Mysteriet om det gule rum
| Mysteriet om det gule rum | |
|---|---|
| fr. Le mystere de la chambre jaune | |
| Omslag til 1932-udgaven | |
| Forfatter | Gaston Leroux |
| Genre | Detektivroman |
| Originalsprog | fransk |
| Original udgivet | 1908 |
| Forlægger | L'Illustration |
| Cyklus | Q100233510 ? |
| Næste | Parfume af damen i sort |
 Tekst i Wikisource | |
| Mediefiler på Wikimedia Commons | |
Mysteriet med det gule rum ( fransk: Le mystère de la chambre jaune ) er Gaston Lerouxs første detektivroman fra Joseph Rouletabilles ekstraordinære eventyr, Reporter-serien. Udgivet i det parisiske ugeblad L'Illustration fra september til november 1907. Udgivet som særskilt udgave i 1908.
Plot
En "umulig" forbrydelse begås i slottet Glandier nær Paris - et mord i et aflåst rum . Forbryderen så ud til at være forsvundet ud i den blå luft. Bogen indeholder detaljerede planer af slottet og diagrammer, der illustrerer karakterernes bevægelse den skæbnesvangre nat. Ved at analysere dem kommer reporteren Joseph Rouletabille til en lige så "umulig" konklusion: morderen har eksisteret hele tiden!
Tegn
- Joseph " Roultaby " Josephin - en ung journalist, hovedpersonen i værket
- Jean Sainclair som Rouletabyes ven, fortæller
- Frederic " Fred " Larsan - Politidetektiv
- Mr. Stangerson - videnskabsmand, ejer af Glandier Castle, offerets far
- Matilda Stangerson som ung videnskabsmand, offer
- Robert Darzak som Mathilde Stangersons forlovede
- Papa Jacques - en gammel tjener på slottet Stangersons
Succes
En af de første romaner helt bygget på løsningen af en forbrydelse i et lukket rum, Mysteriet om det gule rum vakte stor interesse blandt den læsende offentlighed. Som forfatter og journalist Gaston Picard påpegede i 1928: "En hel generation forgudede det gule rum. Vi var alle forelsket i et mysterium - det samme mysterium, der begynder med skrig udsendt bag en låst dør af Mademoiselle Stangerson, som blev såret i hovedet . I 1960 skrev Jean Cocteau et kort forord til en lommeudgave af romanen, hvor han bemærkede strejfet af poetisk surrealisme , der ligger i Leroux' prosa .
S. Eisenstein og H. L. Borges omtalte blandt andre bogen som en model for skrivefærdigheder i konstruktion af handling [2] . Efter at have læst The Secret of the Yellow Room besluttede den unge Agatha Christie at begynde at skrive detektivromaner [3] .
" Præstens hus er stadig charmerende og haven er stadig frisk "
Gaston Leroux' romaner er fyldt med aforistiske sætninger , ofte mættet med hans karakteristiske sorte humor . Den mest berømte af dem er adgangssætningen " Le presbytère n'a rien perdu de son charme, ni le jardin de son éclat ", som gentagne gange optræder i romanen The Secret of the Yellow Room. Strengt taget er Leroux ikke dens forfatter - romanens skaber i dette tilfælde ændrede i nogen grad sætningen i korrespondancen fra George Sand , som der lyder som følger: "Præstens hus er stadig pænt, og haven er stadig frisk" [4] .
Fra kapitel 13
- Lad os tale alvorligt. Kan du huske den sætning, der ligesom "Open Sesame" åbnede dette slot fuld af hemmeligheder for os?
- Alligevel, - svarede jeg, - jeg husker godt: "Præstens hus er stadig charmerende, haven er stadig frisk" [5] .
Den berømte digter Jacques Prevert introducerede denne sætning i et af sine digte fra samlingen "Træer" [6] ; fra Prevert gik aforismen videre til chansonnier Georges Brassens , som citerede ham i sin sang "Progress" [7] . Jacques Rivette lagde denne sætning i munden på heltinden i filmen fuld af mystik " Celine og Julie løj fuldstændig ." Til sidst brugte Maurice Béjart den samme sætning som en lang titel til en af sine balletter (1997), hvis handling ikke har noget at gøre med Leroux' roman [8] .
Skærmtilpasninger
Fra 1919 til 2003 var der seks tilpasninger af romanen Mysteriet om det gule rum. Blandt instruktørerne er Marcel L'Herbier (1930).
Filmatiseringen, udført i 2003 af Bruno Podalydes , vandt stor succes hos publikum . Ifølge instruktøren berigede han detektivhistorien med elementer af komedie [9] .
Oversættelser til russisk
Den første russiske oversættelse af romanen blev udgivet allerede i 1908. En ny oversættelse af Nina Svetovidova blev udgivet i 1990 i serien Library of Adventure and Science Fiction . I øjeblikket er den hyppigst genudgivne oversættelse Ivan Rusetsky [5] .
Noter
- ↑ L'Ami du lettre . - 1928. - 338 s. Arkiveret 1. juli 2016 på Wayback Machine
- ↑ Oeuvres afsluttes . - Gallimard, 1999. - 1604 s. Arkiveret 1. juli 2016 på Wayback Machine
- ↑ Agatha Christie. Selvbiografi . — 791 s. Arkiveret 3. juni 2016 på Wayback Machine
- ↑ Le Mystere de la Chambre Jaune . www.whynotproductions.fr Hentet 24. juni 2018. Arkiveret fra originalen 29. maj 2018.
- ↑ 1 2 Gaston Leroux. The Secret of the Yellow Room / Oversættere: Ivan Rusetsky, Nina Svetovidova. - M . : Eksmo, 2010. - 672 s. - 4000 eksemplarer. - ISBN 978-5-699-45239-2 .
- ↑ Carole Aurouet. Jacques Prévert, "Frontières effacées": actes des "Journées internationales Jacques Prévert", les 11, 12 et 13 décembre 2000 à l'Université Paris III/Sorbonne-Nouvelle . - L'AGE D'HOMME, 2003. - 234 s. — ISBN 9782825118627 . Arkiveret 30. juni 2016 på Wayback Machine
- ↑ Dialogus - Georges Brassens (utilgængeligt link) . www.dialogus2.org. Hentet 24. juni 2018. Arkiveret fra originalen 20. august 2016.
- ↑ Petersborg teatermagasin . ptzh.theatre.ru. Hentet 24. juni 2018. Arkiveret fra originalen 16. juli 2020.
- ↑ Bruno Podalydes (skuespiller, instruktør): foto, biografi, filmografi, nyheder - Rundt om TV. (engelsk) . Omkring TV. Hentet 24. juni 2018. Arkiveret fra originalen 25. juni 2018.