Mikhail Konstantinovich (d. før 1307 ) - Prins af Vitebsk ( 1270 - 1280'erne ).
Far - Prins af Polotsk og Vitebsk Konstantin Bezrukiy , - ifølge en version, søn af Polotsk-prinsen Bryachislav Vasilkovich , ifølge en anden version - søn af Tovtivil , som deltog med ham i felttoget mod Yuryev (1263) [1] [2] , ifølge den tredje - Gersik-prinsen Vsevolod , på den fjerde - Polotsk-prins Vladimir eller Smolensk David Rostislavovich [3] .
Bemærkelsesværdig er versionen af den hviderussiske historiker V. A. Voronin, ifølge hvilken Konstantin var søn af Smolensk-prinsen Rostislav Mstislavich , gift med Evdokia, datter af Alexander Yaroslavich og nedstammede fra Smolensk-prinserne [4] . Hvis ja, så er prinsesse Evdokia Alexandrovna bedstemor til Mikhail Konstantinovich.
Mikhails bror er Yuri, Prins af Rzhevsky, Fominsky og Berezuisky [4] .
Mikhail Konstantinovich var fyrste af Vitebsk allerede i tredje fjerdedel af det 13. århundrede [5] . Hans videre skæbne er ukendt, i 1280'erne. Vitebsk overgik til kontrol af Smolensk-prinsen Fjodor Rostislavich , som regerede byen gennem guvernører. Tidspunktet for Vitebsk-regeringen af Mikhail Konstantinovich kan bedømmes ved klagen fra Riga -dommeren til ham. Brevet stammer fra slutningen af XIII (ca. ca. 1286) [6] . Tyske købmænd gjorde gennem magistraten indsigelse mod Vitebsk-fyrstens forbud mod gæstehandel. Positionen "handel ikke med en gæst" krænkede i høj grad deres interesser. Købmændene var også utilfredse med stigningen i det "vægtige" - pligten til at veje varerne [7] [8] .
Klagen henviser til chikane og fornærmelser, røveriangreb på Riga-tyskerne. Desuden påpegede dommeren, at under Mikhail Konstantins far opstod sådanne problemer ikke. Dette charter er den eneste kilde til historien om Vitebsk fyrstendømmet på den tid. Blandt andet nævnes det for eksempel det gamle Vitebsk Markuskloster [9] .