Graneli, Terenty
| Terenty Graneli | |
|---|---|
| last. ტერენტი გრანელი | |
| Navn ved fødslen | Terenty Samsonovich Kvirkvelia |
| Aliaser | წალენჯიხელი |
| Fødselsdato | 3. juni 1897 [1] |
| Fødselssted | |
| Dødsdato | 10. oktober 1934 [2] (37 år) |
| Et dødssted |
|
| Statsborgerskab (borgerskab) | |
| Beskæftigelse | digter |
| Værkernes sprog | georgisk |
| Autograf | |
| Mediefiler på Wikimedia Commons | |
Терентий Самсонович Квирквелия ( груз . ტერენტი სამსონის ძე კვირკველია , больше известный под своим литературным псевдонимом Терентий Гранели ( груз. ტერენტი გრანელი ); 1897, г. Цаленджиха , Кутаисская губерния — 1934 год, Тифлис ) — грузинский поэт и эссеист , художник-график .
Biografi
Terenty Kvirkvelia blev født i 1897 (ifølge andre kilder - i 1898) i en fattig bondefamilie af Samson Kvirkvelia. I en alder af syv mistede han sin mor Ivlita, hun døde under fødslen og efterlod to døtre og en søn i sin fars varetægt. Snart giftede faderen sig igen, og stedmoderen, Daria Mebonia, behandlede de adopterede børn som sine egne og især elskede Terenty, der huskede denne forældrevarme for livet. Familien lagde tidligt mærke til drengens talent og sendte ham i folkeskole, og den lokale filantrop og offentlige figur Yakov Shanava indpodede drengen en kærlighed til at læse og tillod ham at bruge sit bibliotek, hvor unge Terenty stiftede bekendtskab med verdenslitteraturens klassikere [3] .
Efter at have afsluttet folkeskolen i Tsalenjikha, flyttede Terenty til Tbilisi i 1918 og deltog i Shalva Nutsubidzes uddannelseskurser der , og dimitterede i 1920. Han arbejdede på jernbanen som kobler, derefter som konduktør, fik senere job som kurer i avisen "Sakhalkho Sakme" (Folkets sag), blev interesseret i at digte.
Simon Kaukhchishvili , som arbejdede der, bemærkede hans talent i avisen i 1918 og hjalp med den første udgivelse af digterens digte [4] .
I 1919 valgte Terenty Kvirkvelia pseudonymet Graneli til sig selv . Hans søstre mente, at pseudonymet kom fra det latinske ord granum (korn), men der er også en version om, at pseudonymet kunne være et minde om Terentys ulykkelige kærlighed til en italiensk sanger ved navn Granelli, som optrådte i disse år i Tbilisi [3] .
I 1919 blev hans digte fortsat udgivet i Tbilisi-magasiner, og i 1920 og 1921 udkom to digtsamlinger, der blev varmt modtaget af læserne.
Graneli mødte entusiastisk revolutionen i Rusland , da han i den så en mulighed for genoplivning af georgisk selvbevidsthed og stat, hilste han oprettelsen af Den Georgiske Demokratiske Republik velkommen . Den efterfølgende omstyrtning af Georgiens demokratiske regering i 1921 og undertrykkelsen gjorde ham til modstander af bolsjevikkerne, hvilket kan ses i hans sociale tekster fra disse år. I 1924 udkom en samling af hans digte "Memento mori", som blev højdepunktet i hans værk og fik rosende anmeldelser fra hans samtidige, herunder Galaktion Tabidze og Vasily Barnov .
Siden 1928 har digteren konstant kæmpet med depression , som blev forværret af afvisningen af hans arbejde i den officielle sovjetiske litteratur. Han døde i 1934 i Tiflis, i fattigdom, og blev begravet af venner på Peter og Pauls kirkegård [5] . Hans søstre Masha og Zozia lagde en gravsten af sten på hans grav og tog sig af den i mange år. I 1987 blev digterens aske overført til Pantheon af kulturelle personer i Didube . Granelis håndskrevne digte blev opbevaret af hans søstre og blev efterfølgende overført af dem til Leonidze Literary Museum . En væsentlig del af arven fra Terenty Graneli er endnu ikke blevet offentliggjort, inklusive hans tegninger, som opbevares i museernes lagerrum [6] .
Bibliografi og oversættelser
I løbet af Terenty Granelis liv blev der udover adskillige udgivelser af individuelle digte i magasiner og aviser udgivet fem samlinger af hans digte:
- (პანაშვიდები), Tbilisi, 1920
- Funeral Lines (სამგლოვიარო ხაზები), Tbilisi, 1921
- (სულიდან საფლავები), Tbilisi, 1922
- Memento mori, Tbilisi, 1924
- Digte (ლექსები), Tbilisi, 1926
I sovjettiden faldt interessen for Granelis arbejde gradvist efter hans død og genoptog i 1970'erne, en vigtig rolle i dette blev spillet af forfatteren og litteraturkritikeren Leri Alimonak, der udarbejdede flere digtersamlinger til udgivelse og studerede hans arbejde indgående i en række publikationer.
Granelis digte blev oversat og udgivet på russisk:
- Terenty Graneli. "Søster, jeg vil kalde stilhed ..." Udvalgte digte oversat af Vladimir Svetlosanov. Novosibirsk: CJSC "Ripal plus", 2001. - 128 sider.
Separate digte af digteren blev oversat til russisk af Marina Georgadze .
Noter
- ↑ Bibliothèque nationale de France identifikator BNF (fr.) : Open Data Platform - 2011.
- ↑ Bibliothèque nationale de France Térenti Granéli // BNF identifier (fr.) : Open Data Platform - 2011.
- ↑ 1 2 Tbilisi Uge 51-2017 .
- ↑ Tbilisi uge 33-2014 .
- ↑ ტერენტი გრანელი - Terenti Graneli . Hentet 22. november 2018. Arkiveret fra originalen 22. november 2018.
- ↑ Tbilisi uge 12-2013 .
Links
- Vladimir SARISHVILI. TIL HJEMLANDET ER UNDERVÆRDIG KØRSEL ... . " Tbilisi Week " (26. marts 2013). Hentet 5. maj 2018. Arkiveret fra originalen 5. maj 2018.
- Malkhaz Ebralidze. Fremragende videnskabsmand, grundlægger af georgisk byzantologi . " Tbilisi-ugen " (21. august 2014). Hentet 5. maj 2018. Arkiveret fra originalen 5. maj 2018.
- Malkhaz Ebralidze. Den legendariske digter Terenty Graneli . " Tbilisi Week " (19. december 2017). Hentet 5. maj 2018. Arkiveret fra originalen 5. maj 2018.
- Tengiz Verulava. Et udvalg af links om Terenty Graneli (Georgien) . Burusi. Hentet: 9. maj 2018.
 Slægtsforskning og nekropolis | ||||
|---|---|---|---|---|
| ||||