Det øverste kurdiske råd

Det øverste kurdiske råd
forkortet til VKS

DBK logo
generel information
dato for oprettelse 12. juli 2012
Enhed
Hovedkvarter Ain al-Arab , Aleppo , Syrien

Det Øverste Kurdiske Råd ( Kurd. Desteya Bilind a Kurd , DBK ) (2012-2013) er et midlertidigt styrende organ for Syrisk Kurdistan under forholdene under borgerkrigen i Syrien , dannet på paritetsbasis af medlemmer af Folkeforsamlingen i Vesten Kurdistan (PNPC), som var domineret af partiet " Democratic Union ", og medlemmer af det kurdiske nationale råd i Syrien (KNS) [1] .

Historie

Beslutningen om at oprette Det Øverste Kurdiske Råd blev truffet af de to vigtigste militær-politiske styrker hos de syriske kurdere den 12. juli 2012 i Erbil med støtte fra præsidenten for irakisk Kurdistan, Massoud Barzani [2] [3] . Hovedkvarteret for Det Øverste Kurdiske Råd var placeret i byen Ain al-Arab (Kobani). Under kommando af Aerospace Forces var bevæbnede formationer - People's Self-Defense Detachments ( YPG ).

I november 2013, på grund af PYD-partiets ensidige handlinger for at skabe en autonom regional regering i de overvejende kurdiske områder i Syrien, trak Det Kurdiske Nationale Råd sig ud af Det Øverste Kurdiske Råd, hvilket førte til ophør af dette organs aktivitet.

Medlemmer af det øverste kurdiske råd

Fulde navn Medlemskab Forsendelsen
Ahmed Suleiman KNS PDPKS
Ismail Khame KNS PYKS
Nasradin Ibrahim KNS ElPartî
Muhyedeen Sheikh Ali KNS PYDKS
Saud Mele KNS PDKS
Abdulsalam Ahmed NSC
Aldar Khalil NSC TEV-DEM
Ilham Ahmad NSC
Salih muslimske Muhammed NSC PYD
Senam Muhammad NSC

Noter

  1. Nu har kurderne ansvaret for deres skæbne: Syrisk kurdisk embedsmand  (engelsk)  (link ikke tilgængeligt) . Rudaw (29. juli 2012). Hentet 4. november 2018. Arkiveret fra originalen 17. april 2014.
  2. Syrien, Tyrkiet og den kurdiske fælde . Hentet 26. marts 2022. Arkiveret fra originalen 16. april 2019.
  3. Det kurdiske nationale råd i Syrien  . Carnegie Middle East Center (15. februar 2012). Hentet 4. november 2018. Arkiveret fra originalen 4. november 2018.