Kabelmærkning

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 31. juli 2016; checks kræver 20 redigeringer .

Kabelmærkning  - påføring af farvemarkeringer, konventionelle skilte (indskrifter), mærker og etiketter samt specielle elektroniske mærker på kablet . Mærkningen informerer om egenskaberne af dette kabel, giver dig mulighed for entydigt at identificere det blandt andre kabler eller finde dets forekomststed.

Varianter af markeringer

Fabriksmærker

Fabriksmærkning - et system med alfanumeriske (mindre ofte symbolske) betegnelser, der giver dig mulighed for at bestemme kablets egenskaber, dets omfang og andre oplysninger, der er nødvendige for den kompetente og fulde brug af kablet, påført den beholder, som kablet leveres på (kasser, tromler osv.) samt direkte på ydersiden af ​​kabelisoleringen for at lette dens identifikation på stedet. Dette system er som regel udviklet af den tekniske designtjeneste (teknisk direktorat, chefdesignerafdeling, chefteknologafdeling) på kabelfabrikker, standardiseret på en bestemt måde og bliver efterfølgende bredt tilgængeligt for sælgere og slutbrugere af kabel- og trådprodukter .

Strømkabel

Kombinationer brugt til kabelkodificering i Europa
  • har (harmoniseret) - produkter er standardiserede
  • cifrene 03, 05 eller 07 - driftsspænding, henholdsvis 300/300, 300/500 eller 450/750
  • bogstaver v eller r - type isolering, henholdsvis PVC eller gummi
  • bogstaver U, R, K, F - henholdsvis ledertype: solid, strenget, fleksibel til faste ledninger, fleksibel.
Identifikation af ledere efter farver eller digitale betegnelser i Rusland

I det moderne Rusland er en stor mængde produktion og brug af kabelprodukter forblevet siden Sovjetunionens tid (hvor et originalt standardiseringssystem fungerede, som også var relateret til områderne for produktion og brug af kabelprodukter). I øjeblikket er der en støt tendens til brug af verdens praksis og en gradvis udviskning af territoriale standarder, hvilket blandt andet påvirker foreningen af ​​mærkning med den globale.

5 Identifikation gennem farver

5.1 Generelt

For at identificere ledere anvendes sorte, brune, røde, orange, gule, grønne, lyseblå (herefter benævnt blå), lilla, grå, hvide, pink, turkise farver.

Bemærk - Listen over farver og deres bogstavkode er angivet i GOST 28763.

Farveidentifikation bør foretages i enderne og gerne i hele lederens længde, enten ved isoleringens farve eller ved farvemarkering, undtagen for blanke ledere, hvor farveidentifikation skal foretages i enderne og ved tilslutningspunkter.

5.2.1 Tilladte farver

Gule og grønne farver bør ikke bruges separat til at identificere ledere. Gul og grøn bør kun bruges i kombination med gul-grøn.

5.2.2 Neutral- og mellemledere

Neutral- og mellemlederne skal være markeret med blåt. Blå må ikke bruges til at identificere andre ledere end den jordede linjeleder. Hvis der anvendes farveidentifikation, skal blanke ledere, der anvendes som neutrale eller mellemledere, enten være farvet med en blå stribe 15 til 100 mm bred i hver enhed eller kappe og på alle tilgængelige steder, eller farvet blå i hele deres længde.

5.2.3 Faseledere i AC-kredsløb

For faseledere er de foretrukne farver sort, brun og grå.

For faselederen i et enfaset elektrisk kredsløb, der fødes direkte fra en enfaset strømforsyning, er den foretrukne farve brun. I tilfælde af, at et enfaset elektrisk kredsløb er en afgrening fra et trefaset elektrisk kredsløb, skal farveidentifikationen af ​​faselederen i det enfasede elektriske kredsløb svare til farveidentifikationen af ​​faselederen af ​​det trefasede elektriske kredsløb. kredsløb, som den har en elektrisk forbindelse med.

5.3.2 Beskyttelsesledere

Beskyttelsesledere skal identificeres med en tofarvet gul-grøn kombination.

Kombinationen af ​​gul og grøn er kun til identifikation af beskyttelseslederen.

Den gul-grønne farvekombination skal være sådan, at for enhver 15 mm lederlængde, hvor der anvendes en farvebetegnelse, en af ​​disse farver dækker mindst 30 % og ikke mere end 70 % af lederens overflade, og anden farve dækker resten af ​​denne overflade.

