Nordlige Catalonien ( kat. Catalunya del Nord eller Catalunya Nord , fransk Catalogne Nord ) er et begreb opfundet i 1930'erne af den catalanske nationalist Alphonse Mias . Udtrykket er almindeligt brugt i Catalonien og af nogle franske fortalere for catalanisme for at henvise til det område, som Spanien afstod til Frankrig i 1659 under betingelserne i Iberiens fred . Området udpeget af dette udtryk svarer til det nuværende franske departement Pyrenæerne-Orientales . Historisk set omfattede det 5 comarcos (distrikter) i Catalonien:Alta Cerdanya , Valespir , Capsir , Conflans og Roussillon .
Navnet "Nordlige Catalonien" bruges mindre i Frankrig end "Roussillon". Det første udtryk bruges systematisk af catalanske nationalister, som bruger det som en bekræftelse af territoriets forbindelse med det spanske Catalonien [1] . Udtrykkene " catalanske lande ", "Fransk Catalonien" eller "Catalanske Pyrenæer" [2] bruges også i forbindelse med denne region .
Den officielle anerkendelse af navnet "Det nordlige Catalonien" fandt sted på mødet i Generalrådet for de østlige Pyrenæer den 10. december 2007, hvor "brevet til fordel for det catalanske sprog" blev godkendt, hvis præambel lyder: "Catalansk sprog blev født for over tusind år siden, er en af søjlerne i vores identitet, arv og rigdom i de østlige Pyrenæer (Nordlige Catalonien)" [3] .
"Nordlige Catalonien" er et udtryk, der almindeligvis bruges i Catalonien og bruges af regeringsorganer i den catalanske regering til at henvise til de dele af Pyrenæerne, hvor det catalanske sprog tales. På den anden side, i de østlige Pyrenæer, bruges udtrykket "Sydlige Catalonien" nogle gange til at henvise til det autonome område Catalonien i Spanien [4] .
Da fransk er det eneste officielle sprog i de østlige Pyrenæer, som en del af Frankrig, er det catalanske sprog i en farlig situation her: Det tales kun i landdistrikter, og overførslen af sproget i familier blev afbrudt i tredive år. I 2009 blev kun 13,9 % af folkeskoleeleverne i afdelingen undervist i catalansk [5] .