18. juni tale

18. juni-talen  er en berømt tale holdt af lederen af ​​"Fighting France" Charles de Gaulle den 18. juni 1940 , som satte skub i modstandsbevægelsen under Anden Verdenskrig . Heri henvendte Charles de Gaulle til alle franskmænd fra London efter besættelsen af ​​Frankrig af tyske tropper og udtalte, at krigen for landet endnu ikke var forbi og opfordrede folk til at slutte sig til modstandsbevægelsen. Denne tale blev en af ​​de vigtigste i Frankrigs historie .

I 2005 inkluderede UNESCO talen i Memory of the World- registret [1] .

De ledere, der i mange år har ledet de franske hære, har dannet en regering. Denne regering, med henvisning til vores hæres nederlag, tog kontakt med fjenden for at stoppe kampene. Selvfølgelig, den fjendtlige styrke: mekanisk, land og luft oversvømmede og oversvømmer os. Utallige kampvogne, fly, tysk taktik tvinger os til at trække os tilbage. Kampvognene, flyene, tyskernes taktik, der overraskede vores ledere og bragte dem til, hvor de er i dag.

Men er det sidste ord allerede sagt? Skal håbet forsvinde? Er dette nederlag endeligt? Ikke!

Tro mig, jeg fortæller dig på grundlag af fakta, og jeg fortæller dig, at intet er tabt for Frankrig. Selve midlet, der besejrede os, kan fremskynde sejrens dag.

For Frankrig er ikke alene! Hun er ikke alene! Hun er ikke alene! Bag hende er et stort imperium. Hun kan forene sig med det britiske imperium, som dominerer havene og fortsætter med at kæmpe. Hun kan ligesom England bruge USA's enorme industri uden begrænsninger.

Denne krig er ikke begrænset til vores lands uheldige territorium. Udfaldet af denne krig afgøres ikke af slaget om Frankrig. Dette er en verdenskrig. Alle fejl, forsinkelser, lidelser betyder ikke, at verden ikke har alle de nødvendige midler til at knuse vores fjender. Overvældet i dag af mekanisk kraft, vil vi være i stand til at overvinde i fremtiden af ​​overlegen mekanisk kraft. Verdens skæbne afhænger af det.

Jeg, general de Gaulle, som nu er i London, jeg opfordrer til de franske officerer og soldater, der er på britisk jord, eller som vil ankomme der, bevæbnede eller ubevæbnede, jeg opfordrer ingeniørerne og våbenarbejderne, der er på britisk territorium, eller som vil ankomme der, kontakt mig.

Uanset hvad der sker, må og vil den franske modstands flamme ikke gå ud. I morgen, som i dag, taler jeg i Radio London.

“Les chefs qui, depuis de nombreuses années, sont à la tête des armées françaises, ont formé un gouvernement. Ce gouvernement, alléguant la défaite de nos armées, s'est mis en rapport avec l'ennemi pour cesser le combat.

Certes, nous avons été, nous sommes, submergés par la force mécanique, terrestre et aérienne, de l'ennemi.

Infiniment plus que leur nombre, ce sont les chars, les avions, la tactique des Allemands qui nous font reculer. Ce sont les chars, les avions, la tactique des Allemands qui ont surpris nos chefs au point de les amener là où ils en sont aujourd'hui.

Mais le dernier mot est-il dit? L'espérance doit-elle disparaître ? La defaite est-elle definitive? Ikke!

Croyez-moi, moi qui vous parle en connaissance de cause et vous dis que rien n'est perdu pour la France. Les memes moyens qui nous ont vaincus peuvent faire venir un jour la victoire.

Car la France n'est pas seule! Elle n'est pas seule! Elle n'est pas seule! Elle et un vaste Empire derriere elle. Elle peut faire bloc avec l'Empire britannique qui tient la mer et continue la lutte. Elle peut, comme l'Angleterre, bruger sans limites l'omfattende industri des États-Unis.

Cette guerre n'est pas limitée au territoire malheureux de notre betaler. Cette guerre n'est pas tranchée par la bataille de France. Cette guerre est une guerre mondiale. Toutes les fautes, tous les retards, toutes les souffrances, n'empêchent pas qu'il ya, dans l'univers, tous les moyens nécessaires pour écraser un jour nos ennemis. Foudroyés aujourd'hui par la force mécanique, nous pourrons vaincre dans l'avenir par une force mécanique supérieure. Le destin du monde est la.

Moi, General de Gaulle, actuellement à Londres, j'invite les officiers et les soldats français qui se trouvent en territoire britannique ou qui viendraient à s'y trouver, avec leurs armes ou sans leurs armes, j'invite les ingénieurs et les ouvriers spécialistes des industries d'armement qui se trouvent en territoire britannique ou qui viendraient à s'y trouver, à se mettre en rapport avec moi. Quoi qu'il ankommer, la flamme de la modstand française ne doit pas s'éteindre et ne s'éteindra pas.

Noter

1. ↑ Memory of the World - Registreret arv » Frankrig - Appellen af ​​18. juni 1940 . UNESCO Memory of the World-programmet. Hentet 7. september 2009. (ubestemt)

Litteratur

• Charles de Gaulle, Erindringer om krigen, taler 1940-1942 , Paris, 1954, s. 69-71
• François Delpa, tale 18. juni 1940 , Paris, 2000, 314 s.
• Den franske præsident Nicolas Sarkozy og hans kone ankom til London for at markere 70-året for Charles de Gaulles historiske tale, der lancerede den franske modstandsbevægelse.

I bibliografiske kataloger	BNF : 12092565r