Ruzicka-Strozzi, Maria

Maria Ruzicka-Strozzi
Fødselsdato 3. august 1850( 03-08-1850 ) [1] [2] [3] […]
Fødselssted
Dødsdato 29. september 1937( 29-09-1937 ) [4] [2] [5] (87 år)
Et dødssted
Beskæftigelse skuespillerinde , operasangerinde
Børn Maja Strozzi-Pečić [d] og Tito Strozzi [d]
 Mediefiler på Wikimedia Commons

Maria Ruzicka Strozzi (Litovel, 3. august 1850 - Zagreb , 28. september 1937) er en berømt kroatisk skuespillerinde. Det franske Le Journal illustré kaldte hende "den største tragediekunstner i hele det slaviske syd."

Tidligt liv og sangkarriere

Maria Theresia Ruzicka blev født den 3. august 1850 i den moraviske by Litovel af Leopold Ruzicka og Theresia Mauler. Da Strozzi var fire måneder gammel, anbefalede skuespilleren Josip Freudenreich sin far til Dimitri Demetre, som inviterede ham til at deltage i det kroatiske nationalteaters orkester , for at familien kunne flytte til Zagreb . Først gik Maria på en klosterskole i Tyskland og optrådte for første gang ved klosterfestligheder. Som 15-årig kom hun ind på sangkurset på det kroatiske musikinstitut, hvor hun blev undervist af Vatroslav Lichtenegger . I 1878 modtog hun uddannelse ved Burgtheater . I 1864 optrådte Strozzi ved Zagreb-premieren på Ivan Kek Sherezhanins operette som Clementine. I 1866, ved en koncert på det kroatiske musikinstitut, fremførte hun sopran -  arien fra Giuseppe Verdis Nabucco . Samtidig forberedte Strozzi sig på at studere ved Wiens Universitet for Musik og Performing Arts, men beskadigede hendes vokal (bratsch) og opgav at synge. [6] Hun var så knust, at hun ønskede at begå selvmord. [7]

Skuespillerkarriere

Efter sin behandling begyndte Strozzi at tage private skuespillertimer hos Josip Freudenreich, som anbefalet af Dimitri Demetra. Den 2. januar 1868 debuterede hun på det kroatiske nationalteater (HNK) som Jeanne d'Ayre i Charlotte Burch-Pfeiffers drama The  Orphan of Loud . Den 17. februar fik hun et fast job på HNK, hvor hun først spillede sentimental naive piger og kvinder, og piger og kvinder i sjove samtalespil, og af og til optrådte i operaer og operetter . Efterhånden spillede hun mere komplekse karakterer fra klassiske komedier, tragedier, borgerdramaer og spoken word-spil. Hendes uadskillelige partner var Andria Fijan, som hun optrådte med i treogtredive sæsoner og spillede nogle af sine hovedroller mellem 1880 og 1910. Hun optrådte i teatre i Dubrovnik , Pazin , Pula , Rijeka , Split , Zadar , Trieste , Brno , Sofia og Prag . Før hendes optræden i Zadar truede medlemmer af det autonome parti med at dræbe hende, hvis hun talte kroatisk på scenen, hun ignorerede disse trusler. Hun oversatte også skuespil fra italiensk, tjekkisk og fransk til kroatisk. [otte]

Privatliv

Maria Ruzicka Strozzi giftede sig med markis Ferdinand de Strozzi den 20. februar 1871. Hendes mand var medlem af en gammel florentinsk adelsfamilie. Strozzierne var det største kroatiske kunstneriske dynasti. [9] Parret fik 8 børn, hvoraf 5 døde af difteri og tuberkulose kort efter deres fødsel, så kun tre overlevede i voksenalderen, hvoraf den ene døde under 1. Verdenskrig . [7] Da hendes søn Tito ville forlade Zagreb og starte en karriere i Wien, lige før Første Verdenskrig, skrev hun til ham: "Tito, som kroat, har du i sinde at forlade dit hjemland så nådesløst?" [ti]

Hun var æresmedlem af Brødrene til den kroatiske drage, [11] Nationalteatret i Prag [12] og den jugoslavisk-tjekkoslovakiske liga. [8] I 1928 tildelte præsident Tomas Garrigue Masaryk hende Den Hvide Løveorden .

Legacy

Noter

  1. Marie Růžičková // http://en.isabart.org/person/60374
  2. 1 2 3 Tjekkiske nationale myndigheders database
  3. Marija Ružička-strozzi // Hrvatski biografski leksikon  (kroatisk) - 1983.
  4. 1 2 https://www.litovel.eu/cs/turistika/osobnosti-regionu/marie-strozzi-ruzickova.html
  5. 1 2 Fine Arts Archive - 2003.
  6. Ružička-Strozzi, Marija - Hrvatska enciklopedija . www.enciklopedia.hr _ Hentet 6. april 2019. Arkiveret fra originalen 1. december 2017.
  7. 12 Dinastija Strozzi . Hentet 6. april 2019. Arkiveret fra originalen 6. april 2019.
  8. 1 2 Hrvatski biografski leksikon . hbl.lzmk.hr . Hentet 6. april 2019. Arkiveret fra originalen 1. december 2017.
  9. Matica hrvatska - Vijenac 238 - Oživljena kazališna povijest . Matica.hr. Hentet 25. april 2018. Arkiveret fra originalen 1. december 2017.
  10. 'Kako se postaje Hrvat? Uvedimo u Ustav i politicke Hrvate!' . Hentet 6. april 2019. Arkiveret fra originalen 6. april 2019.
  11. OSNUTAK DRUŽBE - Družba "Braća Hrvatskoga Zmaja" . Dbhz.hr. Hentet 10. januar 2018. Arkiveret fra originalen 12. oktober 2016.
  12. Rychtar. Digital knihovna . Hentet 6. april 2019. Arkiveret fra originalen 6. april 2019.
  13. sro Marie Strozzi Růžičková - Město Litovel . Mesto Litovel . Hentet 6. april 2019. Arkiveret fra originalen 6. april 2019.
  14. sro Pamětní deska Marie Růžičkové je na svem mistě - Město Litovel . Mesto Litovel . Hentet 6. april 2019. Arkiveret fra originalen 2. juli 2020.
  15. 1 2 Grad Zagreb službene side . www.zagreb.hr _ Hentet 6. april 2019. Arkiveret fra originalen 6. april 2019.
  16. Započeli radovi na uređenju Perivoja "Marija Ružička Strozzi" (21. januar 2016). Hentet 6. april 2019. Arkiveret fra originalen 6. april 2019.

Links

Anbefalinger