Karlis Sensbergs | ||||
---|---|---|---|---|
lettisk. Karlis Sensbergs | ||||
Livsperiode | 1925/1926 - maj 1945 | |||
Fødselsdato | 27. maj 1926 | |||
Fødselssted | Letland | |||
Dødsdato | 1945 | |||
Et dødssted | Berlin , Tyskland | |||
tilknytning | Letland , Nazityskland | |||
Års tjeneste | -1945 | |||
Rang | Unterscharführer | |||
kommanderede | 19. SS-grenadierdivision (2. lettisk) | |||
Kampe/krige |
Lettiske borgerkrig Anden Verdenskrig |
|||
Præmier og præmier |
|
Karlis Sensbergs eller Karl Sensberg eller Schoenberg ( lettisk Karlis Sensbergs ; Šēnbergs , 1925/1926 , Letland - maj 1945 , Berlin ) - Unterscharführer fra den lettiske SS Volunteer Legion . Ridderkors af Jernkorset .
Han gjorde tjeneste i 19. SS-infanteridivision (2. lettiske) eller, ifølge andre kilder, i 15. SS-infanteridivision (1. lettiske) .
Han blev tildelt ridderkorset af jernkorset for kampene i Berlin i maj 1945.[ angiv ] . Hvordan han døde er ukendt.
Hans nominering til Ridderkorset blev modtaget via teletype den 5. april 1945 og sendt til videre behandling, men hærens hovedkvarters kontor overlevede ikke ved krigens afslutning. Den 20. juli 2004 udtalte personalet i det tyske rigsarkiv, at det var umuligt at verificere, om Senbergs modtog ridderkorset. Ordenskommissionen for Foreningen af Ridderkorsriddere (AKKR) behandlede denne sag i 1981 og besluttede: "Ridderkors ja, 9. maj 1945" [1] .
På grund af forskellige fortolkninger af, om han er ordensridder, er Sengbergs i nogle opslagsværker ikke angivet som ridder af Jernkorset (f.eks. i Arturs Silgailis - Latviešu leg̓ions, 1961). [2]
Hvad stod der i bind 11 af bogen "Lettisk soldat under Anden Verdenskrig" baseret på de første tyske bøger om riddere af ridderkorset, som nævner, at Karl er fra 19. division, men et andet sted, at fra den 15. division og var i Berlin. Hvis man ser på alt, hvad der er beskrevet om de lettiske enheder i Berlin i miljøet, er navnet Šenbergs eller Senbergs ikke vist nogen steder. Selve efternavnet Sensbergs forekommer ikke i Letland, men Šenbergs, og tyskerne skrev dette efternavn i deres publikationer som Senbergs. At tænke, at efternavnet er stavet forkert, antydes også af, at den tyske avis Deutsche Zeitung im Ostland har en artikel, der omtaler Karl Senbergu som en 19-årig seniorkorporal i 19. division, der udviste mod. I samme artikel nævnes også Andrei Freimanis , som kun få dage tidligere end Sensbergs/Senbergs/Šenbergs modtog ridderkorset.
Originaltekst (lit.)[ Visskjule] Tas, kas tika rakstīts grāmatas "Latviešu karavīrs Otrā pasaules kara laikā" 11. sējumā, ir balstīts uz pirmajām vāciešu grāmatām par Bruņinieka krusta kavalieriem, kurācitas ,1. trauksmes rotas un bijis Berlīnē. Ja izlasām visu, kas aprakstīts par latviešu vienībām Berlīnes ielenkumā, nekur neparādās vārds Šenbergs vai Senbergs. Pats uzvārds Sensbergs nav sastopams Latvijā, taču ir Šenbergs, un šo uzvārdu vācieši rakstīja savos izdevumos kā Senbergs. Domāt, ka uzvārds ir uzrakstīts nepareizi, vedina vēl arī tas, ka vācu laikrakstā "Deutsche Zeitung im Ostland" ir raksts, kas piemin Kārli Senbergu kā 19.divīzijas trauksmes rotas 19 gaduszijas kaprīc. Tanī pašā rakstā ir pieminēts arī Andrejs Freimanis, kas saņēma Bruņinieka krustu tikai dažas dienas agrāk nekā Sensbergs/Senbergs/Šenbergs. - Udo I. Sietinš - Par zemi, ko mīlam: latviešu dzelzskrustnieki. - LDKS, 2005