Francesco III Gonzaga

Francesco Gonzaga ( italiensk  Francesco Gonzaga ; 10. marts 1533 [1] , Mantua , Hertugdømmet Mantua  - 22. februar 1550 [1] , ibid ) - repræsentant for Gonzaga -huset , 2. hertug af Mantua under navnet Francesco III og 30. Margrave af Monferrato under navnet Francesco I siden 1540.

Søn af Federico II , hertug af Mantua, a.k.a. markgreve af Monferrato under navnet Federico I, og Margherita af Montferrat . Han arvede sin far i en ung alder. Regenterne under ham var hans mor og farbrødre - Ferrante I , greve af Guastalla og kardinal Ercole Gonzaga . I 1549 giftede den unge hertug sig med ærkehertuginde Katarina af Østrig . Han døde før han nåede voksenalderen og efterlod sig intet afkom.

Biografi

Francesco Gonzaga blev født i Mantua den 10. marts 1533. Han var det første barn og ældste søn af Federico II, hertug af Mantua og markgreve af Monferrato, og hans kone Margherita af Montferrat, prinsesse af Palaiologos . Faderlige barnebarn af Francesco II , markgreve af Mantua og Isabella af Ferrara og Modena , prinsesse af huset Este . På sin mors side var han barnebarn af Guglielmo IX , markgreve af Monferrato og Anna af Alençon , prinsesse af huset Valois [1] .

Umiddelbart efter arvingens fødsel informerede hoffet i Mantua paven og den hellige romerske kejser om dette . Folkefester ved denne lejlighed førte til en brand i byen, hvorunder arkivet i rådhuset nedbrændte . Som et tegn på taknemmelighed over for Guds Moder overrakte forældrene kirken en sølvstatue af deres førstefødte, som nøjagtigt gengav hans højde og vægt. Til ære for prinsens fødsel fik kunstneren Giulio Romano til opgave at skabe en cyklus med tolv malerier om Jupiters barndom og ungdom [2] . Som kronprins fik Francesco titlen markgreve af Viadana, som han havde indtil slutningen af ​​1540 [1] .

En uge efter faderens død, den 5. juli 1540, på pladsen foran hertugpaladset og katedralen , blev prinsen udråbt til hertug af Mantua under navnet Francesco III [3] . Han blev også markgreve af Monferrato under navnet Francesco I. I dette len var hans medhersker, som i tilfældet med hans afdøde far, hans mor - den sidste repræsentant for huset Palaiologos, markgreverne af Monferrato [1] [2] .

Før de nåede myndighedsalderen, blev enkehertuginden og onklernes regentskab - condottiere Ferrante Gonzaga , markgreve af Molfetta, suveræn greve af Guastalla og kardinal Ercole Gonzaga , biskop af Mantua, oprettet over prinsen. Margaret af Montferrat blandede sig ikke i statens anliggender og lod hendes afdøde mands brødre regere, hvoraf kardinalen faktisk regerede hertugdømmet. Hans handlinger førte til styrkelsen af ​​det regerende dynastis økonomiske stilling. Han reducerede hofpersonalet betydeligt og tog en række foranstaltninger for at udvikle hertugdømmets økonomi, for eksempel bidrog han til væksten i tekstilproduktionen. For Francesco inviterede kardinalonklen berømte lærere til hoffet i Mantua, blandt dem var diplomaten Giovanni Agnelli [4] , forfatteren Benedetto Lampridio , polymaten Candido Albino [2] [3] .

Den 28. juni 1543, mens han besøgte kondottieren Luigi Alessandro Gonzaga , en anden slægtning til den unge hertug, besøgte kejser Karl V Medol Slot , hvor han i regenternes tilstedeværelse gav den ti år gamle hersker en kejserlig invitation over det hellige romerske riges len - hertugdømmet Mantua og markgrevskabet Monferrato [5] . Dagen før blev Francesco og kejserens niece, ærkehertuginde Katarina af Østrig , annonceret brylluppet . Ægtepagten fra brudgommens side blev godkendt af hans regenter tilbage i midten af ​​maj, og fra brudens side af hendes far i midten af ​​juni [2] .

Under sin korte uafhængige regeringstid lykkedes det Francesco at underskrive den eneste aftale - en aftale dateret 15. marts 1548 med Republikken Venedig , som regulerede grænsestridigheder mellem de to stater. Den 9. maj samme år modtog han ved sit hof sin hustrus bror, ærkehertug Maximilian af Østrig , som besøgte Mantua på vej til det spanske kongerige for at hente spædbarnsbruden . I slutningen af ​​december ankom Francesco til Milano til brylluppet af sin fætter , hvor han mødte den spanske kronprins Philip under bryllupsfejringerne . Sidstnævnte besøgte på opfordring af hertugen Mantua og opholdt sig ved hans hof fra 12. til 15. januar 1549 [2] [3] .

