Sigban-notation bruges i røntgenspektroskopi til at navngive spektrallinjer, der er karakteristiske for et bestemt element. Opkaldt efter den svenske fysiker Manne Sigban .
Karakteristiske linjer i røntgen-emissionsspektret svarer til atomovergange, hvor en elektron bevæger sig til et frit sted i den indre skal af et atom. Et hul der kan opstå på grund af bombardementet af atomet med elektroner, eller røntgenstråler, og også efter det radioaktive beta-henfald af atomkernen.
Hver overgang er angivet med et stort latinsk bogstav svarende til den skal, som overgangen er lavet til (K, L, M...), og et lille græsk bogstav i indekset, der angiver, hvordan den skal, som overgangen er lavet fra, svarer til en, hvori overgangen sker (α, β, γ…). For eksempel betegner K α overgangen til K-skallen fra den første overliggende (det vil sige fra L-skallen), K β - fra den næste overliggende (det vil sige fra M-skallen).
Den indførte systematik af røntgenovergange tog ikke højde for forskelle i screeningskoefficienten for skaller, subtile effekter i atomet og var semi-empirisk. Man kunne forvente, at indekserne α, β, γ entydigt skulle svare til nummeret på den skal, hvorfra overgangen sker. Men tilnærmelsen af Moseleys lov og negligeringen af vigtige virkninger i Bohrs teori førte til et ret forvirrende notationssystem. Ifølge moderne begreber er det kun navnet på spektralrækken, der har en entydig sammenhæng med hovedkvantetallet, mens indekset α, β, γ er sat i overensstemmelse med historisk accepterede regler [1] .
Selvom Sigbans nomenklatur stadig er meget brugt i spektroskopi, er den ikke systematisk og ofte vildledende. Af disse grunde har International Union of Pure and Applied Chemistry (IUPAC) anbefalet en anden nomenklatur. Tabellen viser overensstemmelsen mellem nogle af de mest almindelige overgange i Sigban-nomenklaturen og IUPAC-nomenklaturen.
| lavere energiniveau | Øvre energiniveau | Linjenavn i Sigban nomenklatur | IUPAC nomenklatur |
|---|---|---|---|
| K (1s -1 ) | L 3 (2p 3/2 −1 ) | Ka 1 | KL 3 |
| L 2 (2p 1/2 −1 ) | Ka 2 | KL 2 | |
| M 3 (3p 3/2 −1 ) | Kβ 1 | KM 3 | |
| M 2 (3p 1/2 −1 ) | Kβ 3 | KM 2 | |
| L 3 (2p 3/2 −1 ) | M 5 (3d 5/2 −1 ) | La 1 | L3 - M5 _ |
| L 2 (2p 1/2 −1 ) | M 4 (3d 3/2 −1 ) | Lβ 1 | L2 - M4 _ |
| M 5 (3d 5/2 −1 ) | N 7 (4f 7/2 −1 ) | Ma 1 | M5 - N7 _ |