Rathis | |
---|---|
lat. Ratchis | |
Rathis i miniature | |
Langobardernes konge | |
744 - 749 | |
Forgænger | Hildeprand |
Efterfølger | Aistulf |
Langobardernes konge | |
756 - 757 | |
Forgænger | Aistulf |
Efterfølger | Desiderius |
hertug af Frioul | |
737 - 744 | |
Forgænger | Pemmo |
Efterfølger | Aistulf |
Fødsel |
8. århundrede Cividale del Friuli |
Død |
efter 757 klosteret Monte Cassino [1] |
Far | Pemmo |
Mor | Ratperga |
Ægtefælle | Tassia |
Børn | Rotrud |
Mediefiler på Wikimedia Commons |
Rathis [2] ( lat. Ratchis ; død efter 757 ) er hertugen af Friul (739-744) og kongen af langobarderne (744-749 og 756-757), søn af hertugen af Friul Pemmo og Ratperga [ 3] . Gift med Tassia.
Rathis blev konge af langobarderne i 744 efter Hildeprands styrtelse .
I 749 angreb Rathis Pentapolis af ukendte årsager og belejrede Perugia . Da pave Zacharias lærte dette, gik han til kongen i lejren og overtalte ham til at ophæve belejringen fra byen. Så meddelte Rathis, at han abdicerede tronen og rejste til et kloster. Snart tog kongen, hans kone Tassia og deres datter Rattrud ved Sankt Peters grav deres verdslige klæder af, hvorefter paven klædte dem i klostersager. Rathis gik derefter til klosteret Montecassino .
Efter sin bror Aistulfs død i 756 forsøgte han igen at genvinde magten over det langobardiske rige, men blev besejret af Desiderius og gik igen til klosteret [4] .
![]() | |
---|---|
I bibliografiske kataloger |
Langobardiske konger | ||
---|---|---|
Langobardiske konger |
|