Tyrkiets forfatningshistorie

Tyrkiets forfatningshistorie  er en periode i den tyrkiske lovs historie, der begyndte med vedtagelsen af ​​det osmanniske imperiums første grundlæggende lov i 1876. Den nuværende forfatning for Republikken Tyrkiet blev ratificeret i 1921 og derefter revideret i 1924 , 1961 , 1982 og senest i 2010. [1] [2] I 2000'erne blev endnu en forfatningsreform rejst igen for at give Tyrkiet mulighed for at opfylde de politiske kriterier for at blive medlem af Den Europæiske Union. [3] [4] [5] [6] Som følge heraf blev der i 2010 afholdt en folkeafstemning om forfatningen , som endte med godkendelse af nye ændringer.

Fra 2005 førte partiet Retfærdighed og Udvikling kampagne for Tyrkiets overgang fra en parlamentarisk styreform til en præsidentiel republik . Den 16. april 2017 blev der afholdt en folkeafstemning om forfatningen , hvor tyrkiske vælgere stemte for oprettelsen af ​​en præsidentiel republik, afskaffelsen af ​​embedet som premierminister , en stigning i antallet af parlamentarikere og reformen af ​​det øverste dommerråd. og anklagere[7] [8] .

Milepæle

Tyrkiet har haft flere forfatninger gennem århundreder.

Noter

  1. Georgiyan, 1975 .
  2. Den store nationalforsamling i Tyrkiets forfatning for Republikken Tyrkiet . Forfatning for Republikken Tyrkiet . Den store nationalforsamling i Tyrkiet (15. juli 2016). Hentet 15. juli 2016. Arkiveret fra originalen 9. februar 2020.
  3. Yılmaz, 2016 .
  4. Bozkurt, 1996 .
  5. Udkast til forslag  (tur.) (2007). Hentet 1. januar 2008. Arkiveret fra originalen 16. december 2007.
  6. Yavuz, Ercan . Ny forfatning skal dominere 2008 , Zaman (1. januar 2008). Arkiveret fra originalen den 13. februar 2008. Hentet 1. januar 2008.
  7. Zheltov M.V. Konstitutionel folkeafstemning i Tyrkiet: Erdogansultanatets fremkomst . InterIzbirkom. Informations- og analytisk portal om valg i verden (19. maj 2017). Hentet 19. maj 2017. Arkiveret fra originalen 24. februar 2020.
  8. Suzan, Fraser . Tyrkisk forsamling vedtager et polemisk lovforslag for at styrke Erdogans magter , Associated Press  (21. januar 2017). Arkiveret 26. oktober 2020. Hentet 21. januar 2017.

Litteratur

Links