Muruntau

Muruntau
usbekisk  Muruntov
41°29′45″ s. sh. 64°34′39″ Ø e.
Land
OmrådeNavoi-regionen 
Åben1958 
Indbetalingstypeskifer 
Saldo reserver1750 t Au ( 2007 ) 
Statusudvikles 
Udviklingsmetodeåben 
Årlig produktion53 t Au ( 2001 ) 
UndergrundsbrugerNavoi minedrift og metallurgisk mejetærsker 
rød prikMuruntau

Muruntau ( uzb. Muruntov / Muruntov ) er en af ​​verdens største guldforekomster . Det er beliggende i Muryntau- bjergene i den sydvestlige del af Kyzylkum-ørkenen , på territoriet af Tamdy-distriktet i Navoi-regionen i Usbekistan . Henviser til skifertypen [1] .

Historie

Forekomsten blev opdaget i 1958, industriel minedrift af metallet begyndte den 21. juli 1969 [1] .

For sin opdagelse blev en gruppe geologer fra Republikken Usbekistan tildelt landets højeste pris,  Lenin-prisen , i 1966 .

Gruppen omfattede Yury Nikolayevich Mordvintsev, leder af partiet, og Petr Vasilievich Khramyshkin, seniorgeolog i partiet. [2]

Udviklingen udføres af Navoi Mining and Metallurgical Combine .

Beskrivelse

Det er den førende forekomst af Zarafshan-guldminekomplekset , som ligger på andenpladsen med hensyn til guldminedrift (efter Grasberg- virksomheden i Indonesien ). For at udvikle forekomsten blev det største guldminebrud på planeten skabt (længde - 3,5 km, bredde - 2,7 km, dybde - 600 m) [1] .

I 2001 var produktionsmængden 53 tons om året [3] og 61 tons i 2014. Fra 2007 blev de resterende guldreserver anslået til 1.750 tons [4] .

Landsby

Ved minen opstod en bylignende bebyggelse af samme navn [1] .

Billedgalleri

Billeder af depositum og malm:

Noter

  1. ↑ 1 2 3 4 Muruntov oltin-heste  - National Encyclopedia of Uzbekistan  (uzb.) . - Tasjkent, 2000-2005.
  2. ↑ Guldgraver (Anatoly Antonets) / Proza.ru . proza.ru. Hentet 16. april 2020. Arkiveret fra originalen 20. september 2017.
  3. ↑ GULD - Minedrift (Nyheder for 2. halvår 2001) Arkiveret den 28. januar 2016.
  4. ↑ Mineral Information and Analytical Center - Pebble-forekomsten (USA) har overgået Muruntau med hensyn til guldreserver og -ressourcer . Hentet 8. august 2014. Arkiveret fra originalen 9. august 2014.

Litteratur

Links