Infrarød gasvarmer

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 17. december 2021; checks kræver 2 redigeringer .

En infrarød gasvarmer  er en type varmeudstyr, et varmelegeme, der bruges til at opvarme genstande og opvarme rum ved hjælp af infrarød stråling .

Den vigtigste indikator, der karakteriserer energieffektiviteten af ​​en infrarød gasvarmer, er strålingseffektiviteten . Strålingseffektiviteten afspejler den procentdel af energi, der omdannes til termisk stråling, der når det opvarmede område. Moderne gas infrarøde varmeapparater nå i den producerede stråling effektivitet - 80%.

Sådan virker det

Når man kommer til Jorden, opvarmer Solens termiske stråling dens overflade: jord, sten, træer, vand osv., og først da opvarmes luften fra kontakt med dem.

Infrarøde varmeapparater fungerer på samme måde. Normalt placeret indendørs i en højde på 4 til 32 meter, retter de ligesom små sole deres varme stråler nedad. Rummet opvarmes ved direkte eksponering for infrarøde stråler på overfladen: gulvet, den nederste zone af ydervæggene, udstyr, mennesker.

Opvarmede overflader absorberer varme i første omgang, og først derefter begynder processen med varmeoverførsel til den omgivende luft fra dem. Dette er princippet om drift af infrarøde varmeapparater og selve essensen af ​​infrarød opvarmning. Med denne metode til opvarmning er overfladen af ​​genstande varmere end den omgivende luft med 7-10°C.

Konstruktion

De vigtigste strukturelle elementer i en infrarød gasvarmer er:

En af de konstruktive varianter af infrarøde gasvarmere , der bruger det samme princip for strålevarme, er infrarøde rørformede gasvarmere , hvis hovedstrukturelementer er:

Oprettelseshistorie

Den første infrarøde gasvarmer blev opfundet og patenteret i 1938 af den tyske designer Günther Schwank [1] (i dag bærer Schwank, verdens største producent af infrarødt gasudstyr, hans navn).

Se også

Noter

  1. Arkiveret kopi . Hentet 18. juni 2022. Arkiveret fra originalen 17. december 2021.