← 2017 → | |||
Lovgivende valg i Chile (2021) Deputeretkammer : 120 | |||
---|---|---|---|
2017 | |||
21. november | |||
Koalition | Chile gå! | Jeg godkender værdighed | Ny social pagt |
Steder modtaget | 53 ( ▼ 19) | 37 ( ▲ 14) | 37 ( ▼ 14) |
stemmer | 1.609.482 (25,43 %) |
1.325.232 (20,94 %) |
1.085.978 (17,16 %) |
Lave om | ▼ 13,58 % | ▲ 7,0 % | ▼ 13,92 % |
Koalition | Kristen Social Front | Folkepartiet | værdighed nu |
Steder modtaget | 15 (ny) | 6 (ny) | 3 (ny) |
stemmer | 707.286 (11,18 %) |
534.881 (8,45 %) |
322.915 (5,10 %) |
Lave om | ▼ 1,29 % | ||
Forsendelsen | Grønt Økologisk Parti | Uafhængig | |
Koalition | Forenede Uafhængige | ||
Steder modtaget | 2 (ny) | 2 (ny) | 3 ( ▬ ) |
stemmer | 305.443 (4,83 %) |
187.396 (2,96 %) |
90.960 (1,44 %) |
Lave om | ▲ 2,68 % | ▲ 0,31 % | |
Valgresultater for Deputeretkammeret efter koalition |
← 2017 → | |||
Lovgivende valg i Chile (2021) Senatet: 27 ud af 50 pladser (1/2) | |||
---|---|---|---|
2021 | |||
21. november | |||
Koalition | Chile gå! | Jeg godkender værdighed | Ny social pagt |
Steder modtaget | 12 | fire | otte |
Samlet antal pladser | 24 ( ▲ 5) | 5 ( ▲ 4) | 18 ( ▼ 4) |
stemmer | (27,86 %) |
(19,58 %) |
(15,59 %) |
Senatets sammensætning efter koalition efter valget i 2021 |
Parlamentsvalget i Chile blev afholdt den 21. november 2021 samme dag som 1. runde af præsidentvalget og lokalvalget. De blev det 62. parlamentsvalg i landet. De valgte alle 155 deputerede i Kongressens underhus fra 60 distrikter for perioden 2018-2022 og 27 senatorer fra 50 medlemmer af Senatet for perioden 2022-2026.
Siden valgreformen i 2015 er senatet vokset fra 38 til 43 pladser i 2017 og fra 43 til 50 pladser i 2021. Embedsperioden for alle nyvalgte deputerede og senatorer begynder den 11. marts 2022 [1] .
Resultaterne af valget til Senatet førte til et blandet resultat. Koalition af Chile, fremad! Den afgående chilenske præsident Sebastián Piñera vandt yderligere fem pladser gennem den nye sociale pagt og blev den største koalition. Samtidig fik Godkend Værdighed- koalitionen også fire mandater mere, og Kristelig Social Front én. Som et resultat, mens Chile, gå videre! blev den største blok, sikrede de succeser opnået af I Approve Dignity-koalitionen en nogenlunde lige balance mellem venstre- og højreblokken [2] .
Valg til Deputeretkammeret førte til et lignende resultat. Koalitioner i Chile, fremad! og den nye sociale pagt mistede adskillige pladser, hvor nye partier, Folkets Parti og Den Kristne Sociale Front, fik pladser på bekostning af Chile , siden 1973 var i stand til at få repræsentation i Senatet) . Som et resultat, selvom Chile, gå videre! blev den største parlamentariske blok, er Deputeretkammeret næsten ligeligt fordelt mellem venstre- og højreblok.
Chile | Valg og folkeafstemninger i|
---|---|
præsidentvalg _ | |
Folketingsvalg |
|
folkeafstemninger |