| P.M.K. | |
|---|---|
| Administrativt center | |
| Officielle sprog | fransk |
| Grundlag | |
| 1914 | 1914 |
| Internet side | cip-bobp.org |
Permanent International Commission for Testing of Håndvåben - P.M.K. ( French Commission internationale permanente pour l'épreuve des armes à feu portatives - CIP ) er en international organisation, der overvåger sikkerhedsstandarder for brugere af alle civile skydevåben og ammunition , der sælges i P.M.C. medlemslande. (omfatter i øjeblikket 14 lande).
For at nå dette mål bliver alle skydevåben testet professionelt hos Proof Houses akkrediteret af P.M.C., før de kan sælges til forbrugere i P.M.C.-patroner testes på teststationer med et vist melleminterval.
Test af skydevåbens sikkerhed blev obligatorisk i begyndelsen af det 16. århundrede: for eksempel i Steiermark (Østrig) - ved dekret af Maximilian I af Habsburg den 12. september 1501, lidt senere i London (England) og i 1600-tallet i Liège (Belgien) . I de dage blev testen udført af "testere" på offentlige steder. Alle skydevåben fra kendte mestre (delvist aktive indtil i dag) blev testet på denne måde. Kontrolprøver blev obligatoriske i Belgien ved dekret fra Henry Maximilian af Bayern den 10. maj 1672. Ved denne lejlighed blev Liège Test Station åbnet. Efterhånden blev der oprettet nationale teststationer i andre lande, og kendetegn blev indført.
I 1914 var direktøren for teststationen i Liege, Joseph Freikin (direktør fra 1908 til 1946), initiativtageren til oprettelsen af den permanente internationale kommission for test af skydevåben (P.M.K.). [en]
P.M.K. gradvist etableret et sæt ensartede regler for inspektion af skydevåben og ammunition for at sikre gensidig anerkendelse af hver P.M.C.-medlemsstats kendetegn.
I 1969 blev konventionen [2] mellem 8 lande underskrevet, ratificeret og gjort til lov af 8 lande for at sikre, at alle skydevåben og ammunition, der var til rådighed til salg, bestod den obligatoriske prøve.
I 2014 blev P.M.K. vil fejre 100-året for grundlæggelsen den 15. juli 1914. Det blev oprettet kun få dage før udbruddet af 1. verdenskrig (1. august 1914).
Den samlede befolkning i alle medlemslande i P.M.C. er 529 millioner mennesker.
Nylige lande til at tilslutte sig P.M.C.: De Forenede Arabiske Emirater har tilsluttet sig P.M.C. 9. april 2008. Tidligere medlemslande af P.M.K.: Jugoslavien (officielt opløst i 1992) P.M.K. Bekræftede, at Den Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien ikke længere eksisterer, og besluttede under det 22. plenarmøde, at mærket fra Kragujevac-teststationen ikke længere vil blive anerkendt af P.M.K.-året.
P.M.C.-konventionen har følgende hovedkrav:
Hovedmålene for P.M.K. er:
Løsninger P.M.K. opdateret, ændret og offentliggjort hvert år eller hvert andet år i "Complete Edition of Decisions, Texts and Tables Adopted by P.M.C." som en cd med tilhørende PDF-dokumenter. Dels er disse beslutninger, tekster og tabeller præsenteret på P.M.K.s internetside. Officielle trykindikatorer i overensstemmelse med normerne for P.M.K. angivet i barenheder . Baren er ikke en International System of Units enhed som pascal ; Baren er heller ikke en del af Absolute Physical System of Units (CGS), men National Institute of Standards and Technology har tilladt dens brug med MCE. Enhedsstangen er meget brugt til at måle tryk, fordi den kun er omkring 1 % under "standard atmosfærisk tryk" og er lovligt anerkendt i EU-medlemslande. Overgangen mellem bar- og MPa- enheder er ikke vanskelig: 10 bar = 1 MPa .
Hvis der er en konflikt mellem de nye afgørelser og de tilsvarende afgørelser truffet på tidligere plenarmøder, har de seneste afgørelser altid forrang. Hvis der er nogen konflikt mellem den engelske eller tyske version og den franske originaltekst, har den franske tekst forrang.
