Indiens hymne

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 12. december 2020; checks kræver 3 redigeringer .
Folkets sjæl
জন গণ মন
ʤɑnə gɑɳə mɑnə

Musikalsk notation af musikken "Janaganamana"
Tekstforfatter Rabindranath Tagore , december 1911
Komponist Rabindranath Tagore , december 1911
Land Indien
Land
godkendt 24. januar 1950

Instrumental version

Indiens hymne  er Janaganamana ( Beng. জন গণ মন Jôno Gôno Mono , "Folkets sjæl"). Det er oprindeligt skrevet på stærkt sanskritiseret bengalsk og er den første af fem linjer i et digt skrevet af nobelpristageren Rabindranath Tagore . Janaganamana blev første gang opført i 1911 og i 1950den er officielt blevet vedtaget som Indiens nationalsang. Musikken til hymnen blev også komponeret af Rabindranath Tagore. Den officielle fremførelse af den indiske nationalsang tager 52 sekunder. Nogle gange synges hymnen i en forkortet version, der kun består af første og sidste linje; Denne forkortede version tager omkring 20 sekunder at fuldføre. Sammen med "Janaganamana" er også brugt digtet "Vande Mataram" ( Beng. বন্দে মাতরম্‌ , "Jeg bøjer mig for dig, mor!"), skrevet af den bengalske forfatter Bankimchandra Chottopaddhai i 1881. status for en efterkommer af Radunath Bhattacharya "nationalsang" I udlandet er Indien repræsenteret af Janaganamana, og i selve Indien anses Janaganamana og Vande Mataram for ligeværdige [1] .

Officielle tekster

Janaganamana Vande Mataram
Bengalsk brev

!
পঞ্জাব সিন্ধু গুজরাট মরাঠা দ্রাবিড় উৎ উৎ বঙ্গ বঙ্গ হিমাচল যমুনা গঙ্গা উচ্ছলজলধিতরঙ্গ তব জাগে জাগে জাগে
তব শুভ আশিস
মাগে গাহে
গাহে তব ।।।
জনগণমঙ্গলদায়ক জয় হে
ভারতভাগ্যবিধাতা.

বন্দে মাতরম্ ৷
সুজলাং সুফলাং মলয়জশীতলাম্
শস্যম্র
ধরম্র
!
বন্দে মাতরম্ ৷

শুভ্র-জ্যোত্স্না
পুলকিত-ফুল্লকুসুমিত
ফুল্লকুসুমিত
সুহাসিনীং
সুমধুরভাষিণীম্
সুখদাং
বরদাং
৷৷ ৷৷ ৷৷
বন্দে মাতরম্ ৷

Devanagari

जन गण मन अधिनायक। जय हे।
भारत भाग्य विधाता॥ .
_ विंध्य हिमाचल यमुना गंगा उच्छल जलंतर तव शुभ नामे जागे। तव शुभ आशिष मागे। गाहे तव जय गाथा॥ जन गण मंगलदायक। जय हे। भारत भाग्य विधाता॥ जय हे। जय जय जय। जय हे॥









वन्दे मातरम्।
सुजलां सुफलां
मलय़जशीतलाम् वन्दे मातरम् ।।१।।

शुभ पुलकितय पुलकितय,
फुल द,
सुह सुमधु,
सुखद व ।। वन्दे मातरम् ।।२।।

कोटि-कोटि (सप) कण कल-कल निन क,
कोटि-कोटि (द) भुजै,
अबल केनो म एतो बॉले बॉले म म अबले अबले अबले अबले नम नम नम अबले अबले अबले नम नम नम नम अबले म म म म म म म म म म म म म म म म म म म म म म म म म म म म त म म म म म म म म म म म म म म म म म म म म म म म म म म म म म म म म म म म म म
म म
म म वन्दे मातरम् ।।३।।

तुमि विद तुमि ध,
तुमि हृदि तुमि म,
त हि प श श, ब तुमि म शक,
हृदय़े म म,
तोम प
गड़ि मन- HI वन्दे मातरम् ।।४।।

त हि दु दशप,
कमल कमलदलविह,
व विद, नम त
त नम कमल अमल अतुल अतुल,
सुजल म ।। वन्दे मातरम् ।।५।।