Hvis blanke ledere, der anvendes som beskyttelsesledere, leveres malede, skal de males gulgrønne eller i hele længden af ​​hver leder eller i hvert rum eller blok eller på hvert tilgængeligt sted. Hvis der anvendes selvklæbende tape til farveidentifikation, skal der kun anvendes tofarvet gul-grøn tape.

NO _ gul-grøn tofarvet kombination eller den alfanumeriske betegnelse "PE".

5.3.3 PEN-ledere

PEN-ledere skal, når de er isolerede, mærkes på en af ​​følgende måder:

gulgrøn i hele deres længde og desuden blå mærker i deres ender og ved forbindelsespunkterne;

blå i hele deres længde og desuden gulgrønne mærker i deres ender og ved tilslutningspunkterne.

Tabel A1. Lederidentifikation med farvekode og alfanumerisk betegnelse
Leder Alfanumerisk identifikation Farve identifikation
Farve Farvekode i
henhold til GOST 28763
AC kredsløb
Faseleder af et enfaset kredsløb L Brun BN
Faseleder 1 trefaset kredsløb L1
Faseleder 2 i et trefaset kredsløb L2 Det sorte VC
Faseleder 3 i et trefaset kredsløb L3 Grå GY
Jordet faseleder af et enfaset kredsløb LE Blå BU
Jordede faseledere i et trefaset kredsløb LE1, LE2, LE3
Neutral leder N
DC elektrisk kredsløb
Positiv dirigent L+ Brun BN
Negativ terminal leder L- Grå GY
Jordet positiv leder LE+ Blå BU
Jordet negativ leder LE-
Mellem dirigent M
Beskyttelsesledere og ledere, der kombinerer funktionerne af beskyttelsesledere
Beskyttende leder RE grøn gul GNYE
PEL leder PEL
PEM Explorer PEM
PEN leder PEN Blå BU
Beskyttende potentialudligningsleder РB grøn gul GNYE
— GOST R 50462-2009 (IEC 60446:2007) GRUNDLÆGGENDE OG SIKKERHEDSPRINCIPPER FOR MENNESKE-MASKINE-GRÆNSEFLAGET, YDELSE OG IDENTIFIKATION - Identifikation af ledere ved hjælp af farver og alfanumeriske betegnelser

Telekommunikationskabel

Afhængigt af anvendelsesområdet for kabler ( telefoni , datanetværk, elektronisk computerudstyr), kan farvemærkningen af ​​kabler, der bruges til samme formål (f.eks. sekundær strømforsyning), variere.

Bogstavmærkning af telekommunikationskabler er kun lavet på den ydre kappe af multi-core kabler (og selv da ikke altid).


Skalfarvekodning

Mange standarder bestemmer farvetilpasningen af ​​belægningen til det funktionelle formål af kablet, ledningen eller den enkelte kerne. Nogle standarder er højt specialiserede, nogle er standardiseret af internationale metrologiske organisationer og anbefales til udbredt brug.

Farve Standard
Russisk engelsk DIN 47002 DIN IEC 757-83
(CENELEC-HD 457)
GOST 28763-90		 GOST 28763-90
Det sorte Sort sw BK H
Brun Brun br BN KCh
Rød Rød rt RD Til
orange orange eller OG OG
Gul Gul ge YE OG
Grøn Grøn gn GN Z
Blå (cyan) Blå bl BU FRA
Violet violet vi VT H
Grå Grå gr GY B
hvid hvid ws W H B
Lyserød Lyserød kr PK Til
Turkis Turkis tk TQ BZ
Guld Guld - GD ZL
grøn gul grøn-gul gnge GNYE ZZh
Sølv Sølv — SR SR


DIN Farvekoden boede i kablet med gentagelsen af ​​farver efter position nr. 45

Udarbejdet i henhold til DIN 47100 . Mærkning af kerner og farver af den isolerende belægning udføres i overensstemmelse med DIN 47002 og DIN IEC 304 (i henhold til aftalen i dokumentet HD 402 S2). For bedre identifikation og af sikkerhedsmæssige årsager er der valgt en lysere farve som primær farve, og en mørkere farve er valgt som sekundær farve. Kombinationen af ​​farver består af 10 primære farver.
Firelederkablet er en undtagelse og er kendetegnet ved brugen af ​​en hvid, gul, brun, grøn farvesekvens.