Inden for selve Kommissionen er der to underudvalg. Det første, det tekniske underudvalg , beskæftiger sig med definitionen af målemetoder og acceptable værdier; det andet - det normative underudvalg - fastlægger og godkender betingelserne for de nye ensartede regler. Arbejdsgrupper inden for disse underkommissioner dannes, når et emne skal drøftes, og eksperter om emnet inviteres til at deltage i de relevante møder. Møder afholdes efter behov. Herefter udsendes en rapport til det relevante underudvalg. Derefter ved plenarmøderne blev P.M.K. der stemmes om forslagene fra underkommissionerne, og de relevante beslutninger offentliggøres. Det betyder, at alle beslutninger truffet af P.M.K., der efter offentliggørelsen bliver en del af lovgivningen, er resultatet af en konsensus blandt eksperter på det relevante område.
Medlemmer af P.M.K. er offentlige myndigheder, men P.M.K. og dets løsninger er udelukkende designet til fagfolk i skydevåbenindustrien - teststationsdirektører og deres ansatte, ammunitionsproducenter, værktøjsmaskiner, våbensmede, ballistikspecialister og så videre.
Hovedkontor for P.M.K. Etableret i Bruxelles på Den Kongelige Militærskole.
Kontrollerede skydevåben kontrolleres i forhold til grundlæggende mekaniske kriterier (f.eks. dimensioner og tilladte kammerdimensioner), før de affyres. Der udføres også en visuel inspektion af tønden. Hvis våbnet består disse første testtrin, fortsætter det til standardtesten. Testen går ud på, at to overbelastede patroner affyres, hvilket giver et kammertryk 25 % højere end det maksimale tryk bestemt af P.M.K. for de samme patroner til kommerciel brug. For pistol- og revolverpatroner samt for rimfire-patroner udføres standardtesten med patroner belastet med 30%. Efter anmodning fra en forbruger, der har til hensigt at bruge et skydevåben under ekstreme forhold (i et varmt klima eller med høj brugsfrekvens), kan test udføres med endnu flere overbelastede patroner. Alle våben, der består testen, er mærket med den relevante teststation. P.M.K. tester ikke andre aspekter af skydevåbenbrug. For eksempel tages der ikke højde for ladehastighed eller skudnøjagtighed i tests.
P.M.K. evaluerer, godkender og offentliggør data for producenter (specifikationer af ammunition og kammerdimensioner, maksimalt tilladt tryk i kammeret, nomenklatur af kalibre osv.) Alle disse data etableret af P.M.K. er offentligt tilgængelige.
De tekniske procedurer for udførelse af våben- og ammunitionsprøver er også fastlagt af P.M.C. Opdateringer til forskellige testmetoder udsendes i form af "beslutninger". Disse løsninger er også let tilgængelige for alle interesserede. P.M.K. cirkulerer formelt etablerede data og beslutninger til P.M.C. gennem diplomatiske kanaler til ratificering og offentliggørelse i deres officielle tidsskrifter. Efter den officielle offentliggørelse vil data og beslutninger fra P.M.K. opnå juridisk status i alle medlemslande. Regeringsorganisationer i P.M.C.-medlemslande (militære, retshåndhævende og andre offentlige myndigheder, der bruger skydevåben) er ikke forpligtet til at overholde P.M.C.-regler. Dette betyder ikke automatisk, at alle skydevåben og ammunition, der bruges af statslige organisationer i P.M.C.-medlemslande, ikke overholder P.M.C.-standarder, da disse organisationer beslutter ofte at anvende de relevante P.M.C.-standarder. for deres tjeneste skydevåben og ammunition.
Producenter og importører af håndvåben i P.M.K. er forpligtet til at anmode om, at alle fremstillede eller importerede våben testes af et akkrediteret testanlæg. Ingen håndvåben må markedsføres i nogen af P.M.C. uden forundersøgelse på en akkrediteret prøvestation i henhold til P.M.K.
I tilfælde af vellykket gennemførelse af kontrolprøven anbringes to eller tre stempler på hoveddelene af våbnet under maksimal belastning: på løbet, på kammeret (når det ikke er en del af løbet) og på låsemekanismen . Derudover vejes disse tre hoveddele af hvert våben, og deres vægt registreres i en database sammen med et serienummer.
