Bartolomes lov er loven om assimilering af almindelige ariske ( indo-iranske ) stemmeløse stop *p , *t , *k til forudgående stemte aspirerede *bh , * dh , * gh , formuleret i 1885 af Christian Bartolome [1] .
Ifølge denne lov bliver konsonantgrupperne bh + t , bh + k , dh + k , dh + p , gh + p , gh + t osv. i det gamle indiske sprog til kombinationer bdh , bgh , dgh , dbh , gbh , gdh , osv. (f.eks. ‑ta- participier fra lábhate 'tager', bódhati 'vækker, bemærker, genkender', dáhati 'brænder' har formen labdhá 'taget' fra *labh-tá‑, buddhá 'genkendt', 'set' fra*budh-ta‑ , dagdhá 'brændt' fra *dagh-tá‑ , fra roden doh‑ / duh- 'at malke' 3. person ental - dógdhi fra *dogh-ti ).