Marina Goncharova | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
hviderussisk Maryna Syargeevna Gancharova | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
personlig information | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Etage | feminin | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Fulde navn | Marina Sergeevna Goncharova | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Land | Hviderusland | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Fødselsdato | 27. februar 1990 (32 år) | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Fødselssted | Minsk , USSR | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Træner(e) | Tatyana Nenashina [1] | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Vækst | 167 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Vægten | 52 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Bedste resultater i verdensmesterskaber | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Holdmesterskab | 54.800 (2010) | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Bedste resultater ved OL | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Holdmesterskab | 55.500 (2012) | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Priser og medaljer | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Mediefiler på Wikimedia Commons |
Marina Sergeevna Goncharova ( hviderussisk Maryna Syargeevna Gancharova , født 27. februar 1990 i Minsk ) er en hviderussisk gymnast (rytmisk gymnastik), sølvvinder ved Sommer-OL 2012 i gruppe all-around, 2013 verdensmester i gruppe all-around [1] .
Far er en mester i sport i scubadykning [1] . Mor er en genetiker, ansat i det republikanske videnskabelige og praktiske center "Mother and Child" [2] . Som barn ønskede Marina at gå ind til synkronsvømning og gik endda til Minsk-svømmehallen i sportskomplekset på Kalinouski-gaden [2] , men nåede ikke til gruppen, fordi hun havde brede skuldre. Hun var glad for at spille klaver og guitar (hun fik en guitar af sin gudmor til sin fødselsdag) [1] , og prøvede også at øve kunstskøjteløb i nogen tid [1] .
Hun begyndte at engagere sig i rytmisk gymnastik i anden eller tredje klasse, men på et tidspunkt var hendes karriere og helbred i fare. På grund af intervertebral brok, som begyndte omkring 10-års alderen, begyndte pigen at få problemer med sin rygsøjle, og læger advarede om, at hvis nerven blev komprimeret, var lammelse af underekstremiteterne mulig [1] . Marina ønskede dog ikke at opgive sin drøm [2] : kun takket være hjælp fra en sportslæge Valery Belan lykkedes det hende at fortsætte sin karriere ved at begynde at lave specielle øvelser for ryggen [1] .
I en alder af 13 kom Marina ind i Hvideruslands ungdomshold, og for pigen blev belastningen under træning mildnet. Hun anså Irina Chashchina og Yulia Raskina for at være hendes idealer inden for gymnastik , og hendes forældre optog Yulias præstationer ved verdensmesterskaberne på video, og Marina så videoen efter træning og forsøgte at gentage alle Raskinas bevægelser; senere begyndte Marina at følge Lyubov Cherkashinas forestillinger [1] . I 2010 vandt Marina sine første priser: ved EM i Bremen blev hun sølvvinder i øvelsen med 5 bøjler, samt bronzevinder i gruppen all-around og i øvelsen med 3 bånd og 2 bøjler . Ved verdensmesterskaberne i Moskva blev hun sølvvinder i gruppen all-around [3] og bronzevinder i øvelsen med 3 bånd og 2 reb [4] .
I 2012 vandt Marina, som en del af det hviderussiske olympiske hold, en sølvmedalje ved OL i London i gruppen all-around [5] . Samme år, ved EM i Nizhny Novgorod, blev hun mester i øvelsen med 3 bånd og 2 bøjler, samt en sølvvinder i gruppen all-around. Efter OL annoncerede hun sin pensionering, men landsholdstræneren Tatyana Nenasheva overtalte Marina til at vende tilbage til landsholdet: kun Alexandra Narkevich fortsatte sin karriere fra holdet fra den tidligere indkaldelse . Marinas tilbagevenden hjalp hviderusserne et år senere i Kiev til at blive verdensmestre i gruppen all-around [1] .
Efter at have afsluttet sin karriere som atlet åbnede Marina først sin egen børns rytmiske gymnastikskole med en modelbias, men senere blev projektet lukket på grund af manglende interesse fra grundlæggeren selv [6] . Hun planlagde at blive oplægsholder for sportsnyheder på TV-kanalen ONT , efter at have afsluttet uddannelsen som TV-vært i to en halv måned på bekostning af kanalen [1] , men til sidst blev hun aldrig inviteret til kanalens hovedkvarter: ifølge hende "visnede tilbuddet af sig selv" [6] . Senere deltog hun i nogen tid i optagelsen af morgenudsendelser på STV -kanalen , indtil finansieringen blev skåret ned [1] .
Marina var vært for flere børns dansekonkurrencer, inklusive en jubilæums Baby Cup , før hun besluttede at forfølge en trænerkarriere. Hun startede som juniorholdstræner under Irina Lagunova [6] . Senere sluttede hun sig til trænerstaben hos Irina Leparskaya , som ledede ungdomsholdet i Belarus, og bestod også eksamen for den internationale dommerkategori [1] .
År | Turnering | Placere | Musik [7] | Disciplin | Plads i finalen | Point i finalen | Placer i udvalget | Kvalifikationspoint |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|
2012 | OL | London | Over det hele | 2 | 55.500 | 3 | 54.750 | |
Allegro Non Molto (Vinter) af Antonio Vivaldi | 5 kugler | 4 | 27.825 | 3 | 27.900 | |||
24 Caprices of Paganini, Op. 1: Caprice nr. 24, a-mol, op. 1, nr. 24, fremført af Ilya Kaler | 3 bånd + 2 bøjler | 2 | 27.675 | 6 | 26.850 |
Tematiske steder |
---|