Thanom Kitticachon | |||||||||||||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Thai ถนอม กิตติขจร | |||||||||||||||||||||||||||||
Thailands premierminister | |||||||||||||||||||||||||||||
9. december 1963 - 14. oktober 1973 | |||||||||||||||||||||||||||||
Monark | Rama IX | ||||||||||||||||||||||||||||
Forgænger | Sarit Tanarat | ||||||||||||||||||||||||||||
Efterfølger | Sanya Thammasak | ||||||||||||||||||||||||||||
Thailands premierminister | |||||||||||||||||||||||||||||
1. januar 1958 - 20. oktober 1958 | |||||||||||||||||||||||||||||
Monark | Rama IX | ||||||||||||||||||||||||||||
Forgænger | Pot Sarasin | ||||||||||||||||||||||||||||
Efterfølger | Sarit Tanarat | ||||||||||||||||||||||||||||
Fødsel |
11. august 1911 Tak (provins) , Kongeriget Siam |
||||||||||||||||||||||||||||
Død |
16. juni 2004 (92 år) Bangkok , Thailand |
||||||||||||||||||||||||||||
Ægtefælle | Jongkol Thanad-rob [d] | ||||||||||||||||||||||||||||
Uddannelse | National War College | ||||||||||||||||||||||||||||
Erhverv | Militær | ||||||||||||||||||||||||||||
Holdning til religion | buddhisme | ||||||||||||||||||||||||||||
Autograf | |||||||||||||||||||||||||||||
Priser |
|
||||||||||||||||||||||||||||
Type hær | thailandske landstyrker | ||||||||||||||||||||||||||||
Rang | generel | ||||||||||||||||||||||||||||
kampe | |||||||||||||||||||||||||||||
Mediefiler på Wikimedia Commons |
Feltmarskal Thanom Kittikachon ( Thai. ถนอม กิตติขจร , 11. august 1911 , Tak -provinsen , Kongeriget Siam - 16. juni 2004 , Bangkok , Thailand ) - Thailands militær- og statsminister 95-mand, 95, Thailands 95-statsmand, 95- statsminister , 95
Han dimitterede fra en kommunal skole, derefter et kadetkorps, hvorefter han gjorde tjeneste i et infanteriregiment i Chiang Mai . Senere dimitterede han fra National War College. Han tjente i Burma under Anden Verdenskrig , i 1947, med rang af oberstløjtnant, han deltog i et militærkup organiseret af oberst Sarit Thanarat . Kort efter kuppet blev Tanom forfremmet til oberst og ledede den 11. infanteridivision. I 1951 blev han udnævnt til parlamentsmedlem og samme år blev han forfremmet til generalmajor.
I februar 1953 udmærkede han sig ved at undertrykke oprøret mod det diktatoriske regime i Pibunsonggram og modtog rang som generalløjtnant. Repræsenterede Thailand ved ceremonien, der markerede afslutningen på Koreakrigen i juli 1953. I 1957 støttede han Sarit Thanarat i at organisere et kup mod Pibunsonggram, hvorefter han blev udnævnt til forsvarsminister i Pot Sarasin 's kabinet . Efter P. Sarasin's tilbagetræden modtog Tanom rang som firestjernet general og overtog den 1. januar 1958 posterne som premierminister, forsvarsminister og hærfører. Efter 9 måneder koncentrerede Sarit Tanarat magten i sine hænder og udnævnte Tanom til vicepremierminister, viceforsvarsminister og vicehærchef. Tanom forblev i disse stillinger indtil S. Tanarats død i 1963. Dagen efter S. Tanarats død, den 9. december 1963, genvandt Tanom posten som premierminister og hærfører. Et år senere blev Tanom samtidig forfremmet til rækken af feltmarskal, admiral af flåden og marskal fra Royal Thai Air Force . Inden for udenrigspolitikken fortsatte Thanom sin forgængers pro-amerikanske og antikommunistiske kurs, som gjorde det muligt for Thailand at modtage betydelig økonomisk og finansiel bistand fra USA under Vietnamkrigen. Tanoma-regimet var præget af massiv korruption. I oktober 1968 grundlagde og ledede han Det Forenede Folkeparti i Thailand.
Efter parlamentsvalget i 1969 overtog han igen posten som premierminister. Så i november 1971 iscenesatte han et kup mod sin egen regering med henvisning til behovet for at undertrykke "kommunistisk infiltration". Opløste parlamentet og udnævnte sig selv til formand for det nationale eksekutivråd, der fungerede som en foreløbig regering i et år. I december 1972 genudnævnte han sig selv til premierminister og samtidig forsvars- og udenrigsminister. Thanom Kittikachon, hans søn, oberst Narong , og Narongs svigerfar, indenrigsminister general Prapat Charusathyen fik tilnavnet "De tre tyranner" af befolkningen.
Offentlig utilfredshed med det regerende regime voksede, studenteruroligheder begyndte i landet under parolen om krav om tilbagevenden til forfatningsstyret og afholdelse af parlamentsvalg, det såkaldte "oprør den 14. oktober 1973", hvilket førte til Tanom-regimets fald og feltmarskalens flugt til USA.
I oktober 1976 vendte han tilbage til Thailand i klosterdragt og planlagde at tilbringe resten af sit liv i et af klostrene i Bangkok. Hans tilbagevenden udløste studenterprotester, der brød ud på campus ved Thammasat University i Bangkok. Den 6. oktober 1976 brød repræsentanter for højreekstremistiske thailandske organisationer sammen med regeringens sikkerhedsstyrker ind på campus og undertrykte brutalt protesterne, som blev ledsaget af talrige ofre. Samme aften gennemførte militæret et kup, der fjernede den demokratisk valgte regering Seni Pramot fra magten .
Efter massakren på universitetet forlod han klostervæsenet, men gik aldrig mere ind i politik. I 1999 foreslog premierminister Chuan Likphai , at Thanom blev udnævnt til æresmedlem af den kongelige garde, men dette medførte stærk offentlig kritik, og han afslog udnævnelsen.
Ligbrændingen af Thanoms lig blev afholdt den 25. februar 2007 med dronning Sirikit og hendes yngste datter, prinsesse Chulabhorn, til stede på vegne af den kongelige familie.
Ordbøger og encyklopædier | ||||
---|---|---|---|---|
Slægtsforskning og nekropolis | ||||
|
Siams og Thailands udenrigsministre | ||
---|---|---|
Ministers of Siam (1871-1939) |
| |
Thailands ministre (1939-1945) |
| |
Ministers of Siam (1945-1948) |
| |
Thailands ministre (siden 1948) |
|