Ægtefæller er en mand og en kvinde, der har accepteret ægteskabsbånd og registreret deres forhold til folkeregisteret [1] .
Ifølge ortodokse traditioner bærer et ægtepar vielsesringe på deres højre hånds ringfinger. Ved ægtefælles død eller skilsmisse flyttes ringen til venstre hånds ringfinger.
I katolicismen spejles traditionen - ægtefæller sætter ringe på ringfingeren på venstre hånd efter brylluppet.
Ifølge europæisk tradition kunne en pige, der nægtede et tilbud om at gifte sig, tage imod en ring fra en mand som gave. Hun bar det som et vedhæng, og det betød, at en forelsket mand har håb, og med tiden kan pigens beslutning ændre sig, og hun kan acceptere at gifte sig med ham.
Par, der har bestået bryllupsceremonien i templet, kaldes gifte ægtefæller .
Artikel 51 i Den Russiske Føderations forfatning giver ægtefæller ret til ikke at vidne mod hinanden.
Dahls forklarende ordbog [2] :
Mand (mand), ægtefælle (kvinde) - gift, mand og kone, ægtepar; i familien, far og mor, herre og elskerinde. Af en eller anden grund anses manden og konen for at være mere høflig end mand og kone. | Ægtemand til okser. Løg. spænde, par, par, åg. Ægtefælle, -nitsa, kirke. gammel, nu mere. tegneserie. mand, ægtefælle. | Ægtefælle intim. Flp. medarbejder eller assistent. Ægtefæller, ægtefæller, alt hvad der personligt er dem. Ægteskab, ægteskab, ægteskab og civilstand vedrørende. Gift liv, gift, gift, modsat køn. single og ensom. Slægtninge ved ægteskab, svigerfamilie. Gift, fra ægtefælle, par: ægteskabelig; fra ægtefælle: ægtefæller. - feminin, ægteskabelig.
Encyclopedic Dictionary of F. A. Brockhaus og I. A. Efron (I 5 bind) [3] :
Ægtefæller (strafferet). - De særlige forhold, der er etableret ved ægteskab mellem S., forårsager først og fremmest behovet for at frigøre en af S. fra straf for at huse og ikke informere den anden om den begåede forbrydelse; men denne undtagelse gælder ikke for statsforbrydelser. Straffen for en af C. for manglende oplysning om den andens forestående forbrydelse nedsættes efter rettens skøn. De fleste forbrydelser begået af en S. i forhold til en anden retsforfølges kun efter offerets klage, og forsoning er tilladt; kun de alvorligste forbrydelser (f.eks. drab, fængsling osv.) retsforfølges som offentlige anklager. Ved behandling af sagen ved retten, indkaldt som vidne S., har tiltalte ret til at nægte at afgive vidneforklaring, og i tilfælde af samtykke til vidneforklaring afhøres han uden ed. Endelig tillægges hver af S. ret til at indlede begæring om genoptagelse af den sag, som den anden S. er dømt i. Forbrydelser mod ægteskabets forening kan opdeles i almindelige og særlige. De førstnævnte omfatter: a) ægtemand eller drab, 6) lemlæstelse, sår, alvorlige tæsk eller anden tortur og pinsler fra en S. til en anden, c) frihedsberøvelse, d) tilskyndelse eller tvang fra en S. til en anden til at begå en kriminalitet - i alle disse tilfælde forhøjes de straffe, der er fastsat i loven, i mål eller i grad (i tilfælde af frihedsberøvelse - med 3 grader); e) plageri fra ægtemænd til deres koner - straffes på lige fod med plageri fra forældre til børn; f) en S.'s udøvelse af ikke alvorlige tæsk til en anden og i det hele taget en S.'s voldelige handlinger mod en anden straffes som simpel vold (afgørelse af sagens hjørne af 1870 nr. 1522), og fornærmende ære og trusler mellem S. ifølge vores lovgivning ustraffet (kontra - Tagantsev). Sager om tyveri, bedrageri og uretmæssig tilegnelse af ejendom mellem S. begynder kun på offerets klage og kan afsluttes ved forsoning. - De særlige forbrydelser mod ægteskabet omfatter utroskab og grusom behandling mellem S., som var fastsat i art. 1583 kode om nak. udg. 1866, men ved lov 26. apr. 1871 slettet fra kodeksen