Slaget ved Halmstad

Slaget ved Halmstad (eller Slaget ved Fillebro ) er et slag, der fandt sted den 17. august 1676, fem kilometer syd for Halmstad , under den dansk-svenske krig 1675-1679 . Dette var det sidste slag i Halland mellem Danmark og Sverige.

Baggrund

I slutningen af ​​juni 1676 gik den danske hær i land ved Helsingborg i Skåne og erobrede næsten hele provinsen på mindre end en måned. Den svenske hær blev tvunget til at trække sig tilbage nordpå til Växjö .

I begyndelsen af ​​august blev general Jakob Duncan , med 4.000 danske soldater, sendt nordpå til provinsen Halland for at indtage Halmstad og om muligt forene sig med grev Ulrik Gyllenlöwes hær , som var nær Gøteborg og var ved at belejre byen.

Den 11. august drog kong Charles XI og hans lille hær mod vest for at opsnappe Duncan. Duncan blev informeret om svenske troppers tilgang, men han antog, at det kun var en lille afdeling under kommando af general Rutger von Ascheberg. Så Duncan tog sig god tid, da han besluttede at forlade Halmstad og vende tilbage sydpå til Skåne. Ved middagstid den 17. august spærrede den svenske hær vejen fra Skåne til Halmstad, og Duncan blev fanget. Svenskerne ødelagde broen, der førte mod syd og rykkede nordpå.

Kamp

Efter kun få kilometer stødte den svenske fortrop under kommando af Ascheberg på en lille dansk afdeling, som blev sat på flugt. Efter en kort forfølgelse stod Ascheberg ansigt til ansigt med Duncan og hans tropper. Den danske hær var ved at krydse broen over åen. Duncan mente stadig, at Aschebergs afdeling var hele den svenske hær, og begyndte at transportere tropper og ødelagde systemet. Det resulterede i, at de danske kampformationer på sydkysten viste sig at stå med ryggen til svenskerne.

Imens ventede svenskerne på resten af ​​kavaleriet og infanteriet. Slaget begyndte med en salve af svenske kanoner, hvorefter Karl XI og hans hestevagter styrtede ned ad bakken for at angribe den danske venstrefløj. Snart ramte svenskerne også midten. Efter 15 minutter var den danske venstre fløj spredt. I midten forsvarede det danske infanteri sig voldsomt og slog det svenske rytteris angreb tilbage.

På dette tidspunkt indså Duncan sin fejl og beordrede sine resterende tropper til at falde tilbage over broen. Men det svenske rytteri på højre flanke fandt et vadested og begyndte at krydse åen. Da han indså, at slaget var tabt, kapitulerede Duncan. Kampen varede lidt over en time.

Konsekvenser

Nederlaget ved Halmstad var et hårdt slag mod danske planer om at rykke nordpå og få kontakt med den norske hær. Dagen efter slaget forlod den danske konge Christian V sin Kristianstad- lejr og begyndte at bevæge sig mod Halmstad. Den 5. september nåede han Halmstad og begyndte en uafklaret belejring af byen. Tre uger senere vendte han tilbage til Skåne for vinteren.

Slaget ved Halmstad var også den første store sejr for den 20-årige Karl XI. Det hævede moralen hos både generalerne og hele den svenske hær. Hæren var stadig for svag til at modstå danskerne ved Skåne og drog nordpå til Varberg for at afvente forstærkninger.

Noter

1. ↑ Rystad, Göran, 2005 , s. 97.
2. ↑ Rystad, Göran, 2005 , s. 98.
3. ↑ 1 2 Rystad, Göran, 2005 , s. 102.

Litteratur

• Rystad, Göran. Kampen om Skåne (2005). ISBN 91-85057-05-3  (svensk)