Oleg Ogorodov | |||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Fødselsdato | 16. juli 1972 [1] (50 år) | ||||||||||||||||
Fødselssted | |||||||||||||||||
Borgerskab |
USSR → Usbekistan |
||||||||||||||||
Hjemmeadresse | Tasjkent , Usbekistan | ||||||||||||||||
Vækst | 193 cm | ||||||||||||||||
Vægten | 87 kg | ||||||||||||||||
arbejdende hånd | ret | ||||||||||||||||
Præmiepenge, USD | 602 095 | ||||||||||||||||
Singler | |||||||||||||||||
Tændstikker | 41-60 | ||||||||||||||||
højeste position | 101 ( 13. maj 1996 ) | ||||||||||||||||
Grand Slam- turneringer | |||||||||||||||||
Australien | 1. runde (1996) | ||||||||||||||||
Frankrig | 2. cirkel (2002) | ||||||||||||||||
Wimbledon | 1. runde (1997) | ||||||||||||||||
USA | 1. runde (1996) | ||||||||||||||||
Dobbelt | |||||||||||||||||
Tændstikker | 25-24 | ||||||||||||||||
titler | en | ||||||||||||||||
højeste position | 102 ( 7. juli 1997 ) | ||||||||||||||||
Priser og medaljer
|
|||||||||||||||||
Gennemførte forestillinger |
Oleg Ogorodov (født 16. juli 1972 , Tasjkent , USSR ) er en sovjetisk og usbekisk tennisspiller . Usbekistan landsholdsspiller i Davis Cup , flere vinder af Asian Games , vinder af en ATP -turnering i double.
Oleg Ogorodov begyndte at spille tennis i en alder af syv. I sin ungdom var han medlem af ungdomsholdet i USSR, med hvilket han i 1990 nåede finalen i det europæiske ungdomsmesterskab (andre deltagere er Evgeny Kafelnikov , Andrey Medvedev , Sargis Sargsyan ) [2] .
Siden 1994 har Ogorodov været en del af Usbekistans landshold i Davis Cup . I ti år som en del af landsholdet spillede Ogorodov 77 kampe i 29 kampe for det, hvoraf han vandt mere end to tredjedele. Ogorodov har rekorden for det usbekiske hold i næsten alle henseender, inklusive det samlede antal sejre, antallet af sejre i singler og doubler og som del af et par (med Dmitry Tomashevich ) [3] . I 1998 - 2001 forlod Ogorodov med holdet fra Usbekistan fire gange i træk I Asia-Ocean Group i slutspillet i World Group - den øverste division af Davis Cup - hver gang snublede dog på dette stadium. I mange år med at spille på landsholdet blev han en af vinderne af ITF "For Loyalty" ( eng. Commitment Award ), tildelt til tennisspillere, der har spillet mindst 20 Davis Cup-kampe [4] . I 1996 repræsenterede Oleg Ogorodov Usbekistan ved OL i Atlanta og tabte i anden runde til Maliwa Washington [2] . Han vandt også bronzemedaljer for Usbekistan ved Asian Games 1998 (hold) og 2002 (hold, singler og mixed doubler med Iroda Tulyaganova ).
På et individuelt niveau vandt Ogorodov sin første senior tennis-udmærkelse i Usbekistan satellitcyklus , hvor han vandt både single og double i 1994. I 1995 avancerede han 160 pladser på ATP-ranglisten , herunder besejrede verdenstennisspillerne Andrei Medvedev og Andrea Gaudenzi , og i 1996 vandt han de første titler i turneringer på ATP Challenger -niveau - i single i Chennai (Indien) og i par i Samarkand og Aachen (Tyskland). I 1997 kom Ogorodov til finalen i Chennai Open Championship - turneringen i hovedtouren på ATP , hvor hans partner var israeleren Eyal Ran . I løbet af turneringen slog de to modstandere fra de tyve bedste i verdensdobbeltennis - Rick Leach og Jonathan Stark . To år senere, ved Tashkent Open Championship , også inkluderet i ATP's hovedtur, vandt Ogorodov titlen sammen med den schweiziske veteran Mark Rosset . I alt vandt han i løbet af sin karriere tre Challengers i single og syv i double, herunder to med landsmanden Vadim Kutsenko . I 1996 kom Ogorodov tæt på hundrede af de stærkeste tennisspillere i verden i single, og et år senere gentog han den samme præstation i double.
I fodsporene på Oleg Ogorodov fulgte hans datter Alisa (Olesya) og optrådte med succes siden slutningen af det første årti af det 21. århundrede i internationale juniorkonkurrencer, og i 2012, i en alder af 18, blev hun mester i Usbekistan i damepar [5] . Alisas træner var Oleg selv [6] .
År | Enkelt rangering |
Bedømmelse af par |
2005 | 1497 | 1463 |
2004 | 896 | 1014 |
2003 | 619 | 837 |
2002 | 166 | 231 |
2001 | 148 | 192 |
2000 | 230 | 144 |
1999 | 132 | 125 |
1998 | 225 | 267 |
1997 | 142 | 157 |
1996 | 140 | 145 |
1995 | 112 | 254 |
1994 | 264 | 369 |
Titler |
---|
Grand Slams (0) |
OL (0) |
Master Cup (0) |
ATP Masters (0) |
ATP International guld (0) |
ATP International (0+1) |
Titler efter belægninger |
Titler på stedet for turneringens kampe |
---|---|
Hård (0+1) | Hall (0) |
Jord (0) | |
Græs (0) | Friluft (0+1) |
Tæppe (0) |
Resultat | Ingen. | datoen | Turnering | Belægning | Partner | Modstandere i finalen | Kontrollere |
---|---|---|---|---|---|---|---|
Nederlag | en. | 13. april 1997 | Chennai, Indien | Svært | Eyal Ran | Mahesh Bhupati Leander Paes |
6-7 5-7 |
Sejr | en. | 19. september 1999 | Tasjkent, Usbekistan | Svært | Mark Rosse | Mark Keel Lorenzo Manta |
7-6 7-6 |