Myre-elskende almindelig
| Myre-elskende almindelig | ||||||||||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Myrmecophilus acervorum | ||||||||||||||||||||||
| videnskabelig klassifikation | ||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||
| latinsk navn | ||||||||||||||||||||||
| Myrmecophilus acervorum ( Panser , 1799) | ||||||||||||||||||||||
|
Ante-elskende almindelig [1] , eller myreelskende krikspring [1] ( lat. Myrmecophilus acervorum ) er en art af små myrer fra ordenen Orthoptera .
Beskrivelse
Små vingeløse græshopper. Længden af hunnerne er omkring 3,5 mm (2,5-3,6), og dette er den mindste repræsentant for ordenen i Vesteuropa. Antennerne er lange fortykkede, øjnene er små, bagbensbenet er meget forstørret ( billede af en kvinde ). Der er ingen stridulationsorganer, de udsender ikke lyde og hører dem ikke, hvilket er forbundet med en snæver specialisering til myrmecophilia.
Biologi
Lever konstant i reder af myrer ( myrmekofiler ). Redeværter er omkring 20 arter af Formicidae- familien : Lasius flavus , Lasius alienus , Lasius niger , Tetramorium caespitum (og andre arter fra slægterne Myrmica , Tetramorium , Tapinoma , Formica og Lasius (Bezdĕčka et al. 2000,947dobler; Junker 2000; Hölldobler); 1997. Voksne og larver findes fra marts til oktober, overvintrer i myretuer Udviklingen varer 2 år og gennemgår mere end 5 stadier af larver og formerer sig tilsyneladende ved parthenogenese (Baccetti 1966; Bellmann 1998; Bezdĕčka, Kočákrek & Š000harek & Š000harek).
Fordeling
Findes i Vest- og Østeuropa: Østrig , Ungarn , Tyskland , Luxembourg , Polen , Rusland , Slovakiet , Ukraine , Frankrig , Tjekkiet . Der er også vidnesbyrd om fund i Rumænien og det nordlige Italien. [2]
Systematik
Typearten af slægten Myrmecophilus . Den blev oprindeligt beskrevet som "kakerlakken" Blatta acervora Panzer.
Se også
Noter
- ↑ 1 2 Striganova B. R. , Zakharov A. A. Femsproget ordbog over dyrenavne: Insekter (latin-russisk-engelsk-tysk-fransk) / Ed. Dr. Biol. videnskab, prof. B. R. Striganova . - M. : RUSSO, 2000. - S. 23. - 1060 eksemplarer. — ISBN 5-88721-162-8 .
- ↑ Myrmecophilus acervorum - www.myrmecophilus.de (utilgængeligt link) . Hentet 12. april 2010. Arkiveret fra originalen 19. juli 2011.
Litteratur
- Bezdĕčka, P., Kočákrek, P. & J. Šuhaj (2000): Udbredelse af cricket Myrmecophilus acervorum (Orthoptera: Myrmecophilidae) i Moravia og Schlesien med noter om biologien. — Klapalekiana 36:7-17. [en]
- Bierwirth, G. (1999): Die Ameisengrille Myrmecophelia acervorum. Die kleinste Heuschreckenart Deutschlands. - Mitteilungen der Zoologischen Gesellschaft Braunau 7 (3): 221-222. [2]
- Bönsel, A. & S. Möller (2008): Die Ameisengrille Myrmecophilus acervorum (Panzer 1799) i Mecklenburg-Vorpommern. - Articulata 12 (1): 81-87. [3]
- Hölldobler, K. (1947): Studien über die Ameisengrille (Myrmecophilus acervorum Panzer) im mittleren Maingebiet. - Mitteilungen der Schweizerischen Entomologischen Gesellschaft 20 (7): 607-648.
- Junker, E. (1997b): Untersuchungen zur Lebensweise und Entwicklung von Myrmecophilus acervorum (Panzer 1799) (Saltatoria: Myrmecophilidae). - Articulata 12 (2): 93-106.
- Junker, E. & H. Bellmann (1997): Untersuchungen zur Ökologie und Ethologie von Myrmecophilus acervorum (Panzer, 1799). - Mitteilungen der Deutschen Gesellschaft für allgemeine und angewandte Entomologie 11: 447-452.
- Junker, E. & U. Ratschker (2000): Zur Verbreitung der Ameisengrille Myrmecophilus acervorum (Panzer (1799)), i Sachsen (Insecta, Ensifera, Myrmecophiludae). - Faunistische Abhandlungen Staatliches Museum für Tierkunde Dresden 22 (2): 11-21.
- Viehmeyer, H. (1905): Kleinere Beiträge zur Biologie einiger Ameisengäste. II. - Zeitschrift für wissenschaftliche Insektenbiologie 7 (1): 292-294. (Beobachtungen zur Ökologie von Myrmecophilus acervorum). [fire]