Tyrkiets forfatningshistorie

Tyrkiets forfatningshistorie  er en periode i den tyrkiske lovs historie, der begyndte med vedtagelsen af ​​det osmanniske imperiums første grundlæggende lov i 1876. Den nuværende forfatning for Republikken Tyrkiet blev ratificeret i 1921 og derefter revideret i 1924 , 1961 , 1982 og senest i 2010. [1] [2] I 2000'erne blev endnu en forfatningsreform rejst igen for at give Tyrkiet mulighed for at opfylde de politiske kriterier for at blive medlem af Den Europæiske Union. [3] [4] [5] [6] Som følge heraf blev der i 2010 afholdt en folkeafstemning om forfatningen , som endte med godkendelse af nye ændringer.

Fra 2005 førte partiet Retfærdighed og Udvikling kampagne for Tyrkiets overgang fra en parlamentarisk styreform til en præsidentiel republik . Den 16. april 2017 blev der afholdt en folkeafstemning om forfatningen , hvor tyrkiske vælgere stemte for oprettelsen af ​​en præsidentiel republik, afskaffelsen af ​​embedet som premierminister , en stigning i antallet af parlamentarikere og reformen af ​​det øverste dommerråd. og anklagere[7] [8] .

Milepæle

Tyrkiet har haft flere forfatninger gennem århundreder.

• 1876-1878 - den første osmanniske forfatning .
• 1909-1920 - den anden osmanniske forfatning, den ændrede forfatning af 1876: det konstitutionelle parlamentariske monarki blev genoprettet, et tokammerparlament blev oprettet, og et flerpartisystem blev indført .
• 1921-1924 - Republikken Tyrkiets første forfatning ; princippet om national suverænitet blev proklameret, et etkammerparlament blev indført (Den store nationalforsamling i Tyrkiet ), monarkiet blev ikke formelt afskaffet, men de facto bliver Tyrkiet en republik.
• 1924-1961 - afsluttet forfatning af 1921; monarki afskaffet, Tyrkiet udråbte en republik.
• 1961-1982 - ændret forfatning af 1924; princippet om magtadskillelse og nogle borgerlige rettigheder blev proklameret, parlamentets overhus, senatet og forfatningsdomstolen blev indført, og den udøvende magts beføjelser blev udvidet.
• 1982-2010 - en ny version af forfatningen; overgangen fra et militærregime til en demokratisk republik blev reguleret, senatet blev afskaffet, landet vendte tilbage til et etkammerparlament.
• 2010 - Ændringer til 1982-forfatningen blev vedtaget for at bringe tyrkisk lovgivning i overensstemmelse med EU-standarder.
• 2017 - der blev afholdt en folkeafstemning om forfatningen i landet .

Noter

1. ↑ Georgiyan, 1975 .
2. ↑ Den store nationalforsamling i Tyrkiets forfatning for Republikken Tyrkiet . Forfatning for Republikken Tyrkiet . Den store nationalforsamling i Tyrkiet (15. juli 2016). Hentet 15. juli 2016. Arkiveret fra originalen 9. februar 2020. (ubestemt)
3. ↑ Yılmaz, 2016 .
4. ↑ Bozkurt, 1996 .
5. ↑ Udkast til forslag  (tur.) (2007). Hentet 1. januar 2008. Arkiveret fra originalen 16. december 2007.
6. ↑ Yavuz, Ercan . Ny forfatning skal dominere 2008 , Zaman (1. januar 2008). Arkiveret fra originalen den 13. februar 2008. Hentet 1. januar 2008.
7. ↑ Zheltov M.V. Konstitutionel folkeafstemning i Tyrkiet: Erdogansultanatets fremkomst . InterIzbirkom. Informations- og analytisk portal om valg i verden (19. maj 2017). Hentet 19. maj 2017. Arkiveret fra originalen 24. februar 2020. (ubestemt)
8. ↑ Suzan, Fraser . Tyrkisk forsamling vedtager et polemisk lovforslag for at styrke Erdogans magter , Associated Press  (21. januar 2017). Arkiveret 26. oktober 2020. Hentet 21. januar 2017.

Litteratur

• Yilmaz, Faruk. Türkiye'de Anayasal Gelişmeler og Özellikleri. - Ankara: Net Yayınları, 2016. - 202 s.
• Bozkurt, Gulnihal. Devleti'nden Türkiye Cumhuriyeti'ne resepsiyon süreci (1839-1939). - Ankara: Türk Tarih Kurumu, 1996. - 238 s. - (Atatürk Kültür, Dil ve Tarih Yüksek Kurumu Türk Tarih Kurumu yayınları). — ISBN 975-16-0702-7 .
• Georgiyan E. A. Republikken Tyrkiet: Statssystemets vigtigste institutioner / E. A. Georgiyan; USSR Academy of Sciences, Institut for Orientalske Studier. — M .: Nauka , 1975. — 222 s.

Links

• Kurnosenko R.A. Tyrkiets forfatningsmæssige udvikling i det 21. århundrede . InterIzbirkom (14. november 2019). Hentet: 15. november 2019. (ubestemt)