Hans Ohlsson | |||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
personlig information | |||||||||||
Etage | han- | ||||||||||
Land | Sverige | ||||||||||
Specialisering | kajak , 1000 m | ||||||||||
Forening | Nesets | ||||||||||
Fødselsdato | 18. december 1964 (57 år) | ||||||||||
Fødselssted | Göteborg , Sverige | ||||||||||
Vækst | 198 cm | ||||||||||
Vægten | 86 kg | ||||||||||
Priser og medaljer
|
Hans Petter Olsson ( svensk. Hans Petter Olsson ; 18. december 1964 , Gøteborg ) er en svensk kajakroer, der spillede for det svenske landshold i slutningen af 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne. Deltager i to sommer-OL, to gange bronzevinder ved verdensmesterskaber, vinder af mange nationale og internationale regattaer.
Hans Olsson blev født den 18. december 1964 i Gøteborg . Han begyndte at engagere sig aktivt i roning fra den tidlige barndom, blev uddannet i en lokal kanoklub kaldet Nesets.
Han opnåede sin første seriøse succes på internationalt voksenniveau i 1988, da han kom ind på hovedholdet på det svenske landshold og takket være en række succesrige præstationer blev han tildelt retten til at forsvare landets ære ved sommeren OL i Seoul - i dobbeltkajakstillingen på 1000 meters afstand parret med Anders Olsen lykkedes det at nå turneringens sidste etape, men blev kun nummer syv i det afgørende løb.
I 1990 besøgte Olsson verdensmesterskaberne i Poznan, Polen, hvorfra han bragte en bronzemedalje vundet i firere over en ti kilometers distance. Som en af lederne af det svenske rohold kvalificerede han sig med succes til de olympiske lege i 1992 i Barcelona - i kajak-fire-programmet på tusind meter nåede han igen finalen og viste igen det syvende resultat på målstregen.
Efter to OL forblev Hans Olsson i det svenske landsholds hovedhold i flere år og fortsatte med at deltage i store internationale regattaer. Så i 1991 optrådte han ved verdensmesterskabet i Paris, hvor han vandt bronzemedaljen i firere på tusind meter - i finalen blev hans mandskab slået af holdene fra Tyskland og Australien. Kort efter afslutningen af disse konkurrencer besluttede han at afslutte sin karriere som professionel atlet og gav plads til holdet af unge svenske roere.