I august 1549, i Mantua, begyndte de at forberede sig på det kommende ægteskab med Francesco selv. Tilrettelæggelsen af ​​bryllupsfestlighederne blev overdraget til kammerherren for det hertuglige hof, Sabino Calandra. I midten af ​​oktober ankom bruden, ledsaget af sin bror, ærkehertug Ferdinand af Østrig , til Trento . I Verona blev de mødt af en kortege fra gommens slægtninge og eskorteret til en villa i Porto Mantovano , hvor enkehertuginden ventede på dem. Den 22. oktober 1549, til lyden af ​​klokker og artilleriild, fandt den hertuglige bruds højtidelige indtog sted i Mantua. Og næste dag, i St. Andrew -kirken , under ledelse af kardinal Cristoforo Madruzzo , prins-biskop af Trento, fandt vielsen sted. Bryllupsfestlighederne varede over en uge. Otte tusinde gæster deltog i festen døgnet rundt. Nyheden om døden af ​​pave Paul III , der døde den 10. november, var årsagen til, at alle fejringerne blev stoppet [2] .

Kort efter døde også den unge hertug. Den 9. december 1549, mens han var på jagt, faldt han i Lake Mezzo og druknede mirakuløst ikke. Hans helbred forværredes dog. Francesco blev ramt af feberanfald, som var resultatet af en alvorlig lungebetændelse , og indtil slutningen af ​​januar 1550 kunne hertugen ikke komme ud af sengen. Da hans helbred forbedredes en smule, forsøgte Francesco straks at vende tilbage til det normale liv og deltog i festlighederne i anledning af karnevallet [3] . Men hertugens tilstand forværredes igen stærkt. Lægerne var magtesløse, og den 21. februar 1550 døde han i Mantua omgivet af slægtninge. Efter at det viste sig, at hans enke ikke var gravid, blev den afdøde hertugs bror erklæret arving. Francesco blev begravet i Mantua i Saint Paul Church [2] [3] [6] . Ifølge nogle moderne kilder er hans rester begravet i samme Mantua, men i Basilica of St. Barbara [7] .

Slægtsforskning

Noter

1. ↑ 1 2 3 4 5 Lupis Macedonio .
2. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 Benzoni .
3. ↑ 1 2 3 4 5 Artoni, Bertelli, Posio .
4. ↑ Amadei, 1955 , s. 598.
5. ↑ Marocchi, 1990 , s. 175.
6. ↑ Coniglio, 1967 , s. 303.
7. ↑ Bettini .

Litteratur

• Semenov I. S. kristne dynastier i Europa . - M.  : OLMA Media Group, 2002. - S. 197. - 492 s. - ISBN 5-224-02516-8 .
• Amadei F. . Cronaca universale della città di Mantova : [ Ital. ]. - Mantova: CITEM, 1955. - Vol. II. — 909 s.
• Coniglio G. I Gonzaga  : [ ital. ] . - Milano : Dall'Oglio, 1967. - 516 s. — (Grandi famiglie). — ISBN 88-7718-329-2 .
• Marocchi M. I Gonzaga di Castiglione delle Stiviere: vicende pubbliche e private del casato di San Luigi  : [ ital. ] . - Verona: Artegrafica, 1990. - 699 s.

Links

• Artoni P., Bertelli P., Posio V. Francesco III (1533 - 1550), secondo duca di Mantova, marchese del Monferrato (utilgængeligt link) . www.fermimn.gov.it . - Gonzaga. Hentet 12. juli 2017. Arkiveret fra originalen 22. maj 2013.  (ubestemt)   (italiensk)
• Benzoni G. Francesco III, Gonzaga, duca di Mantova . www.treccani.it . - Dizionario Biografico degli Italiani - bind 49 (1997). Hentet: 12. juli 2017. (ubestemt)   (italiensk)
• Bettini Al. Mantova, æra sotto una chiesa il sepolcro segreto dei Gonzaga . www.repubblica.it . — La Repubblica. Hentet: 12. juli 2017. (ubestemt)   (italiensk)
• Lupis Macrdonio M. Gonzaga: linea sovrana di Mantova . www.genmarenostrum.com . — Libro d'Oro della Nobilita Mediteranea. Hentet: 12. juli 2017. (ubestemt)   (italiensk)

Tematiske steder	Peerage
Ordbøger og encyklopædier	Biografiske italienere
Slægtsforskning og nekropolis	WikiTree Vi er sent på den
I bibliografiske kataloger	GND : 13232749X ISNI : 0000 0000 2263 6617 SUDOC : 156005212 VIAF : 25760616 WorldCat VIAF : 25760616