Nansen Internationale Flygtningeorganisation

Nansen International Organisation for Refugees ( fransk:  Office international Nansen pour les Réfugiés ) blev grundlagt af Folkeforbundet i 1930, kort efter Fridtjof Nansens død , med det formål at fortsætte med at hjælpe flygtninge i ånden af ​​traditionen fra paskontor han oprettede . [en]

Historie

Nansen, der blev tildelt Nobels Fredspris i 1922, donerede prisen for at hjælpe flygtninge og fortsatte med at arbejde med flygtninge indtil sin død i maj 1930. Umiddelbart efter Nansens død oprettede Folkeforbundet Nansen International Refugee Organisation, som begyndte at arbejde. i Genève den 1. april 1931 i året. Organisationens hovedformål var at give flygtninge materiel bistand og politisk støtte. Den daværende præsident for Den Internationale Røde Kors Komité  - Max Huber - fra 1930 til februar 1933 var samtidig den første næstformand for Nansen Internationale Flygtningeorganisation. Den nye oprettelse af Folkeforbundet løb straks ind i mange problemer. Den igangværende armensk-tyrkiske krise krævede, at Nansen-organisationen gennemførte genbosættelsen af ​​omkring 50 tusinde mennesker ved udgangen af ​​1935 - mere end 40 tusinde af dem var armeniere i Syrien og Libanon, og yderligere 10 tusinde armeniere i Jerevan.

Efter at nazisterne kom til magten i Tyskland i 1933, forværredes situationen med flygtninge i Europa markant. Naziregimets antisemitiske politik i Tyskland gav anledning til en massiv strøm af jødiske flygtninge. Også i 1935 hjalp organisationen med at flytte til Paraguay omkring 4 tusinde mennesker, der flygtede fra Saar , efter at dette land, der grænser op til Frankrig og Luxembourg, blev overført til Tyskland. Men på det nye sted oplevede flygtningene fortsat vanskeligheder på grund af, at de blev behandlet med forsigtighed, og de reelt blev udelukket fra det økonomiske liv. Under disse forhold, allerede på et nyt sted, fortsatte Nansen-organisationen med at udbetale ydelser til nødlidende. Disse penge kom hovedsageligt fra en fond på 250.000 kroner doneret af F. Nansen. I 1938 havde omkring 800.000 flygtninge modtaget hjælp. Nansen-organisationens arbejde blev også lettet af 14 landes vedtagelse af Flygtningekonventionen af ​​1933 i Folkeforbundet. Udbruddet af borgerkrig i Spanien førte til en ny bølge af flygtninge i Europa. De fik dog ikke hjælp. Så trods alle Nansen-organisationens indsats var flygtningeproblemet langt fra løst. Ikke desto mindre modtog Nansen Internationale Flygtningeorganisation i 1938 Nobels Fredspris. [2]

Ved overrækkelsen af ​​prisen sagde repræsentanten for den norske Nobelkomité, Fredrik Stang:

”Det arbejde, som Nansen-organisationen har udført gennem årene med kraftig aktivitet, er stort. Det er let at se, at traditionerne fra Fridtjof Nansens tid havde stor indflydelse på ham. Han er kendetegnet ved to egenskaber, der sjældent findes sammen, men lykkeligt forenes i Nansens person: den højeste idealisme og praktiske evner. [en]

I 1933 nedsatte Folkeforbundet en kommission for flygtninge fra Tyskland, som specifikt beskæftigede sig med problemet med den jødiske befolknings udvandring. I 1935 blev der taget skridt til at forene Kommissionen for Flygtninge fra Tyskland og Nansen-organisationen. Som et resultat blev der oprettet en ny højkommission for flygtninge under Folkeforbundet, der gradvist erstattede begge organisationer. Den nyoprettede Højkommissariat for Flygtninge begyndte sit arbejde den 1. januar 1939 i London og samtidig blev Nansen-organisationens aktiviteter afsluttet.

Noter

1. ↑ 1 2 Nansen Internationale Flygtningeorganisation . Hentet 24. november 2009. Arkiveret fra originalen 2. marts 2010. (ubestemt)
2. ↑ International Office Nansen pour les Réfugiés (Nansen International Office for Refugees) Genève, Schweiz Arkiveret 7. januar 2010 på Wayback Machine 

Tematiske steder	Nobelpristagers API
Ordbøger og encyklopædier	Britannica (online)
I bibliografiske kataloger	ISNI : 0000 0001 2286 5185 J9U : 987007585685705171 LCCN : nr. 2006000986 VIAF : 262605760 WorldCat VIAF : 262605760