Sød familie

sød familie
Den kaere familie
Genre komedie, filmatisering
Producent Erik Balling
Manuskriptforfatter
_
baseret på et skuespil af Gustav Esman
Operatør Arne Abrahamsen
Komponist Kai Norman Andersen
Filmselskab Nordisk Film
Distributør Europafilm [d]
Varighed 109 min.
Land Danmark
Sprog dansk
År 1962
IMDb ID 0056159

Den søde familie (Den kære familie) er en dansk komediefilm fra 1962 instrueret af Erik Balling og baseret på skuespillet af samme navn af Gustav Esman. Film-deltager af den 3. Moscow International Film Festival, 1963 . Jarl Kulle og Helle Virkner blev prisvindere i nomineringerne "Bedste mandlige hovedrolle" og "bedste kvindelige hovedrolle" af den danske filmpris " Bodil ".

Plot

København ved århundredeskiftet, 29. december 1899 – nytårsaften og nytid.

Jacob Friis er skibsreder, købmand, en af ​​de rigeste i København. Hans hjem er et samlingssted for familie og venner. Siden sin kones død for 10 år siden har han delt familiefølelser og forretningssans med sine tre døtre og den yngste af deres børn, sønnen Jacob.

Den ældste datter er Eliza, gift med en englænder, William Randall, en mand af god fødsel, en diplomat, men temmelig tør og kedelig.

Den mellemste datter - Emily, gift med adelsmanden Grev Klaas af Leyonstam - er en yderst charmerende herre, men en stor kvindebedårer. Han bruger langt flere penge, end hans ejendom kan tjene, og derfor må hans svigerfar konstant gribe ind.

Den yngste datter - Ida, er endnu ikke gift, og hendes far vil knytte hende, men han er nu en stor mand, tjener 200.000 dollars om året og skal til at blive statsrådgiver, og han vil gerne have en passende fest til hende - og så dukker unge grev Alex op i hendes kreds Maagenhjelm. Et problem er fætteren, den lynhurtige fenrik Waldemar Nystrema, som Ida gjorde gal, men indtil videre tog han på ekspedition til Vestindien, og faderen har tænkt sig hurtigt at gifte sig med sin datter.

Den yngste af børnene er søn af Jacob Jr., som til sin fars ærgrelse ikke ønsker at beskæftige sig med virksomhedens anliggender. Han foretrækker at hænge ud ved et cafebord med en flok sønner fra velhavende familier, kaldet "de Violetta", eller beundre den populære sangerinde og can-can-danserinde Julie Hansen i byen.

Hovedpersonen har problemer på børsen, med sin familie, ved hoffet, såvel som med sin flirt med den charmerende møller Irmelin.

Og alle disse problemer er flettet sammen til én bold nytårsaften. Det viser sig, at den charmerende greve Maagenhjelm er en klog lykkejæger, der længe har været i et forhold med sangerinden Julie Hansen, der spillede med hendes søn Jacob. Og så til Friis-familiens nytårsfest, hvor champagnepropper popper op, dukker fætter Waldemar Nyström op....

Cast

Optagelser

Optagelserne fandt sted i København - i Thorvaldsen Museet og Amalienborg Slot .

Kritik

Pænt og yndefuldt designede episoder fra århundredeskiftet. Alle får de anekdotisk afrunding og samtidig kan man mærke sukket efter de forsvundne idyller. Tilsyneladende følte instruktør Eric Balling noget nostalgi, da han drømte om at vende tilbage til en epoke, hvor heste rystede på gaden i København, hvis en bilist vovede at sidde fast i trafikken, hvor damer bar alle paradisets frugter på hatten og den unge verden. mænd dukkede uvægerligt op med et glasskår i øjet og en nellike i knaphullet.

Originaltekst  (svensk)[ Visskjule] Nätt och graciöst udformede episoder från sekelskiftet. De får alla en anekdotisk avrundning, og samtidigt kan man fornimma en suge efter försvunna idyller. Tydligen har regissören Erik Balling kendt sig en smula nostalgisk då han drømmer sig tilbage till en epok då hästarna skockades på Köpenhamns gator om en bilist vågade sig ud i trafiken, då damerna bar paradisets alle frugter på sina hattar og unga världsmän oföränderligt opträdde med glasbit i ögat och nejlika i knapphålet. — Dagens Nyheter

Der var stor kritik af skuespillernes præstationer, og en af ​​anmelderne, der havde set den originale produktion af stykket med den legendariske skuespiller Josta Ekman i titelrollen, gav denne vurdering:

Nogle gange er du mere interesseret i tilbehøret i en film end menneskerne. Den gamle hestetrukne sporvogn, den første automobil, den nymodens elektriske telefon, den tragtformede grammofon med ruller, den første støvsuger trampet under foden som en paternoster osv. Alt i alt er det meget sjovt at genopleve denne gamle København - fra herrer på børsen i bonjour og højhatte til Cancan-damer i Wivel med "Godt nytår" broderet bagpå. Måske kan samvittighedsfuld ægthed på et tidspunkt give indtryk af, at en person er i et freakshow - men voila, Jarl Kulle kommer ind i billedet og blæser støvet af. Han tog Josta Ekmans kappe på skuldrene og gjorde det klart, at han kunne bære den.

Originaltekst  (svensk)[ Visskjule] Det hænder, at man interesserer sig for at få adgang til filmen end for mennesker. Den gamle hästspårvagnen, den första automobilen, den nymodiga elektriske telefon, trattgrammofonen med sina rullar, den første dammsugaren som trampas med fötterna som et paternosterverk etc etc. Det är på det hela taget meget roligt att återuppleva detta gamle Köpenhamn altifrån herrarna på börsen i bonjour och höga hattar till cancandansöserna på Wivel med "Gott nyttår!" broderat på bagen. Möjligen kan den minutiösa äktheten någon gång ge intryck af at man befinder sig på panoptikon - men vips kommer Jarl Kulle in i bilden og blåser bort dammet. Han har axlat Gosta Ekmans mantel, og endnu sagt, at han kan bære op den. — Svenska Dagbladet

Kilder