Parnummer _		 Par farve
Parnummer _		 Par farve
Parnummer _		 Par farve
Parnummer _		 Par farve
Parnummer _		 Par farve
en hvid 2 Brun 3 Grøn fire Gul 5 Grå
6 Lyserød 7 Blå otte Rød 9 Sort ti Violet
elleve Grå-pink 12 Rød Blå 13 hvid-grøn fjorten Brun-grøn femten Hvid gul
16 gul-brun 17 Hvid grå atten Grå-brun 19 Hvid-pink tyve lyserød-brun
21 Hvid blå 22 Brun-blå 23 Hvid Rød 24 Brun-rød 25 hvid sort
26 Brun-sort 27 Grå-grøn 28 Gul-grå 29 lyserød-grøn tredive gul-pink
31 Grøn-blå 32 gul-blå 33 Grøn-rød 34 Gul Rød 35 Grøn-sort
36 gul-sort 37 Grå-blå 38 lyserød-blå 39 Grå-rød 40 pink-rød
41 GRÅ-sort 42 Pink-sort 43 Blå-sort 44 Rød Sort 45 Igen
hvid
Farvekoden boede i kablet uden at gentage farver efter position nr. 45
Parnummer Par farve Parnummer Par farve Parnummer Par farve Parnummer Par farve Parnummer Par farve
en hvid 2 Brun 3 Grøn fire Gul 5 Grå
6 Lyserød 7 Blå otte Rød 9 Sort ti Violet
elleve Grå-pink 12 Rød Blå 13 hvid-grøn fjorten Brun-grøn femten Hvid gul
16 gul-brun 17 Hvid grå atten Grå-brun 19 Hvid-pink tyve lyserød-brun
21 Hvid blå 22 Brun-blå 23 Hvid Rød 24 Brun-rød 25 hvid sort
26 Brun-sort 27 Grå-grøn 28 Gul-grå 29 lyserød-grøn tredive gul-pink
31 Grøn-blå 32 gul-blå 33 Grøn-rød 34 Gul Rød 35 Grøn-sort
36 gul-sort 37 Grå-blå 38 lyserød-blå 39 Grå-rød 40 pink-rød
41 GRÅ-sort 42 Pink-sort 43 Blå-sort 44 Rød Sort 45 Hvid-brun-sort!!!
46 Gul-grøn-sort 47 Grå-pink-sort 48 Blå-rød-sort 49 Hvid-grøn-sort halvtreds Grøn-brun-sort
51 Hvid-gul-sort 52 Hvid-brun-sort!!! 53 Hvid-grå-sort 54 Grå-brun-sort 55 Hvid-pink-sort
56 Pink-brun-sort 57 Hvid-blå-sort 58 Brun-blå-sort 59 Hvid-rød-sort 60 Brun-rød-sort
61 Sort hvid  
Twisted pair farvekode med gentagne farver

Farven (eller kombinationen af ​​farver) af par er produceret i overensstemmelse med tabellen nedenfor. Startende fra position nr. 11 udføres mærkningen ved hjælp af én (herefter to) farvede ringe, med en ring fra 2 til 10 mm bred. Afstanden mellem ringene er ca. 7 mm.