Serienummeret, der angiver teståret, er også angivet på disse dele. I tilfælde af en frivillig og vellykket afprøvning af våben under øget pres påføres passende yderligere skilte. Først derefter får producenten eller importøren våbnene tilbage og kan derefter sælge eller levere dem.
CIP regulerer også kvalitetskontrollen af al ammunition, som en producent eller importør har til hensigt at sælge i et af P.M.C.-medlemslandene. og i overensstemmelse med principperne i ISO 9000 . En overensstemmelsesrapport skal være tilgængelig for hvert parti, der produceres og arkiveres til senere verifikation, hvis det er nødvendigt. Ammunitionspakker skal have en P.M.K. På en måde har P.M.K. er en pioner i forhold til kvalitetskontrolmetoder, da P.M.K. trådte i kraft længe før oprettelsen af ISO 9000.
Helt fra begyndelsen har aktiviteterne i P.M.K. er udelukkende relateret til våbnets/ammunitionens sikkerhed for brugeren. Således fokuserede P.M.K. det er trykket i kammeret, ikke hastigheden eller nøjagtigheden. Resultaterne af de obligatoriske ammunitionssikkerhedsprøvninger udført af fabrikanterne selv og deres godkendelse af teststationerne vedrører således udelukkende tryk.
De eneste undtagelser er 12, 16 og 20 gauge, da blyfri shotgun granater kom på markedet - fyldt med stål eller legeringshagl i stedet for det mere traditionelle blyhagl. I overensstemmelse med miljødirektiverne skal jægere i Europa tage forholdsregler ved brug af ammunition, der indeholder bly. For eksempel kan de i Frankrig ikke skyde i umiddelbar nærhed af reservoirer. Dette har fået jægere i Europa til nu at foretrække at bruge stål- eller legeringshagl i alle tilfælde, hvilket tvinger producenterne til at introducere nye typer blyfri ammunition på markedet. De anvendte stål og legeringer varierer i egenskaber og kvaliteter, men Vickers hårdhed HV1 skal være under et vist niveau. Især stålhagl påvirker i høj grad løbsslid, hvis hastigheden eller momentum (hastighed gange vægt) bliver for høj, hvilket fører til potentielt farlige situationer for brugeren. Højt hårdt stål er også farligt for choker. Som følge heraf er hastigheds- og momentummålinger obligatoriske for 12, 16 og 20 gauge haglgeværgranater.
Verifikation af ammunitionsdimensioner, som angivet i beslutninger, tekster og tabeller fra P.M.K., forbliver producenternes opgave. Spejlafstanden er ikke kontrolleret. Årsagen til denne beslutning er, at i det usandsynlige tilfælde (i betragtning af dagens kvalitetsstandarder), at en patron er for lang, vil presset ved kontakt med ridebukken være for stort, hvilket får den til at svigte P.M.C.-standarderne. under testen. Det samme vil ske, hvis patronen er for kort - skuddet vil simpelthen ikke finde sted.
Producenterne måler afgiftssatserne under produktionen af indlysende årsager til kvalitetskontrol under hensyntagen til brugernes forventninger til produktet og dets tilsigtede anvendelse.
Selvladet ammunitionI betragtning af, at selvfyldte patroner ikke lovligt kan sælges i P.M.C.-medlemslande, vil P.M.C. gælder ikke for dem. På trods af dette, af hensyn til sikkerheden, giver de fleste teststationer selvlæssere mulighed for at teste ammunitionen for at sikre kammertryk, hastighed og momentum er inden for acceptable grænser. Dette undgår beskadigelse af våbnet, og dermed udsætter brugeren eller andre for fare. Indtil nu har test af denne art ikke givet tilfredsstillende resultater med hensyn til hovedindikatorerne for hjemmelavede patroner; test viste også en mangel på ensartethed mellem patroner af samme 'batch'.
NATO's militæralliance bruger specifikke procedurer anerkendt af NATO til at kontrollere sikkerheden og kvaliteten af skydevåbenammunition - 'NATO EPVAT'-testene. Civile organisationer P.M.K. og SAAMI bruger mindre omfattende testprocedurer end NATO, men NATOs testcentre har den fordel, at relativt få kalibre bruges til militære formål. Teststationer P.M.K. og SAAMI skal være udstyret til at teste hundredvis af kalibre, der kræver et stort antal forskellige tønder, og så videre. For alle andre patroner til brug i ikke-NATO kammerede håndvåben, har NATO besluttet at følge testreglerne defineret i gældende P.M.C.-lovgivning.
