Den politiske krise i Thüringen (2020) er en politisk krise , der begyndte den 5. februar 2020 , efter valget af T. Kemmerich fra De Frie Demokrater (FDP) til posten som premierminister ved hjælp af AfDs stemmer , FDP og CDU .
Valget af Thomas Kemmerich vakte al-tysk og international interesse, da en valgt kandidat for første gang i Tyskland vandt et valg på grund af støtte fra det højrepopulistiske og nationalistiske parti , AfD. Derefter bestod Thüringer Landdag kun af statsministeren i fire uger. Den 8. februar annoncerede Kemmerich sin afgang og tjente indtil 4. marts 2020, hvor Bodo Ramelow fra det toprangerede Venstreparti blev valgt til premierminister . Krisen var en konsekvens af resultatet af landdagsvalget i Thüringen, hvor ingen regeringskoalition havde flertal. Efter det kontroversielle valg af Kemirich som premierminister trådte følgende tilbage: CDU-partileder Annegret Kramp-Karrenbauer , leder af den Thüringer CDU-fraktion Mieke Moring [1] og forbundsregeringsudenrigsminister for de nye delstater Christian Hirte.
I oktober 2019 vinder Venstre -partiet valget til Thüringer Landtag, men taber flertallet for at skabe en rød-rød-grøn ("Venstre" + SPD + " Grøn ") koalition. Men også CDU og FDP formår ikke at få flertal for den såkaldte "Zimbabwe-koalition" (CDU+FDP+SPD+Greens). Samtidig udelukkede alle ovenstående partier enhver tilknytning til AfD-partiet, som blev nummer to ved disse valg.
I slutningen af oktober meddelte CDU og FDP, at de ikke ville danne koalition med Venstrepartiet og AfD [2] . Efter valget meddelte premierminister Bodo Ramelov, at han planlagde at skabe en rød-rød-grøn regering igen. De tre partier underskrev en aftale om oprettelse af en regering og erklærede, at der om nødvendigt ville blive forhandlet afstemninger situationsbestemt med CDU- og FDP-partierne.
For at blive premierminister skal man opnå absolut flertal i første og anden runde. Hvis dette mislykkes, kræves simpelt flertal i tredje runde.
I første valgrunde får Bodo Ramelov 43 stemmer af suppleanter ud af de nødvendige 46 stemmer for absolut flertal. AfD-repræsentant Christoph Kinderfather fik 25 stemmer, resten af parlamentarikerne undlod at stemme. I anden valgrunde fik Bodo Ramelov allerede 44 stemmer, men som i første valgrunde er det ikke nok til at blive valgt til premierminister. 22 parlamentsmedlemmer stemmer på Kinderfather, 25 parlamentsmedlemmer undlader at stemme.
Til tredje runde stiller FDP sin kandidat Kemmerich, og Ramelov og Kinderfather søger også om premierministerposten. Kemmerich får uventet 45 parlamentariske stemmer, Ramelov kun 44 stemmer, 1 undladelse og 0 stemmer til kandidat Kinderfather. AfD ville senere bekræfte, at de oprindeligt havde besluttet at bruge denne taktik i tredje runde og stemme på Kemmerich.
Kemmerich accepterede uden tøven stillingen som premierminister og blev taget i ed. Som lederen af FDP Lindner senere forklarede , var Kemmerich simpelthen chokeret over selve situationen. Kemmerich blev den anden landpremierminister fra FDP i Tysklands historie. Samtidig blev han den første statsminister blandt den mindste folketingsgruppe, der blev valgt ved hjælp af AfD-stemmer. Valget af Kemmerich medførte en blandet reaktion på heltysk plan, politikere og samfund krævede straks Kemmerichs afgang [3] .
Den 6. februar 2020 kom FDP-leder Lidner til Thüringen for at overtale Kemmerich, som premierminister og leder af FDP i Thüringen, til at træde tilbage. Samme dag meddelte Thomas Kemmerich på et pressemøde sin afgang. Han var dog premierminister indtil den 4. marts, datoen hvor den nye premierminister blev valgt. Det var meningen, at Kemmerich skulle have en løn på 93.000 euro for stillingen, men han meddelte straks, at han ville takke nej til pengene. Men hvis dette ikke er muligt, vil han sende dem til velgørenhed for organisationer, der støtter ofrene for stalinismen og/eller SED- diktaturet [4] .
Som ved valget i februar skal kandidaten opnå absolut flertal i første og anden runde. Hvis dette mislykkes, kræves simpelt flertal i tredje runde.
Den 4. marts opnåede Ramelov, ligesom sidst, ikke absolut flertal i de to første runder (begge gange 42 stemmer), hans rival Burn Hocke fra AfD fik 22 stemmer begge gange. I tredje runde er Ramelov den eneste kandidat til posten som premierminister. 42 parlamentarikere stemmer for, 23 imod og 20 undlod at stemme. På den måde bliver han igen premierminister i Thüringen.
Ved sin indsættelse glæder Ramelov sig over at overvinde regeringskrisen og takker især CDU-partiet for konstruktivt arbejde og skabelsen af en stabiliseringspagt ; kritiserer partiet AfD skarpt og beskylder det for manglende respekt for parlamentet og demokratiet [5] .