Luftværnsartillerikompleks

Et luftværnsartillerisystem er en type antiluftfartøjsartillerisystem, der hovedsageligt anvendes på skibe. Designet til at udføre opgaverne med luftforsvar og antimissilforsvar i nærzonen, de er skibets sidste forsvarslinje mod luftangreb. De er karakteriseret ved høj brandhastighed , kort reaktionstid, autonom målretning. Som regel fungerer de i automatisk tilstand, manuel kontrol gemmes som en backup.

ZAK inkluderer automatiske kanoner på 20-40 mm kaliber. Takket være brugen af ​​dobbelte, firdobbelte installationer samt kanoner med en roterende blok af tønder , varierer den tekniske skudhastighed for disse systemer fra 600 til 10.000 skud i minuttet. Den praktiske skudhastighed er begrænset af størrelsen af ​​ammunitionen klar til kamp og behovet for at afkøle tønderne efter et vist antal skud.

Udseendet af ZAK skyldtes hovedsageligt udseendet af anti-skibs missilvåben og deres vellykkede brug i en række lokale konflikter. ZAK dukkede første gang op på den sovjetiske flådes skibe i 1960'erne . I 1980 modtog den amerikanske flåde Volcano Phalanx ZAK. Efterfølgende blev sådanne systemer udviklet af en række lande.

De mest almindelige ZAK'er omfatter Vulkan-Phalanx ( USA ), målmand ( Holland , Storbritannien ), Seaguard ( Schweiz , Italien , Storbritannien ), AK-230 og AK-630 ( USSR / Rusland ), "Dardo" ( Italien ), "Meroc " ( Spanien ).

Sammenlignende præstationskarakteristika for antiluftfartøjsartillerisystemer
Egenskaber AK-230 AK-630 "Vulkan Phalanx" "Dardo" "målmand" "Sea Guard" "Meroka"
Stat
Kaliber, mm tredive tredive tyve 40 tredive 25 tyve
Antal tønder 2 6 6 2 7 fire 12
Brandhastighed, skud/min 2100 5000 3000-4500 600 4200 3400 9000
Skydebane, km fire fire 3.5 12.5 3 5 2
Projektilvægt, kg 0,36 0,39 0,12 0,96 0,36 0,5 0,12
Næsehastighed, m/s 1050 880 1000 1000 1150 1470 1215
Installationsvægt, t 1,97 1,85 5,42 7.3 6.8 5,55 6,0

Galleri

Litteratur