Samonov, Pyotr Alexandrovich

Pjotr ​​Alexandrovich Samonov
Fødselsdato 2. Februar (14), 1863( 14-02-1863 )
Fødselssted Sterlitamak , Orenburg Governorate
Dødsdato ukendt
Borgerskab  russiske imperium
Beskæftigelse officer, billedhugger
Priser og præmier

Sankt Stanislaus orden 3. klasse

 Mediefiler på Wikimedia Commons

Pyotr Alexandrovich Samonov (1863 - 1930'erne) - russisk officer og amatørskulptør, forfatter af monumenter til general Skobelev i Moskva, samt for formændene Iskra og Kochubey i Kiev.

Biografi

Arvelig adelsmand fra Kiev-provinsen [1] . Søn af Alexander Petrovich Samonov.

Uddannet i en rigtig skole. Siden 1884 var han selvstændigt engageret i skulptur, blev bekendt med teknikken til modellering i billedhuggerværksteder. I 1885 rejste han til Paris for at studere kunstværker. I 1886-1887 var han frivillig i skulpturklassen på Imperial Academy of Arts .

Han trådte i militærtjeneste den 19. maj 1889. Han dimitterede fra Tver kavaleri kadetskole i 2. kategori og blev løsladt som standardjunker i 9. Yelisavetgrad Dragoon Regiment . Den 22. juli 1893 blev han forfremmet til kornet i samme regiment [2] . Han blev forfremmet til løjtnant den 15. marts 1898 [3] , til stabskaptajn den 3. april 1899 [4] . Den 16. januar 1905 blev han forflyttet til generalstaben [5] , hvor han blev udnævnt til assisterende fuldmægtig i generalstaben. Forfremmet til kaptajn 6. december 1905 [6] . Den 2. november 1907 blev han overført tilbage til det 9. Elisavetgrad Dragonregiment [7] . Den 14. september 1908 blev han afskediget fra tjeneste som oberstløjtnant med pension [8] . Fra priserne havde han St. Stanislavs Orden 3. grad (1903).

Ved sin pensionering slog han sig ned i Sankt Petersborg, hvor han helligede sig skulptur. I 1910 vandt han en konkurrence om udformningen af ​​et monument til general Skobelev i Moskva, senere rejst på Tverskaya-pladsen, med sit mest berømte værk, For zaren og moderlandet. 27 billedhuggere deltog i konkurrencen, og konkurrencejuryen omfattede 6 arkitekter og militæret. Samonov arbejdede hver dag og overførte straks de færdige individuelle dele til Moran-støberiet. Arbejdet med fremstillingen af ​​monumentet til Skobelev af forfatteren blev afsluttet den 21. marts - det blev oprettet: en hest med dens rytter, 14 soldater, 11 basrelieffer med kommandantens bedrifter, 4 lanterner. Den 24. juni 1912 fandt hovedfejringen sted på Tverskaya-pladsen, omdøbt til Skobelevskaya . De første personer i byen og landet, fremragende kulturpersonligheder og kolleger fra Skobelev var til stede. Skobelevs søster og hans nevøer kom til åbningen.

Han vandt også en konkurrence om projektet med et monument til Iskra og Kochubey i Kiev, installeret i 1914 på Nikolskaya-pladsen. Monumentet blev revet ned i 1917. Derudover skabte han en række genrekompositioner og kammerskulpturer med temaet den russiske hær: "Cossack of the Life Guards of the Ataman Regiment i begyndelsen af ​​Alexander III's regeringstid" og "Cossack smoking a pibe" (begge i Tretyakov-galleriet ), "Kaukasisk soldat", "Plastun Saikin" og" A. V. Suvorov "(de sidste tre blev produceret af Kasli-fabrikken ).

Under borgerkrigen deltog han i den hvide bevægelse som en del af de væbnede styrker i det sydlige Rusland . I januar 1920 - i vagtbataljonen i Novorossiysk militærbase, oberstløjtnant. Evakueret fra Novorossiysk i marts 1920.

I eksil i Jugoslavien. I 1923 holdt han en soloudstilling i Vrsac . Sammen med oberst M. S. Stakhov malede han ikoner til den russiske huskirke St. John Chrysostom i Vrsac. I 1924 deltog han i en udstilling af russiske kunstnere på Universitetet i Beograd (skulpturgruppen "Attack of the Cossacks"). Han var medlem af Society of Russian Artists in Jugoslavia (1928).

Han døde i 1930'erne. Hans kone Olga Mikhailovna (1872-1941) blev begravet på den nye kirkegård i Beograd.

Noter

  1. ↑ Liste over adelige i Kiev-provinsen. - K., 1906. - S. 235.
  2. ↑ De højeste ordrer for Militærafdelingen til nr. 147 // Spejder . - Sankt Petersborg. , 1893. - S. 637 .
  3. ↑ Højeste ordrer for Militærafdelingen til nr. 388 // Spejder . - Sankt Petersborg. , 1898. - S. 269 .
  4. ↑ De højeste ordrer for Militærafdelingen til nr. 443 // Spejder . - Sankt Petersborg. , 1899. - S. 350 .
  5. ↑ De højeste ordrer for Militærafdelingen til nr. 745 // Spejder . - Sankt Petersborg. , 1905. - S. 108 .
  6. ↑ De højeste ordrer for Militærafdelingen til nr. 791 // Spejder . - Sankt Petersborg. , 1905. - S. 963 .
  7. ↑ De højeste ordrer for Militærafdelingen til nr. 890 // Spejder . - Sankt Petersborg. , 1907. - S. 492 .
  8. ↑ De højeste ordrer for Militærafdelingen til nr. 936 // Spejder . - Sankt Petersborg. , 1908. - S. 367 .

Kilder