International konvention om forebyggelse af forurening fra skibe ( MARPOL 73/78 ) - En international konvention om en række foranstaltninger til at forhindre operationel og grænseoverskridende forurening af havet fra skibe med olie, flydende stoffer i store mængder, skadelige emballerede stoffer, spildevand ;
Forgængeren for MARPOL 73/78 var den internationale konvention fra 1954 om forebyggelse af havolieforurening (OILPOL), som trådte i kraft i 1958. Søtransportens voksende rolle i havforurening krævede en større ændring, stramning og udvidelse af bestemmelserne i 1954-konventionen.
Den nye MARPOL-konvention blev vedtaget i regi af Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) i 1973. I 1978 blev en protokol, der supplerede konventionen, vedtaget (MARPOL-protokollen fra 1978). I 1997 blev endnu en protokol til konventionen vedtaget.
| Kapitel | Ikrafttrædelsesdatoen |
|---|---|
| Konvention | Ikke uafhængigt ratificeret |
| Konvention og protokol'78 | 2. oktober 1983 |
| Bilag I | 2. oktober 1983 |
| Bilag II | 6. april 1987 |
| Bilag III | 1. juli 1992 |
| Bilag IV | 27. september 2003 |
| Bilag V | 31. december 1988 |
| Tillæg VI | 19. maj 2005 |
Bilag til MARPOL-konventionen bliver fortsat periodisk revideret og suppleret med aktiv deltagelse af Den Internationale Søfartsorganisation [1] .
For at opnå den største effekt af gennemførelsen af bestemmelserne i MARPOL 73/78 på Den Europæiske Unions område er der desuden i 2005 direktiv 2005/35/EF ”Om forurening fra skibe og om pålæggelse af sanktioner, bl.a. strafferetlige sanktioner for lovovertrædelser i forbindelse med forurening” blev vedtaget [2] .
På nuværende tidspunkt gælder konventionens normer for mere end 90 % af verdens handelsflåde [3] .
Konventionen om forebyggelse af forurening fra skibe (MARPOL 73/78) består af selve konventionen og dens protokoller, som fastsætter generelle bestemmelser om deltagerstaternes forpligtelser til at forhindre havforurening fra skibe, og seks bilag til den, som angiver reglerne for havforurening med specifikke forurenende stoffer: olie; farlige kemikalier transporteret i bulk; stoffer transporteret i emballeret form; spildevand; affald og luftforurening fra skibe [4] .
Konventionen indeholder præciserende forpligtelser for de stater, hvis flag skibe sejler , og de stater, i hvis farvande international sejlads udføres, generelle definitioner af begreber som et skib, skadeligt stof, udtømning og andre, suppleret i hvert af bilagene. Fartøjer i denne konventions definition er alle fartøjer, inklusive luftpudefartøjer og hydrofoiler, ubåde, faste og flydende platforme. Krigsskibe og statsejede ikke-kommercielle fartøjer er undtaget fra konventionens anvendelsesområde, men parterne bør sikre, at de så vidt muligt også opererer i overensstemmelse med konventionen [5] .
Konventionen bestemmer, at enhver overtrædelse af dens bestemmelser, herunder bilagene, er forbudt uanset stedet for dens begåelse, og for en sådan overtrædelse i lovgivningen i hver stat, der er part i konventionen, under hvis flag skibet sejler, sanktionerer (straffe) bør etableres [6] .
Derudover er enhver overtrædelse af konventionens bestemmelser inden for jurisdiktionen af enhver stat, der er part i konventionen, forbudt, og sanktioner (straffe) er fastsat for en sådan overtrædelse, fastsat af lovgivningen i den pågældende stat. I tilfælde af krænkelser inden for dens jurisdiktion skal deltagerstaten enten selv indlede retsforfølgning i henhold til sin egen lovgivning eller meddele forekomsten af en sådan krænkelse med fremlæggelse af fakta til fartøjets flagstat , som igen skal underrette deltageren hvem sendte den indledende information om den trufne handling. Sanktionerne i overensstemmelse med konventionen skal være strenge nok til at forhindre overtrædelser [7] .
I art. Konventionens artikel 5 etablerer en forpligtelse til, at deltagerstaterne gensidigt anerkender certifikater udstedt til skibe (se internationale certifikater i afsnittene om bilag), og indeholder også bestemmelser om inspektion af skibe for tilstedeværelsen af et certifikat om bord på et skib og tilbageholdelse af skibe i tilfælde af åbenlys manglende overensstemmelse med certifikatet eller i mangel af det sidste.
Konventionen giver mulighed for samarbejde mellem de stater, der er parter i konventionen om at identificere overtrædelser af konventionen og proceduren for et sådant samarbejde, herunder inspektion af skibe, der mistænkes for at begå overtrædelser (udtømninger), informere hinanden om hændelser (artikel 7), som f.eks. samt informere Den Internationale Søfartsorganisation om vedtagne love og regler, hændelser, modtagefaciliteter i havne, sanktioner pålagt overtrædere, ulykker, der forurener miljøet osv. (Artikler 11-12 i konventionen).
Denne forordning i forholdet mellem MARPOL-medlemsstaterne blev skrevet ind i konventionen i 1983.
