Mineinstitut opkaldt efter D. A. Kunaev

Institut for Minedrift
opkaldt efter D. A. Kunaev
( IGD )
Tidligere navn Institut for Minedrift ved Videnskabsakademiet i den kasakhiske SSR.
Grundlagt 1945
Direktør S. Zh. Galiev
Medarbejdere 230
Beliggenhed Almaty
Juridisk adresse 050046 Almaty,
Abai Ave., 191
Internet side igd.com.kz

Institut for Minedrift opkaldt efter D. A. Kunaev  er en videnskabelig institution i Kasakhstan, der beskæftiger sig med grundlæggende og anvendt forskning inden for minedrift og forarbejdning af mineraler. Det er en del af det nationale center for kompleks behandling af mineralske råstoffer i Republikken Kasakhstan .

Historie

I overensstemmelse med dekretet fra Rådet for Folkekommissærer i den kasakhiske SSR dateret den 6. december 1944 nr. 689 blev "Minesektoren" fra Institut for Geologiske Videnskaber i KazFAN i USSR omdannet til Institut for Minedrift i USSR. KazFAN fra USSR. Efter ordre af 25. april 1945, KazFAN fra USSR, den første direktør for instituttet blev udnævnt til kandidat for tekniske videnskaber I. Z. Lysenko, en kandidat fra Krivoy Rog Mining Institute . I 1946 blev det omdannet til Institut for Minedrift ved Akademiet for Videnskaber i den kasakhiske SSR [1] .

Et særligt bidrag til organisationen og udviklingen af ​​instituttet blev ydet af D. A. Kunaev , kendt for sine grundlæggende værker, der er viet til vigtige problemer med teori og praksis inden for åbne brud, forskning og implementering af effektive metoder til at bryde malm i stenbrud, opsummerer mange års erfaring med drift og design af miner i Kasakhstan [1] .

D. Kunaevs forskning bidrog til en betydelig stigning i produktionseffektiviteten i republikkens mineindustri [1] .

Et væsentligt bidrag til udviklingen af ​​minevidenskab blev ydet af videnskabsmænd fra instituttet: O. A. Baikonurov , A. N. Dzhakupbaev , Zh. M. Kanlybaeva og andre [1] .

Ledere

Vigtigste videnskabelige retninger

Videnskabelige inddelinger

Se også

Links

Noter

  1. 1 2 3 4 Alma-Ata. Encyklopædi / Kap. udg. Kozybaev M.K. - Alma-Ata: Ch. udg. Kasakhisk sovjetisk encyklopædi, 1983. - S. 213. - 608 s. — 60.000 eksemplarer.