Kremen ( Pra-slavisk * kremy , slægt p. kremene; Art. slaviske cremer, slægt p. Kremene) [1] - en mineralformation , er en sort af kvarts, består af krystallinsk og amorf silica (SiO 2 ) i sedimentære bjergarter . Ofte malet med jern- og manganoxider i forskellige farver, med jævne overgange mellem dem.
Mineralets Mohs hårdhed er 7. Flint ridser glas . Massefylde - 2,6 g / cm3 .
Oldtidens mand brugte flint til at fremstille våben og husholdningsartikler (pilespidser, flintknive osv. ). Flintfragmenter kunne bruges til at slå ild, når flint ramte anden flint eller pyrit [2] .
I middelalderen blev flint i vid udstrækning brugt i tinderkasser - apparater til at lave ild ved at slå gnister på tinder , når flint rammer jern eller pyrit . Senere blev den brugt i våbenforretning i hjul- og slagflintlåse til skydevåben .
Den bruges i øjeblikket som en relativt billig, men nogle gange, i tilfælde af tegningens originalitet, en ret værdifuld prydsten til indlæg og store indsatser, såvel som et samlingsmateriale og som en integreret del af kunstneriske produkter (i poleret afsnit).
Der er en sort sort flint , som har en sådan farve på grund af tilstedeværelsen af en let blanding af organisk materiale. Der er en velkendt, populær tro på, at en sådan flint har særlige egenskaber for påvirkning af vand : et lille stykke sort flint, anbragt i vand, efter et par timer angiveligt ændrer sin struktur og gør den steril, hvorfor vandet ikke forringes og blomstrer ikke i lang tid [3] . Det er der dog ingen videnskabelig bekræftelse på.
På russisk kaldes produkter fremstillet af flint ( mineral ) "flint" [4] (f.eks. flintspydspidser, kanoner med flintladningsantændelse osv. ), i modsætning til elektroniske enheder lavet af rene silicium ( kemiske grundstoffer ) krystaller, kaldet "silicium". På grund af den lignende lyd af disse ord opstår der ofte terminologisk forvirring.
I overført betydning er flint et symbol på hårdhed, karakterens udholdenhed ("Ikke en mand - flint!").
![]() | |
---|---|
I bibliografiske kataloger |
|