I bilaget betyder olie olie i enhver form, herunder råolie, flydende brændstoffer, olieagtige restprodukter, olierester og raffinerede olieprodukter (ikke omfattet af bestemmelserne i bilag II til konventionen) samt stoffer, der er anført i bilaget. Tillæg I til bilag I [8] .
Bilaget indeholder strenge restriktioner for udtømning af olie, olierester osv. fra tankskibe med en bruttotonnage på over 150 tons og andre skibe med en bruttotonnage på over 400 tons og et fuldstændigt forbud mod udtømning i særlige områder, der er anført. i bilaget - i områderne Sortehavet , Middelhavet , Østersøen , Nordhavet og Rødehavet samt områder i Den Persiske Golf , Nordvesteuropa, Antarktis . Et fuldstændigt forbud mod udledning af olieholdigt vand eksisterer kun for Antarktis. For andre steder er dumpning tilladt, men er underlagt en række strenge betingelser.
Bilag I fastsætter også reglerne for inspektion af olietankskibe på over 150 tons bruttotonnage og andre skibe over 400 tons bruttotonnage og for udstedelse af et internationalt certifikat for forebyggelse af olieforurening, de relevante krav til tankskibes design og udstyr (generelt og afhængigt af byggeår), reglerne for at føre en Journal oliedrift, samt havnestatskontrol med implementering af operationelle krav til skibe [9] .
Konventionen kræver, at kemikalietankskibe, der er bygget efter 1. juli 1986, skal overholde reglerne i International Bulk Chemical Code (IBC). Tankskibe bygget før dette tidspunkt skal overholde kravene fra forgængeren til IBC, Bulk Chemical Code.
Bilag II indeholder bestemmelser om opdeling af bulkemikalier i 4 kategorier (X, Y, Z og andre stoffer) afhængigt af deres grad af toksicitet og potentielle skader, deres udledning som følge af tankrensning eller ballastudledning kan skade havets ressourcer og menneskers sundhed [10] . Bilaget fastsætter maksimale koncentrationer af skadelige stoffer under udledning eller forbyder fuldstændig sådan udledning.
Bilag II fastsætter også regler for inspektion af kemikalietankskibe og udstedelse af et internationalt certifikat til forebyggelse af forurening for transport af skadelige flydende stoffer i bulk; regler vedrørende montering af sådanne skibe med pumper og rørledninger, der anvendes til tankstripping; krav til inspektion af tankskibe i havnen; til havnens modtagefaciliteter; til foranstaltninger til forebyggelse af hændelser med flydende kemikalier mv [11] .
Bilag III specificerer, at "skadelige stoffer" er stoffer, der er defineret som havforurenende stoffer i International Maritime Dangerous Goods Code (IMDG). Bilaget indeholder generelle regler vedrørende emballering, mærkning og etikettering, dokumentation, placering og grænser for farlige stoffer, der transporteres i pakker [12] . .
Bilag IV omhandler reglerne vedrørende udledning af spildevand fra skibe, skibes udstyr til kontrol med udledning af spildevand og modtagefaciliteter til modtagelse af spildevand i havne og terminaler samt reglerne for inspektion af skibe. og udstedelse af et internationalt certifikat for forebyggelse af spildevandsforurening [13] .
Affald, der henvises til i bilag V, betyder alle typer mad-, husholdningsaffald og driftsaffald, der genereres under skibets normale drift og er genstand for permanent eller periodisk bortskaffelse, med undtagelse af stoffer, der er opført i andre bilag til denne konvention.
Bilag V fastsætter strenge grænser for dumpning af affald i havet i kystnære farvande og særlige områder, forbyder fuldstændig dumpning af plastikaffald og pålægger restriktioner for dumpning af affald fra papir, klude, glas og metal [14] . Bilaget indeholder også bestemmelser om, at deltagerstaterne kan stille affaldsmodtagelsesfaciliteter til rådighed i havne og terminaler. Særlige områder i forbindelse med bilaget er Sortehavet, Middelhavet, Østersøen, Nordhavet og Rødehavet, Antarktis-regionen, Det Caribiske Havs bassinregion, herunder Den Mexicanske Golf og Det Caribiske Hav, Golfregionen.
Bilag VI beskriver foranstaltninger til forebyggelse af luftforurening, herunder ozonlagsnedbrydende stoffer (ODS), nitrogenoxider, svovloxider og flygtige organiske forbindelser, skibsinspektionsforanstaltninger og udstedelse af et International Air Pollution Prevention Certificate, foranstaltninger til at forsyne havne og terminaler med modtagelse og havnestatens kontrolfaciliteter for relevante driftskrav.
| International lov | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| Generelle bestemmelser | |||||
| Juridisk personlighed | |||||
| Territorium |
| ||||
| Befolkning |
| ||||
| Industrier |
| ||||
| International sølov | |
|---|---|
| Maritime rum | |
Reguleringsområder _ | |
| Forurening | |
|---|---|
| forurenende stoffer | |
| Luftforurening |
|
| Vandforurening |
|
| Jordforurening | |
| Strålingsøkologi |
|
| Andre former for forurening | |
| Forureningsforebyggende foranstaltninger | |
| Mellemstatslige traktater | |
| se også |
|