Et fingerbøl er en hætte, der sættes på fingeren for at beskytte den mod et nålestik , når du syr på hænderne, og for at skubbe nålen gennem tykt materiale. Fingerbøl begyndte at blive brugt i oldtiden (for eksempel for mere end to tusind år siden i Kina eller endnu tidligere i Egypten). Med fremkomsten af symaskinen blev fingerbøl mindre populære. Kan være et samleobjekt. Dette produkt bæres på langfingeren
Fra offentligheden konstruktioner på + finger (det vil sige "på fingeren"); så uddannet: russisk. fingerbøl, hvid naparstak, ukrainsk fingerbøl, bulgarsk værkfører, polsk Naparstek, tjekkisk. náprstek og andre.
De ældste overlevende fingerbøl er lavet af guld, bronze og sølv. Fingerbøl var ikke kun et arbejdsobjekt, men også et ornament med billeder og ornamenter .
Industriel produktion begyndte i det 19. århundrede. I 1824 blev der registreret et patent på fabriksfremstilling af fingerbøl. Fabriks fingerbøl var indgraveret med producentens navn.
Ifølge middelalderens legende boede der en hårdtarbejdende skrædder, som ofte gennemborede sin finger med en nål. En aften gik han ud i haven foran sit hus. Klokker voksede der. Pludselig så han dværgene, som rev klokkerne af og tog dem med til deres husstand. Overrasket over, hvad han så, gik skrædderen i seng. Om morgenen kiggede han ind i haven og så, at blåklokkerne var i god behold. Næste aften fulgte han efter dværgene og så, hvor de boede. Som det viste sig, levede nisserne i underverdenen. I dette fangehul sad nisser ved bordet, som syede tøj til dværgene, og alle havde klokker på fingrene. Tailor troede, at denne idé ville være nyttig for hans arbejde, han skabte noget lignende og kaldte det et fingerbøl.
I 1600-tallet boede juvelermesteren Nikolai Bentoten i Amsterdam. Han var forelsket i Anita, datter af den dystre og notorisk nærige nabo van Runem. Med nålen i hånden sad Anita ved bøjlen dagen lang. Nålene prikkede smertefuldt den trætte piges fingre. Og så bragte de en lille gylden hat med nogle uforståelige tegn hjem til Anita. Hun havde en besked med sig, skrevet efter reglerne i den dengang gode form: "Kære frue, jeg beder Dem tage imod denne opfindelse af mig som en gave, så den beskytter smukke og flittige fingre mod indsprøjtninger." Og underskrevet: Nikolai Bentoten.