Parnummer Par farve
Første farve Anden farve
en 23 45 hvid Brun
2 24 46 Grøn Gul
3 25 47 Grå Lyserød
fire 26 48 Blå Rød
5 27 49 Sort Violet
6 28 halvtreds Grå-pink Rød Blå
7 29 51 hvid-grøn Brun-grøn
otte tredive 52 Hvid gul gul-brun
9 31 53 Hvid grå Grå-brun
ti 32 54 Hvid-pink lyserød-brun
elleve 33 55 Hvid blå Brun-blå
12 34 56 Hvid Rød Brun-rød
13 35 57 hvid sort Brun-sort
fjorten 36 58 Grå-grøn Gul-grå
femten 37 59 lyserød-grøn gul-pink
16 38 60 Grøn-blå gul-blå
17 39 61 Grøn-rød Gul Rød
atten 40   Grøn-sort gul-sort
19 41   Grå-blå lyserød-blå
tyve 42   Grå-rød pink-rød
21 43   GRÅ-sort Pink-sort
22 44   Blå-sort Rød Sort
TKD farvekodning
Parnummer Kernefarve(r) Parnummer Kernefarve(r) Parnummer Kernefarve(r)
0 Grøn gul 38 Rød- gul 71 Blå -hvid-rød
en Det sorte 39 Blå- gul 72 Gul -hvid-rød
2 Blå 40 Lilla - gul 73 Grøn -hvid-rød
3 Brun 41 Hvid - gul 74 Brun -hvid-rød
fire Beige 42 Brun - gul 75 Rød -hvid-sort
5 Gul 43 Rød- blå 76 Blå -hvid-sort
6 Grøn 44 Hvid - blå 77 Gul -hvid-sort
7 Violet 45 Orange - blå 78 Grøn -hvid-sort
otte Lyserød 46 Brun - blå 79 Lilla -hvid-sort
9 orange 47 Gul - lilla 80 Orange -hvid-sort
ti Gennemsigtig 48 Grøn- lilla 81 Brun -hvid-sort
elleve Rød- hvid 49 Hvid - lilla 82 Rød -hvid-grøn
12 Blå- hvid halvtreds Orange- lilla 83 Gul -hvid-grøn
13 Gul - hvid 51 Brun - lilla 84 Lilla -hvid-grøn
fjorten Grøn- hvid 52 Sort - hvid 85 Orange -hvid-grøn
femten Lilla- hvid 53 Sort -gul 86 Brun -hvid-grøn
16 Orange- hvid 54 Sort - rød 87 Rød -hvid-blå
17 Brun- hvid 55 Sort - grøn 88 Gul -hvid-blå
atten Blå- rød 56 Sort - blå 89 Orange -hvid-blå
19 gul- rød 57 Sort -lilla 90 Brun -hvid-blå
tyve Grøn- rød 58 Grå - hvid 91 Gul -hvid-violet
21 Hvid- rød 59 Grå - sort 92 Grøn -hvid-violet
22 Orange- rød 60 Grå -gul 93 Orange -hvid-lilla
23 Brun- rød 61 Grå - rød 94 Brun -hvid-lilla
24 Rød - sort 62 Grå - blå 95 Blå -rød-sort
25 Blå- sort 63 Grå -lilla 96 Gul -rød-sort
26 gul - sort 64 Rød- grå 97 Grøn -rød-sort
27 Grøn - sort 65 Blå- grå 98 Hvid -rød-sort
28 Lilla - sort 66 gul- grå 99 Brun -rød-sort
29 Hvid - sort 67 Grøn- grå 100 Gul -rød-grøn
tredive Orange - sort 68 Lilla- grå 101 Hvid -rød-grøn
31 Brun - sort 69 Hvid- grå 102 Orange -rød-grøn
32 Rød- grøn 70 Orange- grå    
33 - grøn        
34 Lilla - grøn        
35 Hvid - grøn        
36 Orange - grøn        
37 Brun - grøn        
Telefonkabelbundter iht. VDE 0815 og VDE 0816 Desina
Anvendelsesområde. Særlige krav Farvetilpasning
Afskærmede strømkabler orange RAL2003
Encoder kabler Grøn RAL6018
Fieldbuskabler 4 x 1,5 mm² Cu, 2 x POF Rød-lilla (violet) RAL 4001
Periferiudstyr; sensorer 4 x 0,34 mm² gul RAL1021
Strømkabler til trefasede motorer sort RAL 9005
Styrekredsløbskabler (24 volt DC ) grå RAL 7040

Mærkning af kabelafslutninger

Kabler, der bruges inden for telekommunikation og kommunikation, har normalt et stort antal kerner : op til 200 eller mere. Detekter hurtigt den ønskede kerne (kabelende) tillader mærkning, som påføres på tidspunktet for lægning af kablet, eller når det er forbundet til cross-country (delte blokke, tavler og paneler, udstyrsstik osv.).

Kabelmærkning (kryds) bruges til at identificere et kabel (i et bundt kabler af samme type) eller hver kerne (inde i et kabel). Mærkning udføres på begge sider ved enderne af kabelledninger.

I telefonkommunikation er kabelafslutninger normalt markeret med numre: 125, 234, ... osv.

Til mærkning af kabler for spænding op til 1 kV anbefales det at bruge rektangulære tags; for kabler til spændinger over 1 kV - runde; til styrekabler - trekantet [1] . Hvis linjen består af flere parallelle kabler, tilføjes bogstaverne "A", "B", "C" og så videre til linjenummeret i betegnelsen for hver af dem.

Tagget siger:

  • for strømkabler - spænding, sektion, linjenummer eller navn,
  • til styrekabler - det samme, desuden antallet af kerner,
  • for koblinger og afslutninger - koblingsnummer, monteringsdato, efternavn og initialer på montører, der har udført montering. På afslutningens tag skal numre eller betegnelser for punkterne, hvorfra og hvor kablet er lagt, angives. På endemuffer og afslutninger placeres tags i en afstand af 100 mm fra halsen på koblingen eller afslutningen; på forbindelses- og grenkoblinger - i en afstand på 100 mm fra en af ​​koblingernes halse; på kabler lagt i render, kanaler, tunneler og indendørs - på begge sider af kabelgennemgangen i lukkede anordninger og på lige strækninger for hver 20. meter. Tagstørrelse 120 × 40 mm, fastgjort med galvaniseret ståltråd med en diameter på 2 mm. Teksten, i tilfælde af et tag lavet af vinylchlorid eller vinylplastplade, påføres med en skarp opvarmet genstand, de ekstruderede inskriptioner er fyldt med maling.

