Nationalforsamlingen ( tjekkisk Národní shromáždění , slovakisk Národné zhromaždenie ) var Tjekkoslovakiets højeste lovgivende organ i 1918-1939, 1945-1968. I løbet af dens eksistens skiftede den navn flere gange:
Tjekkoslovakiets nationalforsamling blev efterfulgt af forbundsforsamlingen .
Indtil 1948 bestod det af Senatet og Deputeretkammeret. Bestod af 300 deputerede, Senatet af 150 senatorer.
Nationalforsamlingen blev valgt af flertalssystemet (indtil 1954 - proportionalt) for en periode på 6 år, Senatet for 8 år. Aktiv valgret - 21 år, for Senatet - 26 år, passiv - 30 år, for Senatet - 45 år.
Nationalforsamlingen kontrollerede selv sine medlemmers beføjelser, indtil 1948 blev denne funktion udført af valgretten. Møderne blev ledet af formanden for Nationalforsamlingen ( předseda Národního shromáždění ). Deputerede aflagde følgende ed: "Jeg lover at være loyal over for Den Tjekkoslovakiske Republik, at overholde dens love og at opfylde mit repræsentative mandat efter bedste forståelse og min styrke."
Boligen var i Prag. Sessioner mødtes to gange om året af præsidenten, som ikke kunne udsætte med mere end en måned. Beslutningsdygtighed er en tredjedel af medlemmerne, beslutninger blev truffet ved simpelt stemmeflertal. Premierministeren og ministrene kunne deltage i nationalforsamlingens sessioner.
Deputerede kunne ikke underkastes strafferetlig eller civil retsforfølgning uden tilladelse fra nationalforsamlingen, kunne ikke tilbageholdes undtagen for tilbageholdelse på gerningsstedet, stedfortrædere kunne nægte at vidne, havde ret til at forlade sessionen, modtog løn for udøvelsen af stedfortræderbeføjelser.
Præsidenten kunne opløse nationalforsamlingen, men han kunne ikke opløse nationalforsamlingen i løbet af de sidste 6 måneder af sin embedsperiode.
Bestod af 24 medlemmer (indtil 1948 hed det "komité på 24"), som havde hver sin suppleant. Udførte Nationalforsamlingens beføjelser mellem samlingerne. Indtil 1948 blev 16 medlemmer valgt af Deputeretkammeret, 8 medlemmer af Senatet, deputerede blev valgt i samme forhold, dannelsen blev gennemført i forhold til antallet af fraktioner, regeringsformanden og ministre kunne ikke komme ind præsidiet. Indtil 1948 valgte han selv formanden og to suppleanter, siden 1948 omfattede det Nationalforsamlingens formand og Nationalforsamlingens næstformænd. Beslutningsdygtighed er halvdelen af medlemmerne, beslutninger blev truffet ved simpelt stemmeflertal.