Manseong

Manseong ( mansǫngr ) er en skjaldegenre, der finder sit formelle udtryk i et drapering eller et separat vis , med en i starten dominerende magisk kærlighedsfunktion . Ofte brugt i en mere generel betydning for at udtrykke (eller angive) en skalds følelser for en kvinde. Genren var lovligt forbudt i Island, dels fordi omtalen af ​​en bestemt kvinde kunne skade hendes omdømme, dels fordi genren var forbundet med hekseri. Desuden var det forbudt både at skabe og distribuere sådan poesi [1] . Dette lovgivningsmæssige forbud førte til, at kun to strofer af Egil Skallagrimsson var tilbage fra hele den poetiske genre , som bogstaveligt blev kaldt manseng [2] [3] [4] . Ifølge Egil Sagaen blev Egil forelsket i sin brors enke, og da han ikke anså sig for smuk, blev han tvunget til at ty til hekseri.

Litteratur

• Gurevich E. A., Matyushina I. G. Skaldernes poesi. M.: RGGU, 1999
• Peter Hallberg , Den fornisländska poesien , 2 uppl., Bonniers 1965, sid 173.
• Richard Cleasby / Guðbrandur Vigfússon , An Icelandic-English Dictionary , Oxford 1874. Uppslagsord Man (B II) , II. "en pige, tjenestepige, som også i en værre forstand, en elskerinde, for trælkvinder blev ofte deres herres elskerinder."

Noter

1. ↑ Bo Almqvist, Norrön niddiktning , del 1, Uppsala 1965, sid 54.
2. ↑ International Journal of Humanities and Social Science , Vol. 5, nr. 10(1); Oktober 2015 Arkiveret 23. april 2019 på Wayback Machine Inna Matyushina, "Love Poetry in the 'Skald Sagas'", side 12f.
3. ↑ Bjarni Einarsson, Mansöngr revisited i Opuscula 11 (Bibliotheca Arnamagnæana 42), København 2003, sid 307-315.
4. ↑ Edith Marold, "Mansǫngr - a Phantom Genre" i Kate Heslop et al (red) Learning and Understanding in the Old Norse World: Essays in Honor of Margaret Clunies Ross , Brepols Publishers, 2007. ISBN 978-2- 503 -52580-8