Rigorisme
Rigorisme ( fr. rigorisme fra lat. rigor "hårdhed, sværhedsgrad") - sværhedsgraden af implementeringen af ethvert princip ( norm ) i adfærd og tanke. Rigorisme udelukker kompromiser og tager ikke hensyn til andre principper, der adskiller sig fra originalen.
Normalt forstås rigorisme som moralsk (moralsk, moralistisk, etisk) rigorisme – rigorisme i implementeringen af moralske normer. Ofte bruges dette ord i en negativ forstand, for at betegne overdrevent smålig strenghed i at overholde moralens regler .
Rigorisme er et vigtigt begreb inden for etik . Mange religiøse og filosofiske læresætninger er strenge (for eksempel stoicisme og puritanisme ). Ofte er rigorisme et udtryk for etisk formalisme .
Kant
Rigorisme er et væsentligt træk ved Immanuel Kants etik . Det kommer til udtryk ved, at ifølge Kant kun pligt kan være moralens kriterium . Kun de handlinger, der er begået på pligtens befaling, anerkendes som moralske. Hvis en handling ikke er i modstrid med pligtkravene eller endda svarer til dem, men udføres ud fra andre motiver (for eksempel af tilbøjelighed ), så er den ikke moralsk.
Derudover brugte Kant udtrykket "rigorist". Ved at klassificere moralske holdninger stillede han rigoristerne i modsætning til latitudinarerne ( se Latitudinarisme (filosofi) ). Førstnævnte, såsom stoikerne , anerkender ikke moralsk ligegyldige handlinger ( gammelgræsk ἀδιάφορα ), mens sidstnævnte gør det.
I psykopatologi
I psykopatologi betyder udtrykket "rigorisme" urokkelig, blind og utilstrækkelig over for de virkelige omstændigheder, overholdelse af visse principper, regler, hovedsagelig i spørgsmål om moral. Hos børn og unge viser det sig ved unaturlig korrekthed, lydighed, eksemplarisk adfærd; hos voksne - ekstrem ligefremhed, ikke at se på noget "ærlighed", "ærlighed" op til regressiv syntonicitet . Betragtes som et tegn på autisme [1] .
Noter
- ↑ Rigorism Arkivkopi dateret 14. januar 2017 på Wayback Machine // Zhmurov V. A. Great Encyclopedia of Psychiatry, 2. udgave, 2012
 Ordbøger og encyklopædier |
|---|