Freemann, Per

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 17. august 2020; checks kræver 2 redigeringer .
Per Freemann
Fulde navn Per Freemann Hansen
Var født Død 4. juni 1962 Gladsaxe , Hovedstaden , Danmark( 1962-06-04 )
Borgerskab Danmark
Vækst 177 cm
Position midtbanespiller
Klubkarriere [*1]
1980 AB Gladsaxe
1981 KB København 15(5)
1982-1988 Anderlecht 158 (32)
1988 →  Aarhus 7(0)
1989-1990 Brøndby 28(6)
Landshold [*2]
1979-1980 Danmark U19 7 (4)
1981-1983 Danmark (under 21) 10(1)
1983-1989 Danmark 17(1)
  1. ↑ Antallet af kampe og mål for en professionel klub tælles kun for de forskellige ligaer i de nationale mesterskaber.
  2. ↑ Antal kampe og mål for landsholdet i officielle kampe.

Per Frimann Hansen ( Dan . Per Frimann Hansen ; født 4. juni 1962, Gladsakse , Hovedstaden , Danmark ) er en dansk fodboldspiller , kendt for sin præstation for Anderlecht , hvor han blev tredobbelt belgisk mester , samt bl.a. ejer af UEFA Cuppen . Medlem af VM 1986 og EM 1988 med det danske landshold .

Klubkarriere

Freemann begyndte sin sportskarriere hos den danske hjemby AB Gladsachs , og fik sin debut for holdet i 1980. I januar 1981 flyttede han til KB København , hvor han efter en halv sæson blev spottet af Anderlecht . En gang i den belgiske klub fik Freemann straks en plads på basen og vandt inden for syv år tre mesterskaber med holdet ( 1984/85 , 1985/86 , 1986/87 ) samt UEFA Cuppen ( 1982/83 ).

I 1988 besluttede den 26-årige Friemann efter adskillige skader at vende tilbage til sit hjemland. Han blev købt ud af Brøndby , men udlånt til Aarhus i et halvt år , med hvem han vandt Danmarkspokalen 1987/88 . Efter at have spillet for Brøndby i en sæson, i august 1990, på grund af fortsatte skader i en alder af 28, besluttede Freeman at afslutte sin spillerkarriere [1] .

Per Freemann blev den første dansker til at organisere sin afskedskamp - det danske hold ved VM 1986 slog Brøndby 6:4 [2] .

Landsholdskarriere

Freemann indgik i truppen på det danske landshold ved VM 1986 og var på det tidspunkt en vigtig del af holdet [2] . En kompleks ankelskade pådrog sig dog under den sidste træningslejr før turneringen holdt ham ude af banen ved verdensmesterskaberne, og han kæmpede med skader i resten af ​​sin karriere [1] . Efter dette spillede Freemann for landsholdet, der kvalificerede sig til sommer-OL 1988 . Holdet nåede dog aldrig at deltage i den afsluttende turnering, da det blev konstateret, at Per var ude af stand til at deltage i sejrskampen mod Polen , og et tabt tab fratog holdet 1. pladsen i gruppen. I 1988 kom han ind i truppen til EM , hvor han deltog i én kamp.

Afslutning på karrieren

Efter at have afsluttet sin karriere fra 1992 til 1996 arbejdede han inden for public relations i Europa-Kommissionen . I 1996 blev han ansat som konsulent for Danmarks Olympiske Komité . I april 1998 blev han sportsdirektør for sin tidligere klub AB. I oktober 1998 nægtede Freeman at løsrive sig fra AB før tid og suspenderede træner Christian Andersen , som havde aftalt en kontrakt med mesterskabsrivalerne København otte måneder før udløbet af den nuværende kontrakt [3] . Han ændrede hurtigt mening og lod Andersen gå [4] , men efter denne hændelse havde de et anspændt forhold. Under Freemans embedsperiode i AB mistede klubben meget af sin likviditet [5] og han forlod klubben i 2002 og blev sportskommentator på det danske TV3 fodboldprogram Onside. I sin selvbiografi fra 2004 talte Andersen om Freemans mulige involvering i ABs økonomiske tab, men efter at Freeman annoncerede muligheden for en retssag, kom han med en offentlig undskyldning [6] .

Præstationer

Kommando " Anderlecht " " Aarhus "

Noter

  1. ↑ 1 2 Jens-Karl Christensen (15. august 1990). "Per Frimann stopper som fodboldinvalid". Berlingske Tidende . Hentet 16. august 2020 . |access-date=kræver |url=( hjælp )
  2. ↑ 1 2 Jeppe Facius (18. september 1999). "Drenget direktør". Ekstra bladet . Hentet 16. august 2020 . |access-date=kræver |url=( hjælp )
  3. ↑ Mads Glenn Welast (27. oktober 1998). "Benspænd". Ekstra bladet . Hentet 16. august 2020 . |access-date=kræver |url=( hjælp )
  4. ↑ Lars Bøgeskov (30. oktober 1998). "AB frigiver træner". Politiken . Hentet 16. august 2020 . |access-date=kræver |url=( hjælp )
  5. ↑ Unødvendigt sagsanlæg  (dansk) . Retssal.dk (31. oktober 2004). Hentet 16. august 2020. Arkiveret fra originalen 27. september 2007.
  6. ↑ Thomas Mikkel Mortensen (20. november 2004). "Christian Andersen siger undskyld". Berlingske Tidende . Hentet 16. august 2020 . |access-date=kræver |url=( hjælp )
  Gå til Wikidata-elementet  Foto, video og lyd
Tematiske steder
 Danmarks trup - VM 1986
 Danmarks landshold - EM 1988