Flammarion | |
---|---|
lat. Flammarion | |
Egenskaber | |
Diameter | 76,2 km |
Største dybde | 1510 m |
Navn | |
Eponym | Camille Flammarion (1842-1925), fransk astronom. |
Beliggenhed | |
3°20′ S sh. 3°44′ V / 3,33 / -3,33; -3,73° S sh. 3,73°V f.eks | |
Himmelsk krop | Måne |
Flammarion | |
Mediefiler på Wikimedia Commons |
Flammarion-krateret ( lat. Flammarion ), ikke at forveksle med Flammarion -krateret på Mars , er et stort gammelt nedslagskrater i den centrale ækvatoriale del af Månens synlige side . Navnet blev givet til ære for den franske astronom Camille Flammarion (1842-1925) og godkendt af Den Internationale Astronomiske Union i 1935. Dannelsen af krateret går tilbage til den præ -nektariske periode [1] .
Flammarion Crater's nærmeste naboer er Mesting Crater mod nordvest; Oppolzer- krateret i nordøst; Réaumur- krateret mod øst; krateret Spörer mod øst-sydøst; Herschel - krateret i sydøst og Lalande -krateret i vest-sydvest. Flammarion-furen løber gennem den nordlige del af kraterskålen ; nordøst for den ligger Centralbugten [3] . Selenografiske koordinater for midten af krateret 3°20′ S sh. 3°44′ V / 3,33 / -3,33; -3,73° S sh. 3,73°V g , diameter 76,2 km 4] , dybde 1510 m [5] .
Flammarion-krateret har en polygonal form og er blevet betydeligt ødelagt i den lange tid af dets eksistens. Skaftet er fladtrykt, revet af adskillige parallelle dale, som sandsynligvis er forbundet med dannelsen af Regnhavet ; i den nordlige del har den en bred spalte og repræsenterer faktisk en ring af separate toppe og højdedrag. Den vestlige ende af volden er markeret af det bemærkelsesværdige skålformede krater Mesting A. Bunden af skålen er oversvømmet og jævnet med lava , oversået med mange små kratere.
Flammarion | Koordinater | Diameter, km |
---|---|---|
EN | 1°57′S sh. 2°30′ V / 1,95 / -1,95; -2,5 ( Flammarion A )° S sh. 2,5° V f.eks | 3.6 |
B | 4°02′ S sh. 4°34′ V / 4,04 / -4,04; -4,57 ( Flammarion B )° S sh. 4,57°V f.eks | 5.9 |
C | 2°01′ S sh. 3°46′ V / 2,02 / -2,02; -3,76 ( Flammarion C )° S sh. 3,76°V f.eks | 4.3 |
D | 3°02′ S sh. 4°47′ V / 3,03 / -3,03; -4,78 ( Flammarion D )° S sh. 4,78°V f.eks | 4.5 |
T | 2°48′S sh. 2°04′ V / 2,8 / -2,8; -2.06 ( Flammarion T )° S sh. 2,06° V f.eks | 33,1 |
U | 3°00′ S sh. 1°25′ V /3 sh. 1,41°V f.eks / -3; -1,41 ( Flammarion U ) | 11.4 |
W | 2°08′ S sh. 2°23′ V / 2,13 / -2,13; -2,39 ( Flammarion W )° S sh. 2,39°V f.eks | 6.1 |
x | 2°52′S sh. 3°02′ V / 2,87 / -2,87; -3.04 ( Flammarion X )° S sh. 3,04° V f.eks | 2.4 |
Y | 3°44′S sh. 3°11′ V / 3,73 / -3,73; -3.19 ( Flammarion Y )° S sh. 3,19°V f.eks | 2.3 |
Z | 2°16′ S sh. 1°28′ V / 2,26 / -2,26; -1,47 ( Flammarion Z )° S sh. 1,47°V f.eks | 4.0 |
Dens gamle, forfaldne volde af hestesko-lave bakker spændte over horisonten mod øst, syd og vest. I øst, som om det var skåret ind i Flammarion-skakten, stod det unge krater Mesting-A frem i en klar skål med stejle sider. Mod nord blev landskabet krydset fra vest til øst af en lige kløft af en tektonisk forkastning - Rima Flammarion. Yngre end krateret af samme navn, skar Rima gennem sine volde som et kilometer bredt ar.