Den amerikanske ækvivalent til P.M.K. er SAAMI (Sporting Arms and Ammunition Manufacturers' Institute), men det fungerer anderledes. I det væsentlige er SAAMI en sammenslutning af producenter. I modsætning til P.M.K.-beslutninger er SAAMI-anbefalinger ikke juridisk bindende.
Disse to hovedorganisationer samarbejder i et forsøg på at forene deres regler, selvom arbejdet med at eliminere forskelle mellem deres regler stadig er vanskeligt. Disse forskelle består hovedsageligt i det maksimalt tilladte tryk i kammeret , i mindre grad er der også nogle forskelle i kamrenes dimensioner , men forskellen i målemetoder er fortsat det mest akutte problem . I mindre grad er der også forskelle i de tilladte dimensioner af nogle kamre, kendt som "Delta L-problemet". Men sådanne usikre kombinationer findes ikke i P.M.K.-standarder, hvor alle mulige størrelser af kamre er beskrevet præcist og har en entydig fortolkning.
Test af patroner med en metalmuffe P.M.K. anvender praktisk talt kun én type piezoelektriske sensorer (såkaldte kanalsensorer) fra den schweiziske producent "Kistler", som kræver, at man borer et hul i ærmet for at udføre et skud med en testløbe, der er specielt fremstillet til dette formål. SAAMI bruger en anden type piezoelektriske sensorer (de såkaldte "konforme sensorer") - hovedsageligt fremstillet af det amerikanske firma "PCB Piezotronics", som ikke kræver forboring af muffen. Men disse målere er dyrere at bruge, da hver kaliber kræver en separat måler. Haglgeværtest Tekniske tvister i haglgeværtest løses lettere, da der kun er én type piezoelektrisk sensor (kaldet en "tangentiel sensor") fremstillet af PCB Piezotronics og Kistler, som ikke kræver forboring af et hul i kabinettet - ingen forskel mht. reglerne for SAAMI og P.M.K.
Efter P.M.K. boring og positionering af de piezoelektriske målere udføres i en vis afstand fra bagenden, hvis længden af ærmet tillader dette sammen med tolerancerne. Hvis ærmet enten er for langt eller for kort, så udføres målingen i en ændret, men også strengt defineret afstand fra bagstykket for dette ærme.
I de procedurer, der anvendes af SAAMI til flaskeformede patroner, er sondens centrum 0,175" (4,4 mm) fra skulderen for prober med stor diameter (0,250" (6,4 mm) og 0,150" (3,8 mm) - for sonder med lille diameter (0,194 tommer (4,9 mm)). For cylindriske patroner er midten af sensoren halvdelen af sensordiameteren + 0,005 tommer (0,13 mm) bag bunden af kuglen. Små sonder bruges, når ærmets diameter ved målepunktet er mindre end 0,35 in. (8,9 mm). På grund af at trykmålinger foretages forskellige steder, er resultaterne af SAAMI og P.M.K. stemmer ikke overens.
For at løse problemerne med manglende overholdelse af standarderne for P.M.K. og SAAMI gør i øjeblikket bestræbelser på at definere "referencepatroner" - svarende til det system, der bruges af NATO-hære ("NATO EPVAT Testing"). I dette system tildeler hver producent et parti ammunition af eksemplarisk kvalitet med de egenskaber, der er nødvendige for deres efterfølgende produktion. Det er planen, at disse partier sendes til P.M.K. og SAAMI til at udføre "referenceskud".
Dette problem er endnu ikke løst af to hovedårsager. En af dem er et stort antal kalibreringsmålere (mere end 500 tons), hvilket gør processen alt for lang og dyr. Det andet problem skyldes administrative vanskeligheder ved overførsel af ammunition mellem USA og Europa i forbindelse med amerikanske ITAR-love (International Traffic in Arms Regulations - Rules for the international trade in arms (US Department of State Regulations for the control of goods and teknologier relateret til forsvar og sikkerhed)).
Følgende virksomheder leverer udstyr til test iht. P.M.K. (ikke-udtømmende liste i alfabetisk rækkefølge):