Hipparchus (månekrater)
| Hipparchus | |
|---|---|
| lat. hipparchus | |
Et billede af Lunar Reconnaissance Orbiter -sonden . | |
| Egenskaber | |
| Diameter | 144 km |
| Største dybde | 1100 m |
| Navn | |
| Eponym | Hipparchus (ca. 190 f.Kr. - ca. 120 f.Kr.) - oldgræsk astronom, mekaniker, geograf. |
| Beliggenhed | |
| 5°22′S sh. 4°55′ Ø / 5,36 / -5,36; 4,91° S sh. 4,91° Ø f.eks | |
| Himmelsk krop | Måne |
 Hipparchus | |
| Mediefiler på Wikimedia Commons | |
Hipparchus-krateret ( lat. Hipparchus ), ikke at forveksle med Hipparchus -krateret på Mars , er et stort gammelt nedslagskrater i det centrale ækvatoriale område af Månens synlige side . Navnet blev givet til ære for den antikke græske astronom , mekaniker , geograf Hipparchus (ca. 190 f.Kr. - ca. 120 f.Kr.) og godkendt af Den Internationale Astronomiske Union i 1935. Dannelsen af krateret går tilbage til prænektarperioden [1] .
Beskrivelse af krateret
Kraterets nærmeste naboer er Gulden - krateret mod vest; Réaumur- krateret i nordvest; Zeliger - krater i nord-nordvest; krateret Retik i nord; plukkekrater i nordøst; Sonder- krateret mod øst; Hind - krateret i syd-sydøst; Halley- krateret mod syd; samt Muller- krateret i sydvest. Derudover er Horrocks- krateret placeret i den nordøstlige del af Hipparchus-kraterskålen . Nordvest for krateret ligger Réaumurs fure og Oppolzers fure , ud over dem længere nordvest er den Centrale Bugt [2] . Selenografiske koordinater for midten af krateret 5°22′ S sh. 4°55′ Ø / 5,36 / -5,36; 4,91° S sh. 4,91° Ø g , 144 km [3] , dybde 1,1 km [4] .
I lang tid af sin eksistens har krateret gennemgået betydelig ødelæggelse, volden er dækket af mange kratere i forskellige størrelser, den vestlige del af volden er næsten fuldstændig ødelagt, resterne af den vestlige del af volden er dissekeret af to brede sprækker. Kraterskaktens gennemsnitlige højde over det omkringliggende område er 1690 m [1] , kraterets volumen er cirka 20900 km³ [1] . Bunden af kraterskålen er delvist oversvømmet og jævnet med basaltisk lava , men den sydvestlige del af skålen er løftet op og krydset af kaotisk arrangerede bakker og højdedrag. I stedet for den centrale top er der flere højder og en vold af satellitkrateret Hipparchus X oversvømmet med lava (se nedenfor).
Randen af Hipparchus-krateret har en lysstyrke på 8½° ifølge Schroeter- tabellen over lysstyrke .
Satellitkratere
| Hipparchus [3] | Koordinater | Diameter, km |
|---|---|---|
| B | 6°59′S sh. 1°44′ Ø / 6,99 / -6,99; 1,73 ( Hipparchus B )° S sh. 1,73° Ø f.eks | 4.4 |
| C | 7°25′S sh. 8°13′ Ø / 7,41 / -7,41; 8.21 ( Hipparchus C )° S sh. 8,21° Ø f.eks | 16.5 |
| D | 4°28′S sh. 2°06′ Ø / 4,47 / -4,47; 2.1 ( Hipparchus D )° S sh. 2,1° in. f.eks | 4.2 |
| E | 4°14′S sh. 2°14′ Ø / 4,23 / -4,23; 2.23 ( Hipparchus E )° S sh. 2,23° Ø f.eks | 3.9 |
| F | 4°12′S sh. 2°28′ Ø / 4,2 / -4,2; 2,47 ( Hipparchus F )° S sh. 2,47° Ø f.eks | 8.9 |
| G | 5°02′ S sh. 7°24′ Ø / 5,03 / -5,03; 7.4 ( Hipparchus G )° S sh. 7,4° in. f.eks | 13.7 |
| H | 5°29′S sh. 2°17′ Ø / 5,48 / -5,48; 2,28 ( Hipparchus H )° S sh. 2,28° Ø f.eks | 3.8 |
| J | 7°35′S sh. 3°12′ Ø / 7,59 / -7,59; 3.2 ( Hipparchus J )° S sh. 3,2° in. f.eks | 13.8 |
| K | 6°58′S sh. 2°10′ Ø / 6,97 / -6,97; 2.16 ( Hipparchus K )° S sh. 2,16° Ø f.eks | 10.9 |
| L | 6°52′S sh. 9°00′ Ø / 6,87 / -6,87; 9 ( Hipparchus L )° S sh. 9° i. f.eks | 12.7 |
| N | 4°51′S sh. 4°59′ Ø / 4,85 / -4,85; 4,98 ( Hipparchus N )° S sh. 4,98° Ø f.eks | 5.5 |
| P | 4°45′S sh. 2°42′ Ø / 4,75 / -4,75; 2.7 ( Hipparchus P )° S sh. 2,7° in. f.eks | 5,0 |
| Q | 8°30′ S sh. 2°52′ Ø / 8,5 / -8,5; 2,87 ( Hipparchus Q )° S sh. 2,87° Ø f.eks | 6.9 |
| T | 7°09′ S sh. 3°32′ Ø / 7,15 / -7,15; 3,53 ( Hipparchus T )° S sh. 3,53° Ø f.eks | 6,0 |
| U | 6°46′S sh. 3°33′ Ø / 6,77 / -6,77; 3,55 ( Hipparchus U )° S sh. 3,55° Ø f.eks | 7.7 |
| W | 5°05′ S sh. 7°43′ Ø / 5,08 / -5,08; 7,72 ( Hipparchus W )° S sh. 7,72° Ø f.eks | 5.2 |
| x | 5°51′S sh. 4°53′ Ø / 5,85 / -5,85; 4,89 ( Hipparchus X )° S sh. 4,89° Ø f.eks | 17.3 |
| Z | 8°34′S sh. 9°04′ Ø / 8,56 / -8,56; 9.06 ( Hipparchus Z )° S sh. 9,06° Ø f.eks | 5.6 |
- Satellitkraterne Hipparchus C og Hipparchus L er inkluderet i Association for Lunar and Planetary Astronomy (ALPO) [5] liste over lyse strålekratere .