श्यामलां सरलां
सुस्मब वन्दे मातरम् ।।६।।>

Translitteration

jana gaṇa mana adhināyaka। Jaya han.
bhārata bhāgya vidhātā॥
paṃjāba siṃdhu gujarāta marāṭhā
drāviḍa़ utkala baṃga।

viṃdhya himācala yamunā gaṃgā
ucchala jaladhi taraṃga।
tava śubha nāme jāge।
tava śubha āśiṣa māge।
gāhe tava jaya gāthā॥
jana gaṇa maṃgaladāyaka। Jaya han.
bhārata bhāgya vidhātā॥
Jaya han. Jaya Jaya Jaya. Jaya han

vande mataram.
sujalāṃ suphalāṃ malaya़jaśītalām,
śasyaśyāmalāṃ mātaram। vande mātaram ।।1।।

śubhrajyotsnā pulakitayāminīm,
phullakusumita drumadalaśobhinīm,
suhāsinīṃ sumadhurabhāṣiṇīm,
sukhadāṃ varadāṃ mātaram । vande mātaram ।।2।।

koṭi-koṭi (saptakoṭi) kaṇṭha kala-kala nināda karāle,
koṭi-koṭi (dvisaptakoṭi) bhujairdhṛta kharakaravāle,
abalā keno mām̐ eto baॉle (ke baॉle mām̐ tumi abale),
bahubaladhāriṇīṃ namāmi tāriṇīm,
ripudalavāriṇīṃ mātaram। vande mātaram ।।3।।

tumi vidyā tumi dharma tumi hṛdi tumi
marma
tvaṃ hi prāṇāḥ ​​śarīre vande mātaram ।।4।। tvaṃ hej durgā daśapraharaṇadhāriṇī, kamalā kamaladalavihāriṇī, vāṇī vidyādāyinī, namāmi tvām, namāmi kamalāṃ amalāṃ atulām, suhalāფ vande mātaram ।।5।। śyāmalāṃ saralāṃ susmitāṃ bhūṣitām, dharaṇīṃ bharaṇīṃ mātaram। vande mātaram ।।6।।>











Transskription med IPA- skilte

ʤɑnə gɑɳə mɑnə ədʱinɑ:jɑkə, ʤɑyə ɦe,
bʱɑ:rətə bʱɑ:gjə vidʱɑ:tɑ:!
pɑ̃ʤɑ: bə sĩdʱu guʤərɑ: tə mərɑ: drɑ :
viɽə utkɑlə bɑ̃gɑ ,
vĩdʱjɑ ɦimɑ : tɑvə ʤɑɑ: tɑvə ʤɑ ʤɑnə gɑɳə mɑ̃gələdɑ:jəkə, ʤɑjə ɦe, bʱɑ:rətə bʱɑ:gjə vidʱɑ:tɑ:! ʤɑjə ɦe, ʤɑjə, ʤɑjə, ʤɑjə, ʤɑjə ɦe!






Oversættelse

Ære til dig - herskeren over alle folks tanker,
voldsmanden for Indiens skæbne,
Inspirerende hjerterne i Punjab , Sindh ,
Gujarat og Maharashtra , Dravidiske
lande , Orissa og Bengalen , dit navn ekko i Vindhya- bjergene og i Himalaya , Det smelter sammen med musikken fra Yamuna og Ganges , De opfanger det bølger af Det Indiske Ocean , Beder om din velsignelse og forherliger dig, Ære til dig, vejleder alle folkeslag til lykke, Arbiter for Indiens skæbne! Ære, ære, ære!






Jeg bøjer mig for Dig, O Moder, Fuldstrømmende
, frugtbar,
Blæst af kølige Sydenvinde,
Mørk af Brødets Overflod,
O Moder! ..en..
Hendes nætter fylder hjertet med glæde i måneskinnets udstråling,
hendes lande er smukt smykket med blomstrende træer,
hendes latter er smuk, og hendes tale er smuk,
o Moder, giver af godhed, giver af lyksalighed.।।2।। >

Historie

Relevansen af ​​Janaganamana som nationalsangen for det uafhængige Indien er kontroversiel. Teksten til hymnen, der blev skabt i december 1911  , var tidsindstillet til at falde sammen med kroningen af ​​George V , og er en ode til lovprisning af "dommeren for Indiens skæbne." Denne ode blev første gang opført ved den indiske nationalkongres i Calcutta ( 27. december 1911  ) [2] , som dengang var loyal over for det britiske imperium . Dagsordenen for kongressens anden dag, som omfattede fremførelsen af ​​denne ode, var helliget at hilse på George V, som var på besøg i Indien på det tidspunkt. Den indiske presse talte om denne begivenhed som følger:

