| Enrico Costa | |
|---|---|
| ital. Enrico Costa | |
| Minister uden portefølje for regionale anliggender | |
| 12. december 2016 – 19. juli 2017 | |
| Regeringsleder | Paolo Gentiloni |
| Efterfølger | Paolo Gentiloni ( skuespil ) |
| Minister uden portefølje for regionale og autonome anliggender | |
| 29. januar 2016 – 12. december 2016 | |
| Regeringsleder | Matteo Renzi |
| Forgænger | Maria Carmela Lanzetta |
| Medlem af det italienske deputeretkammer | |
| siden 28. april 2006 | |
| Fødsel |
Død 29. november 1969 , Cuneo , Italien |
| Navn ved fødslen | ital. Enrico Costa |
| Far | Raffaele Costa |
| Forsendelsen |
VI (2004-2009) NS (2009-2013) SPC (2013-2017) NA (siden 2017) |
| Uddannelse | |
| Erhverv | jurist |
| Aktivitet | politik |
| Holdning til religion | katolsk |
| Mediefiler på Wikimedia Commons | |
Enrico Costa ( italiensk: Enrico Costa ; født 29. november 1969 , Cuneo , Piemonte ) er en italiensk politiker, minister uden portefølje for regioner og autonomier (2016-2017).
Født 29. november 1969 i Cuneo. Han modtog en videregående juridisk uddannelse, praktiserede som advokat i et advokatfirma i Mondovi , fra 1990 til 1999 var han medlem af Kommunalrådet i Villanova-Mondovi . Fra 13. juni 2004 til 6. juni 2009 var han medlem af kommunalbestyrelsen i Izasca (valgt på listerne for partiet Frem, Italien ), fra 29. maj 2000 til 16. maj 2006 var han medlem af regionalrådet i Piemonte (også i Forward, Italien-fraktionen) [1] [2] .
Han blev første gang valgt til Deputeretkammeret i 2006 på Fort Italia-partiets lister, i 2008 og 2013 blev han genvalgt på listerne over Frihedens Folk . Han deltog aktivt i gennemgangen gennem parlamentet af lovforslaget fra justitsminister Angelino Alfano om suspension af retssager mod personer med de fire højeste offentlige stillinger i Italien (i journalistisk jargon blev loven kaldt Lodo Alfano ). I november 2013 sluttede han sig sammen med andre tilhængere af Alfano efter sammenbruddet af Frihedens Folk i New Right Center og ledede indtil februar 2014 fraktionen af det nye parti i parlamentets underhus. I den nydannede regering modtog Renzi posten som vicejustitsminister [3] .
Den 28. januar 2016 blev Costa udnævnt til posten som minister uden portefølje for regioner og autonomier (hans mandat omfatter også familiespørgsmål og problemer i Syditalien) [4] , som i 1992 i Amatos første regering blev besat af sin far, lederen af de italienske liberale dele af Raffaele Costa [5] .
Den 29. januar aflagde Enrico Costa ed ved Quirinalpaladset og tiltrådte officielt embedet [6] .
Den 12. december 2016 blev han udnævnt til minister uden portefølje for regionale anliggender i Gentiloni-regeringen dannet efter Matteo Renzis tilbagetræden [7] .
Den 18. marts 2017 blev nationalforsamlingen for det nye parti " Folkets Alternativ " afholdt i Rom, ledet af den tidligere leder af NPC Angelino Alfano , og Costa, sammen med andre medlemmer af Gentiloni-regeringen fra denne struktur , fulgte ham, forblev i hans tidligere stilling i regeringen [8] .
Den 19. juli 2017 trak han sig tilbage fra posten som minister for regionale anliggender og meddelte, at han havde til hensigt at hjælpe med at forene de liberale i centrum-højre-lejren [9] .
Den 13. december 2017 forlod Maurizio Lupi blandt sine medarbejdere "Folkets Alternativ" og sluttede sig til center-højre-oppositionen mod Gentilonis regering [10] . Den 29. december 2017 indgik valglisten Noi con l'Italia (Vi er med Italien) ledet af Lupi en aftale med Union of Center [11] , og den 4. marts 2018 gik denne forening under navnet Noi con l'Italia - UdC (Vi er med Italien - SC ) til næste parlamentsvalg som del af en center- højre koalition, men fik ikke en eneste plads i parlamentet [12] [13] .