- Satellitkrateret Hipparchus K er inkluderet i listen over kratere med mørke radiale bånd på den indre skråning af Association for Lunar and Planetary Astronomy (ALPO) [6] .
- I satellitkraterne Hipparchus C og Hipparchus W er der registreret termiske anomalier under måneformørkelser . Dette fænomen forklares af kraternes lille alder og manglen på et tilstrækkeligt lag regolith , som har en termisk isolerende effekt. Fænomenet er karakteristisk for de fleste unge kratere.
Observationshistorik
- I 1665 publicerede Robert Hooke i sit værk "Micrography" (Micrographia) den første tegning af et særskilt træk ved månens overflade - krateret Hipparchus [7] . Tegningen var overraskende nøjagtig i betragtning af ufuldkommenheden af datidens værktøjer [8] [9] .
Referencer i skønlitteratur
- I romanen Islands in the Sky af Arthur C. Clarke , udgivet i 1952, bygges en otte kilometer lang elektromagnetisk katapult i Hipparchus-krateret for at levere brændstof til skibe i månens kredsløb.
Se også
- Liste over kratere på månen
- månekrateret
- Morfologisk katalog over månekratere
- Planetarisk nomenklatur
- Selenografi
- Månens mineralogi
- Månens geologi
- Sen kraftigt bombardement
Noter
- ↑ 1 2 3 Lunar Impact Crater Database . Losiak A., Kohout T., O'Sulllivan K., Thaisen K., Weider S. (Lunar and Planetary Institute, Lunar Exploration Intern Program, 2009); opdateret af Öhman T. i 2011. Arkiveret side .
- ↑ Hipparchus-krateret på LAC-77-kortet . Hentet 2. december 2019. Arkiveret fra originalen 30. juni 2019.
- ↑ 1 2 Håndbog for Den Internationale Astronomiske Union . Hentet 2. december 2019. Arkiveret fra originalen 2. juli 2018.
- ↑ John E. Westfalls Atlas of the Lunar Terminator, Cambridge Univ. Tryk på (2000) . Dato for adgang: 26. januar 2014. Arkiveret fra originalen 18. december 2014.
- ↑ Liste over lyse strålekratere fra Association for Lunar and Planetary Astronomy (ALPO) (utilgængeligt link) . Arkiveret fra originalen den 4. marts 2016.
- ↑ Liste over kratere med mørke radiale bånd fra Association for Lunar and Planetary Astronomy (ALPO) (utilgængeligt link) . Arkiveret fra originalen den 3. december 2013.
- ↑ Crater Hipparchus in Micrographia
- ↑ Astrofoto - Oleg Zakharchuk: Hipparchus (utilgængeligt link) . Arkiveret fra originalen den 26. februar 2014.
- ↑ Årets favoritter - Hooke og Hipparchus Arkiveret 3. juni 2017 på Wayback Machine - på Astronet
Links
- Digital Photographic Atlas of the Moon Arkiveret 17. juni 2013 på Wayback Machine
- Billeder af krateret fra Apollo 11, Apollo 12, Apollo 14, Apollo 16 Arkiveret 27. november 2020 på Wayback Machine
- Hipparchus Crater på LAC-77 Arkiveret 4. marts 2016 på Wayback Machine
- Selenologisk kort over kraterets omegn Arkivkopi af 4. marts 2016 på Wayback Machine
- Hipparchus krater på kortet AIC77B Arkiveret 29. april 2016 på Wayback Machine
- Fototopografisk kort over kraterets omegn Arkivkopi af 4. marts 2016 på Wayback Machine
- Beskrivelse af krateret på The Moon-Wiki ( utilgængeligt link) . Hentet 5. juli 2020. Arkiveret fra originalen 31. maj 2018.
- Andersson, LE og EA Whitaker, NASA Catalog of Lunar Nomenclature, NASA Reference Publication 1097, oktober 1982. Arkiveret 6. oktober 2014 på Wayback Machine