Natriumkaliumlegering

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 20. november 2018; checks kræver 6 redigeringer .

NaK  er en lavtsmeltende legering sammensat af natrium og kalium .

Kemisk aggressiv, kan antændes i luft. Eutektikken har en sammensætning på 77,2% K og 22,8% Na og forbliver flydende i temperaturområdet fra -12,6 til 785°C. [3] Densiteten af ​​eutektikken er 866 kg/m3 ved 21°C og 855 kg/m3 ved 100°C. Legeringen forbliver flydende ved stuetemperatur ved en massefraktion af kalium i legeringen fra 40 % til 90 %.

Ansøgning

Som kølemiddel til atomreaktorer . Især brugte næsten alle atomreaktorer i rumfartøjer dette kølemiddel . Der var også projekter for nukleare jetmotorer og reaktorer ved hjælp af legeringsdampe. [fire]

I kraftige elektriske maskiner som en flydende metalkontakt mellem de stationære og roterende dele af lederen. [5]

En legering af kalium og natrium er blevet brugt som katalysatorer til hydrogenering; som reduktionsmiddel i titaniumproduktion. [6]

Henter

Legeringen fremstilles ved vekselvirkning af smeltet Na med flydende kaliumhydroxid ved temperaturer på 400-450 °C eller ved vekselvirkning af Na-damp med flydende kaliumchlorid ved temperaturer på 850-900 °C. [2]

Det kan også opnås ved blot at fusionere Na og K under mineralolie ved >100°C.

Se også

Noter

  1. GLCM van Rossen, H. van Bleiswijk: Über das Zustandsdiagramm der Kalium-Natriumlegierungen , i: Z. Anorg. Chem. , 1912 , 74 , S. 152-156.
  2. 1 2 Diagram over tilstanden af ​​kalium-natrium (K-Na) systemet . Dato for adgang: 9. november 2015. Arkiveret fra originalen 5. marts 2016.
  3. Eksperimenter med kalium-natrium-legering . Hentet 9. november 2015. Arkiveret fra originalen 7. august 2015.
  4. Gasfase-atommotorer til rumfartøjer . Dato for adgang: 9. november 2015. Arkiveret fra originalen 7. marts 2016.
  5. ↑ KONTAKTMEDIERS FYSISKE EGENSKABER . Dato for adgang: 9. november 2015. Arkiveret fra originalen 4. marts 2016.
  6. Kemikerhåndbog 21 . Hentet 9. november 2015. Arkiveret fra originalen 10. marts 2016.