per. fra portugisisk. L. Brevern. Moskva: Agraf, 2000. ISBN 5-7784-0137-X
8. ↑ Hvorfor Coelho ikke er Amado: hvad vi ved om brasiliansk litteratur. Vejledning fra portugisisk oversætter Elena Belyakova

Links

• Star Hour på Fantasy Labs hjemmeside

Tematiske steder	OCLC
I bibliografiske kataloger	GND : 4371014-1