| Fjodor Nikolaevich Svarovsky | |
|---|---|
| Fødselsdato | 6. april 1971 (51 år) |
| Fødselssted | |
| Beskæftigelse | digter , journalist |
Fedor Nikolaevich Svarovsky (født 6. april 1971 , Moskva ) er en russisk digter og journalist.
Fra en familie af journalister. Som 19-årig emigrerede han fra USSR til Danmark . I 1997 vendte han tilbage til Moskva. Han arbejdede som journalist, først på tv, siden på tryk. Han udgav digte i papir- og onlinepublikationer, både russisk og engelsk. En interessant kendsgerning: På grund af indsatsen fra en række amerikanske oversættere og filologer overstiger antallet af engelsksprogede publikationer af Svarovsky i øjeblikket antallet af hans publikationer på russisk, og i 2015 i Buenos Aires (Argentina) forfatterens bog blev udgivet oversat til spansk. I 2019 blev han prisvinder af den internationale festival "Poetry without Borders" i Riga [1] .
Han introducerede en grotesk - fantastisk dimension i poesien (herunder ved brug af masseklichéerne, primært amerikansk science fiction-film og sovjetisk science fiction-litteratur), hvilket gjorde den til grundlaget for en ny poetisk antropologi og en ny type "lyrisk helt", et fragment af den sovjetiske civilisation og på samme tid en Jacklondon- rejsende gennem ukendte rum og tider.
I 2008 udkom Svarovsky med et manifest om et "nyt epos" (Svarovsky hævder selv, at dette ikke er et manifest, men kun et forsøg på at formulere de aktuelle ændringer i russisksproget poesi), hvilket underbygger en opdateret forståelse af digteren og poesi. Han navngav flere moderne russiske digtere som repræsentanter for denne trend - først og fremmest Leonid Shvab og Arseny Rovinsky, såvel som værkerne af Viktor Poleshchuk , Grigory Dashevsky , Maria Stepanova , Andrey Rodionov , Pavel Goldin , Linor Goralik og andre. Dette manifest var det første, efter en lang pause (efter SMOG og de høviske manerister ), et litterært manifest, der tiltrak sig betydelig opmærksomhed fra det litterære samfund. Eksperter var opmærksomme på Svarovskys manifest og bemærkede dog, at det ville være mere præcist ikke at tale om et "nyt epos", men om en genoplivning i en modificeret form af traditionen for den romantiske ballade [2] .
Svarovskys arbejde tiltrak sig nutidige digteres opmærksomhed. Især bemærker Arkady Shtypel :
I sig selv er fantastisk diskurs i russisk poesi ikke ny. Men Svarovsky gjorde det til hovedfaktoren i sin poetik - hvad enten det var åbenlyst sci-fi-plot eller en samtidigs smertefulde fantasier - og fandt for ham en ideel, enkel og fri versintonation. Naturligheden af denne intonation giver Svarovskys plots en særlig smag af autenticitet, som altid er iboende i god science fiction. Derfra, fra genrens klassikere, kom heltemod og moralsk lære, som ikke var særlig populær blandt samtidens forfattere, til Svarovskys digtning – og slog naturligt rod i den [3] .