Ural amt

Ural-distriktet er en administrativ enhed i Ural-regionen og Ural-provinsen . Centrum er byen Uralsk .

Geografi

Ural-floden delte amtet i to dele - Kosakhærens land på højre bred og kirgiserne (kasakhisk) til venstre.

Orenburg, Guryevsky, Buzulutsky og Uilsko-Temirsky postruter samt Pokrovsko-Uralskaya jernbanen passerede gennem amtets territorium.

I vest grænsede amtet til Novouzensky-distriktet i Samara-provinsen , i nord - til Orenburg-provinsen , i syd - til Lbischensky-distriktet , i øst - til Turgai-regionen [1] .

Administrative inddelinger

I begyndelsen af ​​det 20. århundrede omfattede amtet 16 landsbyer samt 16 russiske og 9 kirgisiske (kasakhiske) voloster.

Landsbyer fra 1904:

• 1. Ural landsby
• 2. Ural landsby
• Trekinskaya landsby
• Rubezhenskaya landsby
• Kirsanovskaya landsby
• Irtetskaya landsby
• Landsbyen Blagodarnovskaya
• Krasnoumetskaya landsby
• Sobolevskaya landsby
• Krugloozernaya landsby
• Iletska landsby
• Studenovskaya landsby
• Mukhranovskaya landsby
• Mustaevskaya landsby
• Kamenskaya landsby
• Chizhinskaya landsby

Volosts fra 1904:

• Aleksandrovskaya sogn
• Alekseevskaya sogn
• Nikolskaya sogn
• Pokotylov sogn
• Priuralskaya volost
• Svyatodukhovskaya sogn
• Fedorovskaya sogn
• Karaaba sogn
• Burlin sogn
• Chingirlaus sogn
• Dzhambeyty sogn
• Karachaganak sogn
• Dzhirenkupinsky volost [2]

Historie

Amtet som en del af Ural-regionen blev dannet i 1868. Den 12. oktober 1920 blev amtet en del af Ural-guvernementet i den kirgisiske ASSR .

Befolkning

I 1901 var befolkningen i amtet 223 tusinde mennesker, herunder bosatte - 150 tusind, nomadiske - 72 tusinde, bosættere - 1 tusind. Med hensyn til befolkningstæthed rangerede amtet først i regionen.

Kosakkernes hovedbeskæftigelse er fiskeri, den nomadiske befolkning er kvægavl.

Der var 466 små fabrikker og møller på amtets område, som beskæftigede 1,5 tusinde mennesker [1] .

Noter

1. ↑ 1 2 Rusland [Elektronisk ressource  : en komplet geografisk beskrivelse af vores fædreland: en skrivebords- og vejbog for russiske mennesker. T. 18: Kirghizisk region: [Ural, Turgai, Akmola og Semipalatinsk regioner]] / Udg. V.P. Semenov og under total. ledelsen af ​​P.P. Semenov, vicepræsident Imp. Rus. geogr. øer og prof. I OG. Lamansky, før. Institut for Etnografi Imp. Rus. geogr. Øer .. - Sankt Petersborg, 1903. - S. 333. - 478 s.
2. ↑ Se