Karakteristika for markeringer

Moderne løsninger til mærkning af kabelafslutninger i dag gør det muligt at opnå forskellige typer mærkning, som adskiller sig i:

Mærkningsmetoder

Den nemmeste måde at markere kabelafslutninger på er manuelt at skrive på kablerne ved hjælp af uudslettelige markører. Inskriptionerne kan laves på selve kablet eller på et markeringsbånd, som så fastgøres til kablet med kabelmærker ved hjælp af et kabelbinder eller limes direkte. Ulempen ved denne metode er håndværket og skrøbeligheden. Fordelen er billighed. Oftest bruges denne metode til mærkning af IT -tjenester fra små og mellemstore virksomheder.

En anden almindeligt tilgængelig mærkningsmetode bruger farvet elektrisk tape . På denne måde er det nemt at markere en generel egenskab, for eksempel indpakning i én farve for at markere et separat kabel eller en separat type leder (for eksempel fremhæve en strømkerne eller en fælles ledning ) i et bundt.

Den tredje mærkningsmetode er brugen af ​​præfabrikerede faste mærkningselementer. Denne metode har begrænsninger - et begrænset udvalg af mærkningsmuligheder og typer af kabelmærkning produceret af producenten.

Den fjerde mærkningsmetode er brugen af ​​specielt mærkningsudstyr. Denne metode bruges af virksomheder, der er professionelt engageret i lægning og vedligeholdelse af telefon- og telekommunikationsnetværk. Mærkningsudstyr bruges af: teleoperatører , systemintegratorer , installatører. En relativt billig metode til mærkning med inskriptioner er brugen af ​​selvlaminerende tuscher (labelprintere) ved hjælp af termisk transfertryk på en beskyttende film, som erstatter kabelmærker som en forældet mærkningsmetode. Fordelen ved sådanne markører er høj varmebestandighed (mere end 200 grader Celsius), der overstiger selve kablets varmemodstand, holdbarhed (op til 50 års brug), slidstyrke (modstandsdygtig over for benzinopløsningsmidler osv.).

Markeringsudstyr

I 1960'erne var kolde eller varme prægemaskiner meget populære . Nu er dette udstyr moralsk forældet, selvom det stadig er i drift i mange industrier i Rusland. De blev erstattet af termiske overførselsprintere, som tillader markering af et kabel eller en ledning, drevet af en computer, med en intern hukommelse og giver dig mulighed for at gemme de nødvendige oplysninger.

Udover mærkning direkte på kablet, er det muligt at mærke med forskellige former for mærkning (selvklæbende) tape. Moderne mærkningsudstyr giver dig mulighed for at producere komplekse inskriptioner og symboler, der adskiller sig:

  • skrifttyper
  • antal tegnlinjer
  • båndtype og farve
  • tegnarrangement (langsgående / tværgående)
  • intern hukommelsesressource

og andre egenskaber.

Elektronisk markør

En elektronisk markør bruges til at detektere placeringen af ​​kabler (strøm og telekommunikation), kloakker, gasledninger mv.

Den elektroniske markør er en passiv enhed. Markører nedgraves over kabelstrækningerne og/eller over nøglepunkter (koblinger, krydsninger af kabelstrækninger osv.). For at søge efter markører bruges specielle enheder - markørdetektorer.

I søgetilstand udsender markørdetektoren et radiosignal ved markørernes resonansfrekvens. En markør indstillet til den samme resonansfrekvens afspejler radiosignalet. Det reflekterede radiosignal detekteres af markørdetektoren, og brugeren får et detekteringssignal.

Karakteristika for en elektronisk markør

  • passiv drift (skaber ikke elektronisk interferens, da den kun aktiveres, når markørdetektorens elektriske felt peger)
  • holdbarhed (plastikhus, der er modstandsdygtigt over for eksterne faktorer)
  • typisk lægningsdybde: 0,5-2,5 m.

Noter

  1. ↑ Bondarenko V.P., Pletnik M.I. Håndbog om en elektriker. Tredje udgave, revideret og forstørret. - K . : Budivelnik, 1976. - S. 93. - 254 s.

Litteratur

Se også

Links