Flammarion (månekrater)

Flammarion
lat.  Flammarion

Et billede af Lunar Orbiter-IV- sonden .
Egenskaber
Diameter76,2 km
Største dybde1510 m
Navn
EponymCamille Flammarion (1842-1925), fransk astronom. 
Beliggenhed
3°20′ S sh. 3°44′ V  / 3,33  / -3,33; -3,73° S sh. 3,73°V f.eks
Himmelsk kropMåne 
rød prikFlammarion
 Mediefiler på Wikimedia Commons

Flammarion-krateret ( lat.  Flammarion ), ikke at forveksle med Flammarion -krateret på Mars , er et stort gammelt nedslagskrater i den centrale ækvatoriale del af Månens synlige side . Navnet blev givet til ære for den franske astronom Camille Flammarion (1842-1925) og godkendt af Den Internationale Astronomiske Union i 1935. Dannelsen af ​​krateret går tilbage til den præ -nektariske periode [1] .

Beskrivelse af krateret

Flammarion Crater's nærmeste naboer er Mesting Crater mod nordvest; Oppolzer- krateret i nordøst; Réaumur- krateret mod øst; krateret Spörer mod øst-sydøst; Herschel - krateret i sydøst og Lalande -krateret i vest-sydvest. Flammarion-furen løber gennem den nordlige del af kraterskålen ; nordøst for den ligger Centralbugten [3] . Selenografiske koordinater for midten af ​​krateret 3°20′ S sh. 3°44′ V  / 3,33  / -3,33; -3,73° S sh. 3,73°V g , diameter 76,2 km 4] , dybde 1510 m [5] .

Flammarion-krateret har en polygonal form og er blevet betydeligt ødelagt i den lange tid af dets eksistens. Skaftet er fladtrykt, revet af adskillige parallelle dale, som sandsynligvis er forbundet med dannelsen af ​​Regnhavet ; i den nordlige del har den en bred spalte og repræsenterer faktisk en ring af separate toppe og højdedrag. Den vestlige ende af volden er markeret af det bemærkelsesværdige skålformede krater Mesting A. Bunden af ​​skålen er oversvømmet og jævnet med lava , oversået med mange små kratere.

Satellitkratere

Flammarion Koordinater Diameter, km
EN 1°57′S sh. 2°30′ V  / 1,95  / -1,95; -2,5 ( Flammarion A )° S sh. 2,5° V f.eks 3.6
B 4°02′ S sh. 4°34′ V  / 4,04  / -4,04; -4,57 ( Flammarion B )° S sh. 4,57°V f.eks 5.9
C 2°01′ S sh. 3°46′ V  / 2,02  / -2,02; -3,76 ( Flammarion C )° S sh. 3,76°V f.eks 4.3
D 3°02′ S sh. 4°47′ V  / 3,03  / -3,03; -4,78 ( Flammarion D )° S sh. 4,78°V f.eks 4.5
T 2°48′S sh. 2°04′ V  / 2,8  / -2,8; -2.06 ( Flammarion T )° S sh. 2,06° V f.eks 33,1
U 3°00′ S sh. 1°25′ V /3 sh. 1,41°V f.eks / -3; -1,41 ( Flammarion U ) 11.4
W 2°08′ S sh. 2°23′ V  / 2,13  / -2,13; -2,39 ( Flammarion W )° S sh. 2,39°V f.eks 6.1
x 2°52′S sh. 3°02′ V  / 2,87  / -2,87; -3.04 ( Flammarion X )° S sh. 3,04° V f.eks 2.4
Y 3°44′S sh. 3°11′ V  / 3,73  / -3,73; -3.19 ( Flammarion Y )° S sh. 3,19°V f.eks 2.3
Z 2°16′ S sh. 1°28′ V  / 2,26  / -2,26; -1,47 ( Flammarion Z )° S sh. 1,47°V f.eks 4.0

I kultur

Dens gamle, forfaldne volde af hestesko-lave bakker spændte over horisonten mod øst, syd og vest. I øst, som om det var skåret ind i Flammarion-skakten, stod det unge krater Mesting-A frem i en klar skål med stejle sider. Mod nord blev landskabet krydset fra vest til øst af en lige kløft af en tektonisk forkastning - Rima Flammarion. Yngre end krateret af samme navn, skar Rima gennem sine volde som et kilometer bredt ar.

Se også

Noter

  1. Lunar Impact Crater Database . Losiak A., Kohout T., O'Sulllivan K., Thaisen K., Weider S. (Lunar and Planetary Institute, Lunar Exploration Intern Program, 2009); opdateret af Öhman T. i 2011. Arkiveret side .
  2. Kort over den synlige side af Månen. . Hentet 6. juli 2020. Arkiveret fra originalen 21. september 2020.
  3. Flammarion-krateret på LAC-77. . Hentet 6. juli 2020. Arkiveret fra originalen 30. juni 2019.
  4. Håndbog for Den Internationale Astronomiske Union . Hentet 6. juli 2020. Arkiveret fra originalen 2. juni 2021.
  5. John E. Westfalls Atlas of the Lunar Terminator, Cambridge Univ. Tryk på (2000) . Hentet 28. juli 2016. Arkiveret fra originalen 18. december 2014.

Links