Karabau (flod)

Karabau
usbekisk  Qorabov
Karabau i juli, i byen Angren . I horisonten - en jernbanebro
Egenskab
Længde 37 km
Svømmepøl 184 km²
Vandforbrug 3,2 m³/s (landsby Samarchuk )
vandløb
Kilde  
 • Beliggenhed Chatkal Range , Kyzylnur -bjerget
 •  Koordinater 41°13′03″ s. sh. 70°03′23″ Ø e.
mund Akhangaran
 • Beliggenhed Angren by
 •  Koordinater 40°58′01″ s. sh. 70°02′51″ Ø e.
Beliggenhed
vandsystem Akhangaran  → Syrdarya  → Lille Aralsø  → Store Aralsø
Land
Område Tashkent-regionen
Areal Akhangaran-regionen
 Mediefiler på Wikimedia Commons

Karabau [1] , Karabausai [2] ( uzb. Qorabov / Korabov ) er en bjergflod (sai [com 1] ) i Akhangaran-distriktet i Tasjkent-regionen i Usbekistan , den højre biflod til Akhangaran -floden [3] . Den sidste biflod, hvis farvande i øjeblikket når Akhangaran hele året.

Hydrologiske karakteristika

Længden af ​​Karabau er 17 km, bassinområdet er 184 km². Bredden af ​​floden i de nedre løb er 10 m, dybden er 1,0 m, bundjorden er fast [1] . Den gennemsnitlige årlige vandudledning målt nær landsbyen Samarchuk er 3,2 m³/s. Samtidig falder 70-75 % af den årlige afstrømning på perioden fra marts til juni. Mudderstrømme observeres nogle gange i kanalen af ​​sai , når udledningen i gennemsnit er 81 m³/s. Den højeste registrerede vandføring er 114 m³/s (8. april 1959) [3] .

Maden i Karabau er hovedsageligt forår. På grund af kostens karakter tørrer saien ikke ud hele året [3] , selvom den oplever et kraftigt fald i fuldt vand i anden halvdel af sommeren (ca. liter i sekundet) [4] .

Karabau er den sidste biflod til Akhangaran, hvis vand direkte når den hele året, de underliggende bifloder er i øjeblikket fuldstændig demonteret i alluviale vifter [4] , eller har en tørresektion i de nedre løb [5] .

Flodens løb

Ifølge " National Encyclopedia of Uzbekistan " stammer Karabau fra Chatkal Range [1] , der flyder ned fra den sydøstlige skråning af Kyzylnur- bjerget [3] . På generalstabens topografiske kort bruges navnet Karabau under sammenløbet af floderne Kyrklysai og Kaltabaran [1] [6] .

Sai flyder i en generel sydlig retning med kun små bøjninger. Den passerer vest for bjergene Mazarjan , Taman , Kyzylsuv . Under toppen af ​​Kyzylsuv er der oprettet en børnelejr. I de nedre områder langs bredden af ​​Karabau er bebyggelserne Katagan , Akteren , Dzhushaly , derefter løber floden langs den vestlige udkant af byen Angren (distrikterne Karabau , Samarchuk , Maidan , Saglam ) [1] [7 ] , hvor den løber til højre ind i Akhangaran [3] [7] . Lidt højere end sammenløbet skærer den Tasjkent -Angren jernbanelinjen [7] .

Bifloder til Karabau

Under sammenløbet af Kyrklysay og Kaltabaran strømmer Kuakolsay , Kamyshly , Chinaul , Semginsay [1] ind i Karabau .

Økonomisk brug

Vandet i floden bruges til kunstvanding [3] .

Noter

Kommentarer
  1. Sais i Centralasien kaldes kløfter med permanente eller midlertidige vandløb, såvel som selve vandløbene (især relativt små floder, der oplever skarpe sæsonudsving i fuld strømning eller helt udtørrer).
Kilder
  1. 1 2 3 4 5 6 Kortblad K- 42-105 Angren. Målestok: 1: 100.000. Områdets tilstand i 1983. Udgave 1988
  2. Buryakov Yu. F. Genesis og udviklingsstadier af bykulturen i Tashkent-oasen. - Tasjkent: Publishing House "Fan" af den usbekiske SSR, 1982. - S. 32. - 212 s. - 1000 eksemplarer.
  3. 1 2 3 4 5 6 Korabov - National Encyclopedia of Uzbekistan  (uzb.) . - Tasjkent, 2000-2005.
  4. 1 2 Chub, 2007 , s. 86.
  5. ↑ Kortblad K- 42-116 Almalyk. Målestok: 1: 100.000. Områdets tilstand i 1977. Udgave 1986
  6. Kortblad K-42-XXIX. Målestok: 1:200.000. Angiv udstedelsesdato/områdets tilstand .
  7. 1 2 3 Kortblad K-42-117 Ask. Målestok: 1: 100.000. Områdets tilstand i 1983. Udgave 1989

Litteratur