Olavs, Vilis (junior)

Vilis Olvas
lettisk. Vilis Olavs
Fødselsdato 6. november 1902( 1902-11-06 )
Fødselssted Riga , Riga Uyezd ,
Livland Governorate , Det
russiske imperium
Dødsdato 10. oktober 1944 (41 år)( 10-10-1944 )
Et dødssted Windau , Liebau -distriktet,
Letlands generaldistrikt , Reichskommissariat Ostland
Far Vilis Olavs

Vilis Olavs ( yngre , lettisk. Vilis Olavs ; 6. november 1902 , Riga  - 10. oktober 1944 , Windau ) - lettisk diplomat og politiker. Søn af Wilis Olaf .

Biografi

I 1917, efter faderens død, blev han efterladt af sin mor hos slægtninge i Vitebsk [1] . I 1918, da han ikke havde afsluttet gymnasiet, vendte han tilbage til Letland for at deltage i kampen for uafhængighed. Den 28. april 1919, i spidsen for en afdeling på 50 letter, afviste han et forsøg fra den røde hær på at tage broen over Memele og besætte Bauska , hvilket bidrog til vendepunktet i fjendtlighederne [2] .

I 1921-1926. studerede ved det juridiske fakultet ved Letlands Universitet , og derefter studerede internationale relationer i Paris. Han giftede sig med Marina Karklina (gift Karklina-Olava , lettisk. Kārkliņa-Olava ), en sangerinde og pianist, datter og elev af Jekab Karklina og Nadezhda Karklini .

I 1931-1940. ansat i Letlands udenrigsministerium : sekretær, derefter protokolchef, derefter leder af den administrative afdeling.

I årene med tysk besættelse

Efter at de tyske tropper havde besat Riga den 30. juni 1941, stod han sammen med den tidligere kommunikationsminister B. Einbergs og oberst Ernests Kreishmanis (1880-1965) i spidsen for Centret for Lettiske Organisationer ( lettisk: Latviešu organizāciju centrs ), hvis opgave var genskabelse af den lettiske stat som en vasal af Tyskland, men uafhængig. Aktiviteten i dette center fortsatte i omkring to uger, indtil det blev stoppet af den tyske sikkerhedskommissær Walter Stahlecker [3] .

I 1943-1944. borgmester i Sloka .

Under den sovjetiske hærs offensiv gjorde han et forsøg på at flygte til Sverige sammen med sin elskede, ballerinaen Helena Tangieva-Birzniece [4] [5] ; Olavs' kone var allerede i Amerika under Anden Verdenskrig. Båden, som skulle føre dem til skibet, der lå på byens rede, blev ramt af en bombe under afsejlingen [6] [7] , det lykkedes Tangieva-Birzniece at undslippe, og Olavs druknede i Venta -floden [8] .

Noter

  1. Valdis Ruja. “Kas miris par Latviju, tas dzīvos ar Latviju” Arkiveret 25. maj 2021 på Wayback Machine // Latvijas Vēstnesis , Nr. 36/37 (4.02.2000).
  2. Latvijas atbrīvošanas kara vēsture / Virsredaktors M. Peniķis . - Riga: Literatūra, 1938. - T. 1. - Bauskas bataljona cīņas 1919. g. maijā
  3. Andrew Ezergailis . Holocaust i Letland. 1941-1944: The Missing Center Arkiveret 25. maj 2021 ved Wayback Machine  - Riga: Historical Institute of Latvia, 1996. - S. 130.
  4. 100 Latvijas sievietes kultūrā un politikā / Sast. Ausma Cimdina. — Riga: Latvijas Universitāte, 2008. — Lp. 448.
  5. Igor Freimanis. Dzīves piruete: Atmin̦u kolāža. - Riga: Daugava, 2002. - Lp. 200.
  6. Armins Ronis. Pieminot primabalerīnu Helēnu Tangijevu-Briznieci Arkivkopi dateret 25. maj 2021 på Wayback Machine // Latvijas sabiedriskie mediji , 04/12/2018.
  7. Janis Liepin̦š. Mani pacienti: Ārsta nemedicīniskas piezīmes. - Riga: Preses nams, 1998. - Lp. 119.
  8. Felikss Krusa. Latvijas namdaris Vilis Olavs: tautas sardzē baltās un nebaltās dienās. - Riga: Valters un Rapa, 2001. - Lp. 158.