"Den bengalske digter Babu Rabindranath Tagore sang en sang komponeret af ham specielt til kejserens ankomst." (Statsmand, 28. december, 1911)
"Konventets arbejde begyndte med Babu Rabindranath Tagores fremførelse af en sang komponeret af ham specielt til ære for kejseren." (engelsk, 28. december 1911)


"Da arbejdet med den indiske nationalkongres begyndte onsdag den 27. december 1911, blev der sunget en sang på bengalsk for at hilse kejseren. En resolution, der byder kejseren og kejserinden velkommen, blev også enstemmigt vedtaget." (Indisk, 29. december 1911)

Ikke overraskende spredte den mening, at teksten til hymnen blev skrevet til ære for monarken, der besøgte Indien. Der er en anden mening - i overensstemmelse hermed tog aviserne, hvorfra citaterne er givet ovenfor, fejl; faktisk blev endnu en ode fremført til ære for monarken, skrevet af Rambhuj Chaudari på hindi [3] . Disse to oder blev endda skrevet på forskellige sprog; men Tagore var allerede dengang meget populær i Indien, og derfor tilskrev aviserne ham fejlagtigt udførelsen af ​​ode ved monarkens besøg.

Der var andre meninger om årsagen til at skrive teksten til denne salme. Da digteren William Yeats var i Indien, fik han besøg af en mand, som ifølge Yeats var en "indisk beundrer" af Tagore. I et brev til sin kæreste videregav Yeats fra ordene fra denne unavngivne beundrer en "strengt uofficiel" version af stavningen af ​​Janaganamana- teksten . Her er versionen givet i 1968 i  avisen Indian Express :

"Han [Tagor] stod op meget tidligt om morgenen og skrev meget smukke digte... Da han kom ned sagde han til en af ​​os: "Her er en ode, som jeg skrev. Jeg dedikerede den til Gud, men giv den til folk fra kongressen: de vil kunne lide det." [fire]

Så ifølge denne version dedikerede Tagore sine digte til Gud. Tagore skrev selv i et brev til Pulin Behari Sen:

"En eller anden højtstående embedsmand fra Hans Majestæt, som også var min ven, bad mig skrive en sang til ære for kejserens ankomst. Denne anmodning overraskede mig. Hun skabte en stor forvirring i min sjæl. Som svar på denne mentale uro erklærede jeg, at sejren i Janaganamana  var sejren for Bhagya-Vidata [skæbneguden] i Indien, som i århundreder holdt fast i den indiske vogns tøjler – både i op- og nedture; både på lige vej og på kurver. Denne skæbnemester, denne læser af hele Indiens sind, denne nådesløse leder kunne ikke være George V, eller George VI eller nogen anden George. Selv min højtstående ven kunne forstå dette om min ode: trods alt, selvom hans beundring for kronen var overflødig, kunne han ikke nægtes almindelig sund fornuft."

I 2005  opstod spørgsmålet om at fjerne ordet "Sind" fra teksten til hymnen og erstatte det med " Kashmir ". Faktum er, at siden 1947  , da Britisk Indien blev opdelt i Indien og Pakistan , blev provinsen Sindh en del af Pakistan. Modstandere af dette forslag hævder, at ordet "Sind" i hymnens tekster refererer til Indus-floden og Sindh -kulturen , som er en uadskillelig del af den samlede indisk kultur. Indiens højesteret nægtede at ændre nationalsangen, og ordet "Sind" blev bibeholdt.

Noter

  1. ↑ Irina Prokofieva. Hersker over folks tanker...  // Orientalsk samling: tidsskrift. - M. : FGU "Russisk Statsbibliotek", 2009. - Udgave. forår . - S. 22-29 . — ISSN 1681-7559 .
  2. ↑ Rabindranath Tagore Arkiveret 7. november 2006 på Wayback Machine
  3. ↑ Indien: Synger du stadig imperiets lovsang? (Pradip Kumar Datta) . Hentet 2. september 2006. Arkiveret fra originalen 24. september 2015.
  4. ↑ Oprindelsen af ​​teksten til Janaganamana (utilgængeligt link) . Hentet 2. september 2006. Arkiveret fra originalen 10. august 2007. 

Links

 Indien i emner