Diskussionsmoderator

En diskussionsleder eller debatleder er  en person, hvis rolle er at optræde som en neutral deltager i en debat eller diskussion, at begrænse deltagerne i tid og at forsøge at forhindre dem i at afvige fra emnet for de emner, der rejses i debatten. Lejlighedsvis kan moderatorer stille spørgsmål designet til at give debattører mulighed for fuldt ud at udvikle deres argumenter for at sikre tempoet i debatten.

I paneldiskussioner, normalt afholdt ved videnskabelige konferencer , introducerer moderatoren normalt deltagerne og stiller spørgsmål fra publikum. På tv- og radioprogrammer tager moderatoren ofte opkald fra personer med forskellige holdninger og bruger disse opkald som udgangspunkt for at stille spørgsmål til programmets gæster. Ordstyrernes måske mest fremtrædende rolle er i de politiske debatter, der er blevet almindelige under valgkampe. Moderatoren kan have fuldstændig kontrol over, hvilke spørgsmål der skal stilles, eller kan fungere som et filter ved at vælge spørgsmål fra publikum.

Historie

Rollen som moderator af diskussion blev betydningsfuld i 1780, da "Fury of Public Debate" førte til en række forskellige organisationer, der reklamerede for og var vært for debatter mellem 650 og 1.200 mennesker. [1] Et spørgsmål til diskussion blev stillet af en formand eller moderator, som derefter modererede diskussionen. Talerne fik en vis tid til at argumentere for deres synspunkter, og ved afslutningen af ​​debatten blev der stemt om at beslutte eller afsætte spørgsmålet til videre drøftelse. [2] Talere måtte ikke bagtale eller fornærme andre talere eller afvige fra emnet under diskussion, hvilket viste værdien af ​​høflighed. [3]

I tv- tiden har journalister , enten individuelt eller som en del af en gruppe, tendens til at moderere politiske debatter . [fire]

Noter

  1. Donna T. Andrew, Introduction to London Debating Societies, ix; Mary Thale, "London Debating Societies in the 1790s," The Historical Journal 32, nr. 1 (marts 1989), s. 59.; Thomas Munck, The Enlightenment: A Comparative Social History 1721-1794 (New York: Oxford University Press, 2000), s. 72.
  2. Thale, "London Debating Societies in the 1790s," 60.
  3. Andrew, "Popular Culture and Public Debate," 409.
  4. Laura Robinson, Shelia R. Cotton, Jeremy Schulz, Communication and Information Technologies Annual (2015), s. 36.