Hydrostachys

Hydrostachys

Hydrostachys imbricata
videnskabelig klassifikation
Domæne:eukaryoterKongerige:PlanterUnderrige:grønne planterAfdeling:BlomstrendeKlasse:Dicot [1]Bestille:kornelFamilie:Hydrostachyaceae ( Hydrostachyaceae )Slægt:Hydrostachys
Internationalt videnskabeligt navn
Hydrostachys G. Forst.
Slags
se tekst

Hydrostachys ( lat.  Hydrostachys ) er en slægt af blomstrende planter , den eneste i familien Hydrostachyaceae ( lat.  Hydrostachyaceae ). Indeholder 9 arter [2] (ifølge andre kilder, ca. 20).

Område

Den vokser på Madagaskar såvel som i Syd- og Centralafrika .

Botanisk beskrivelse

Alle arter af denne slægt er akvatiske og vokser på klipper i hurtigt strømmende vand. De har rødder med knolde , som regel stiftledde blade og ekstremt reducerede blomster .

Taksonomisk position

Den fylogenetiske position af Hydrostachys er meget problematisk. På grund af dens specialiserede struktur forbundet med en akvatisk livsstil, har den altid været grupperet med andre vandplanter såsom Podostemaceae- familien ( lat.  Podostemaceae ). De strukturelle træk ved blomsten, embryoet og andre morfologiske træk understøtter dog ikke denne position af slægten, og molekylære undersøgelser har vist, at hydrostachys er en slægtning til planter af ordenen Cornales ( lat.  Cornales ). Dens placering blandt kornelerne er uklar; det kan være det basale taxon af hele ordenen, eller det kan være et medlem af Hortensia -familien ( lat.  Hydrangeaceae ). Med resten af ​​kornelerne har den få funktioner til fælles. Ifølge APG III-systemet (2009) er det allokeret til en uafhængig familie af Hydrostachy.

Arter

Ifølge The Plant List database (fra juli 2016) omfatter slægten 19 arter [3] :

Noter

  1. For betingelserne for at angive klassen af ​​dikotile som en højere taxon for gruppen af ​​planter beskrevet i denne artikel, se afsnittet "APG-systemer" i artiklen "Dicots" .
  2. ↑ Information fra Plantelistens hjemmeside . Hentet 3. juli 2012. Arkiveret fra originalen 3. juli 2013.
  3. Hydrostachys  . _ Plantelisten . Version 1.1. (2013). Hentet 27. juli 2016. Arkiveret fra originalen 4. september 2017.

Litteratur

Links